Ekspert om EM-fans i Parken: Her er gamechangeren

Det er svært at se, hvordan der skal kunne komme flere end 12.000 tilskuere på stadion, hvis Johnson & Johnson tages ud af det danske vaccineprogram, vurderer ekspert.



Mens der stadig diskuteres, om der snart kan komme tilskuere på stadion til kampe i Superligaen, har regeringen med kulturminister Joy Mogensen (S) i spidsen lovet UEFA, at EM i Danmark kan gennemføres med mindst 12.000 tilskuere på stadion til hver af de fire kampe.

Tre af de fire kampe har dansk deltagelse, men hvor der kunne være forhåbninger om flere end 12.000 tilskuere til kampene i Parken, har den seneste tids vaccinenyt stort set skudt en hvid pil efter de drømme og forhåbninger.

AstraZeneca er allerede taget ud det danske vaccineprogram, og Johnson & Johnson bliver det måske også.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, forklarer, at situationen omkring Johnson & Johnson er altafgørende for de danske EM-drømme om flere end 12.000 tilskuere.

– AstraZeneca er taget ud, men det rykker kun vaccineprogrammet tre uger, så forudsat at vi stadig har Johnson & Johnson, har man ikke den store forskel til EM. Der er lidt færre, der er vaccineret uden AstraZeneca, men det er ikke noget, der gør den store forskel. Det, der bliver gamechangeren, er, hvis de også beslutter sig for at lade være med at bruge Johnson & Johnson, for der får vi mange doser fra maj måned, og ét stik er lig med en færdigvaccination. Mangler der lige pludseligt alle de doser, kommer det til at gå noget langsommere med at vaccinere.

– Der er indkøbt Pfizer og Moderna-vacciner nok til at tilbyde hele den danske befolkning, men hvis det kun er de to, vi bruger, når vi først hen i november/december, før vi har færdigvaccineret hele den danske befolkning.

– Jeg tror ikke, de laver om på at have tilskuere til EM, men man skal heller ikke sætte næsen op efter at få flere ind, hvis Johnson & Johnson er ude af ligningen, siger Jan Pravsgaard Christensen til tipsbladet.dk.

Johnson & Johnson har blandt andet været tiltænkt til brug af yngre personer, da den i overvejende grad skulle bruges til den store vaccinationsgruppe 10 – personer under 65 år.

Og er den ude af vaccinationsprogrammet, vil langt færre af dem, der formentlig er billetkøbere til EM – personer under 50 år – være uden en vaccination under sommerens EM-slutrunde.

– Det er nemlig det. Ser man bare på befolkningsdelen, udgør alle over 50 år ikke engang 50 procent af befolkningen. Alene ud fra det kan man gennemskue, at overvægten af dem, der sidder på stadion, ikke vil have fået tilbudt en vaccine, siger Jan Pravsgaard Christensen, der uden Johnson & Johnson forventer et forsigtighedsprincip for at undgå et supersprederevent:

– Man slæber ikke 25.000 mennesker i Parken og belaver sig på en coronatest. Det tror jeg simpelthen ikke på, at de tør løbe an med. De 12.000 er jo ovenikøbet en særbehandling af DBU, fordi ministeren godt er klar over, at hvis vi siger nej, flyttes det til et andet sted. Og det vil hun heller ikke risikere. Det er vi jo alle taknemmelige for. Ikke fordi jeg skal på stadion, men det er også vigtigt, når vi spiller hjemmekampe, at der er publikum på stadion. Så er 12.000 bedre end at spille et obskurt sted i Rusland.

Men vælger man at gøre brug af Johnson & Johnson i det danske vaccineprogram fremadrettet, kan der sagtens drømmes om flere end 12.000 tilskuere til sommerens kampe, vurderer professoren.

– Det afhænger også af, hvordan epidemien går, for det er the dark horse her. Det ser pænt ud i øjeblikket, og danskerne har godt kontrol over det, og hvorfor skulle vi ikke blive ved med det, når vi nu også får forår og sommer? Så kan det da sagtens være, at man kan øge antallet. Det bliver jo nok under alle omstændigheder noget med et coronapas for at komme ind på stadion. 

Danmark har lovet UEFA mindst 12.000 tilskuere til kampene ved EM-slutrunden, og så er håbet, at man senere kan øge det antal. Under alle omstændigheder skal DBU sammen med UEFA have fundet ud af, hvordan billetterne skal fordeles.

Jan Pravsgaard Christensen forventer, at man uden Johnson & Johnson-vaccinen kan forvente forlængede restriktioner i samfundet, og at man derfor også kan komme i en situation, hvor udenlandske fans ikke kan komme til fodbold i Danmark under EM.





Superliga-LIVE: Enormt midtkysk pres




LIVE

TransferLIVE: Præsenterer tidl. Superliga-profil

Silkeborg IF – FC København

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller



Optakt til mandagens Superliga-match mellem FC Midtjylland og Viborg LIVE

Superliga-LIVE: Enormt midtkysk pres

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Eriksen spottet – nu er der nyt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe transfer under opsejling

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Brøndby IF – Viborg FF

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor ændring i AGF?

Christian Nørgaard tæt på skifte

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

FC Midtjylland – AC Horsens

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Ordet “bestikkelse” blev brugt

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Ingen klausul i FC København-aftale

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

FC Nordsjælland – Randers FC

Han er en Superliga-stjerne in spe