2 eller 3 stoppere? Dette er vigtigt for Hjulmand

De tre stoppere var jo Åge Hareides helt store revolution, da han tiltrådte som landstræner i 2016.

Danmark havde så mange gode midterforsvarere og midtbanespillere, mente nordmanden, at det skulle udnyttes, så i det første års tid spillede Hareide 3-5-2 – hvorefter svingende spil og resultater så fik ham til at gå tilbage til den 4-3-3, der havde været hugget i sten under Morten Olsen.

Men under Kasper Hjulmand begyndte en opstilling med tre stoppere at titte frem igen. I starten var det noget, som landstræneren testede af undervejs i kampene, på hjemmebane mod Island i Nations League gjorde han det fra start i en 3-5-2, og under EM er 3-4-3 så blevet den foretrukne danske opstilling.

Da Christian Eriksen ikke længere var med, erstattede Jannik Vestergaard ham i startopstillingen. Mod Belgien, Rusland og Wales har Hjulmand fjernet en spiller fra den centrale midtbane og byttet ham ud med en stopper, så landsholdet i stedet har spillet 3-4-3 fra første fløjt.

Det pudsige er, at hvor det fungerede godt mod Belgien, var opstillingen med Simon Kjær, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen ikke en succes i de efterfølgende to kampe, som Danmark ellers endte med at vinde stort.

Mod Rusland havde danskerne svært ved at spille sig gennem kæderne og forbi det første pres; mod Wales kneb det igen med opspillet, samtidig med at der manglede folk til at samle de fremadstormende walisere op, inden de nåede det danske felt.

”Man så i de første 10-15 minutter mod Wales, at det ikke nødvendigvis var en fordel at spille med tre. Så ændrede vi lidt på systemet, og lige pludselig stod vi bedre på banen og kunne komme ind i de dueller, som vi før det ikke rigtig var i. Med tre midterforsvarere er der fare for, at man kommer til at stå med et lidt for stort overtal mod den ene mand på toppen, og så har de et overtal andre steder på banen. Det var det, vi fik ændret,” siger Jannik Vestergaard.

Alsidige ”AC” og de andre
Løsningen blev at rykke Andreas Christensen op på den defensive midtbane. Det hjalp Danmark til at overtage kontrollen mod Wales i Amsterdam, ligesom det også havde stabiliseret holdet i Parken mod Rusland efter en usikker indledning.

”Det særlige er, at ”AC” er så variabel, at han også kan gå op og spille en midtbane, og så går vi andre ned og spiller en firer. Det er sådan set det system, vi er blevet uddannet ud og er vokset op i. Så det falder os meget naturligt begge dele. Men det er selvfølgelig ”AC”’s omstillingsparathed, der gør det muligt at skifte så flydende i løbet af kampene,” siger Jannik Vestergaard.

Trebackkæden fungerede ikke mod Rusland. Alligevel valgte Hjulmand endnu en gang at bruge den mod Wales – hvor han så igen tidligt måtte sende Andreas Christensen op på midtbanen. Hvorfor bruge et system, der ikke har fungeret i nu to kampe? Et bud herfra er, at det skyldes tilstedeværelsen af polyvante Christensen. Starter Hjulmand med tre stoppere, og det ikke fungerer, kan han gnidningsløst sende ”AC” længere frem på midtbanen – hvorimod at han nok ville være tvunget til en udskiftning, hvis han lagde ud med 4-3-3 og skulle bruge en ekstra stopper.

”Det er vigtigt at have alsidige fodboldspillere. Vi har i ”AC” lige præcis sådan en spiller, vi har i Nørgaard sådan en spiller, som er vant til det i Brentford. Vi har i Daniel Wass en spiller, som kan spille back, som kan spille kant. Vi har spillere, som kan rykkes lidt rundt. Vi har Pierre Emile, som er god til at gå rundt, Thomas Delaney er vant til forskellige typer af midtbanekonstellationer; har også spiller 3’er i en trekæde for Dortmund. Vi har en Stryger, som har spillet 20 kampe som 3’er i Udinese, men både i højre og venstre side, det samme med Mæhle,” siger Kasper Hjulmand.

”Så det er ikke nyt for dem. De føler det overhovedet ikke som et problem at blive rykket lidt rundt. Det er lige 10 meter her og 10 meter der. Det er ikke altid, det er sådan. Nogle spillere, nogle hold skal helst bare holde fast i noget. Heldigvis er de her spillere vant til det. Det kan jeg godt lide. Jeg synes, det er sjovt, og jeg synes, det er en nøgle til kampene,” siger Kasper Hjulmand.

Schick skaber rum
Lørdag aften i Baku skal Jannik Vestergaard – hvis landstræneren igen vælger tre stoppere, så Southampton-spilleren er i startopstillingen – op imod en af turneringens bedste angribere.

Patrik Schick har scoret fire mål for Tjekkiet, og han får roser med på vejen af Yussuf Poulsen. Den danske angriber spillede med og konkurrerede mod tjekken, da Schick var udlejet fra Roma til RB Leipzig i 2019/20.

”Patrik er en rigtig dygtig fodboldspiller. Vi delte spilletiden meget i den sæson; vores træner kunne ikke helt finde ud af, hvem der var den bedste på det tidspunkt. Han er dygtig i feltet, han er dygtig til at skabe sig rum til at få sine afslutninger. Han er god til at komme ned i banen efter bolden; jeg synes, han er en rigtig dygtig spiller. Vi skal have fokus på ham i hvert fald, og han er også den, der har scoret flest af deres mål,” siger Poulsen om angriberen, der nu er i Bayer Leverkusen.

Jannik Vestergaard glæder sig at møde endnu en angriber med god fysik og en pæn højde (187 centimeter). Det har han allerede prøvet flere gange ved EM i form af Romelu Lukaku (190 centimeter), Artjom Dsjuba (197 centimeter) og Kieffer Moore (196 centimeter).

”Vi har haft fornøjelsen af at spille mod nogle fysisk store angribere, og jeg synes, det er gået fint. Der er selvfølgelig udfordringer og fordele og ulemper, men vi har prøvet det før. Og det er klart sjovest at spille mod de bedste og måle sig op imod dem. Han har præsteret helt vildt godt ved det her EM, Schick, og har også haft succes i Tyskland. Så det er en spiller, vi kender en del til. Det bliver en mundfuld, men vi løfter i samlet flok,” siger Jannik Vestergaard.

Om det så bliver tre stoppere, der skal løfte i flok i forsvaret, og hvor længe der går, inden der bliver rykket rundt på dem, finder vi ud af lørdag aften i Baku.