Uforstående Zanka: Det klinger lidt hult

Det danske landshold skal østpå til EM-kvartfinalen mod Tjekkiet. Faktisk længere østpå end det østligste punkt i Irak.

Aserbajdsjans hovedstad, Baku, ligger så langt væk, at der er uenighed om, hvorvidt det rent geografisk er Europa. Ikke desto mindre lægger byen græs til fire EM-kampe, herunder kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet.

Mathias “Zanka” Jørgensen spillede i 2006 en U17-landskamp i Baku og har derfor som en af få danskere en tidligere oplevelse med landet. Han har også noteret sig, hvor langt væk det ligger.

– Det er et land, som man måske godt kan have lidt svært ved at forstå… EM og Aserbajdsjan, det klinger for en person, der er stærk i geografi, måske lidt hult. Men et land, hvor jeg kan forstå, at der er blevet investeret ekstremt meget i Baku som by. Så jeg er sikker på, at det er et lidt finere stadion, vi skal ind på den her gang, end det gamle, som jeg kan huske, siger “Zanka”.

Også landstræner Kasper Hjulmand undrer sig over, at UEFA har placeret fire kampe i en by, der ligger 3.200 kilometer fra København.

– Jeg tror ikke, der er nogle, der har truffet de beslutninger, som sidder og siger: “Hvordan kan vi lave det bedst mulige sportslige rammer for, at spillerne spiller på deres allerhøjeste niveau?” Det må være nogle andre interesser, der gør, at man skal flyve så meget, siger han.

– Jeg kan godt forstå, hvis man havde lagt et gruppespil, hvor alle var der et stykke tid og havde base der, og derfra fløj man et andet sted hen. Men det der med, at man skal ligge og flyve frem og tilbage; det er i hvert fald ikke i sportslig interesse, lad os sige det sådan. Det er ikke for spillernes skyld og for det sportslige skyld. Så det må være nogle andre ting, der gør, at vi skal flytte os så meget.

Hvilke?

– Økonomiske og politiske årsager. Det må jo være derfor.

En velkendt situation
Aserbajdsjan er samtidig et land, hvor politiske modstandere og journalister bliver fængslet; som har de dårligste rettigheder for homoseksuelle i Europa; og som ifølge Amnesty International begik krigsforbrydelser i krigen mod Armenien i fjor (det samme gjorde armenierne retfærdigvis).

Eksperter har op til slutrunden bemærket, at Aserbajdsjan netop arrangerer EM-kampe og andre store sportsbegivenheder for at hvidvaske sit image og fjerne opmærksomhed fra sine krænkelser af basale menneskerettigheder. Så nu skal Mathias “Zanka” Jørgensen og holdkammeraterne igen forholde sig til at spille sådan et sted.

– Det er jo en situation, vi er vant til at være i – desværre, kan man sige. Vi er vant til, at fodbold efterhånden er blevet et markedsføringsværktøj, som der bliver betalt rigtig mange penge for, at man kan vise sine flotte byer og al den pomp og pragt. Så på det punkt er der ikke noget nyt under solen.

– Det her med sport og politik bliver heldigvis en større og større diskussion hele tiden, og det, synes jeg kun, er noget, som klæder vores sport og sport generelt, siger “Zanka”.

Han efterlyser, at fodboldens ledere lytter mere til spillerne.

– Ja, det ville jeg ønske. Det er det korte svar. Det ville kræve en helt anden strukturering af magtfordelingen i fodbold generelt, men hvis der er nogle ting, man skal skele mod og tage fra amerikanske sportsgrene og måske især NBA, er det, hvor stærk deres spillerforening er, når der skal træffes beslutninger. Der er de langt bedre repræsenteret, end vi er i fodbold.

– Fodbold bliver selvfølgelig også spillet lidt bredere og over lidt flere niveauer end bare én række med 32 hold i USA, siger han.

“Det vil hjælpe os”
Landstræner Kasper Hjulmand vender også opmærksomheden længere op i det sportslige system.

– Nu har vi diskussionen igen. Jeg har talt for nylig med Stanis Elsborg fra Play the Game, og jeg støtter op om den tanke, at vi fra dansk side, fra DBU’s side, fra dansk idrætspolitisk side får lavet en strategisk samlet plan for, hvad gør vi. Hvordan repræsenterer vi os? Vi kan ikke som landshold sige: “Nu skal vi spille der, så gør vi det. Uha, så skal vi næste gang spille dér, og så gør det dét.”

– Derfor bliver vi nødt til, synes jeg, at have en national idrætspolitisk strategi, som gør, at det ikke er op til udøverne hver eneste gang at skulle forholde sig til, hvad vi gør ved det. Så jeg vil støtte Stanis og har været i kontakt med ham og bakker op om, at det kan ikke være op til os udøver hver eneste gang at forholde os til det ene om det andet.

– For et være helt ærlig ved jeg ikke særlig meget. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at sætte mig ind i det, men jeg ved ikke særlig meget om Aserbajdsjan og Baku. Så jeg er dybt fokuseret på det her fodboldhold og at få spillet den kamp, men jeg støtter op om at få lavet et strategisk stykke arbejde fra idrætspolitisk side.

– Det er jo ikke kun os. Nu er der snart vinter-OL i Beijing igen, og det er jo alle udøver, der bliver udsat for det her. Så det vil hjælpe os udøvere, hvis der overordnet set var lavet en idrætspolitisk plan, etisk plan om menneskerettigheder. Hvad står vi for, og hvordan vil vi præge verden?

Hvad angår det rent sportslige, er Danmark favorit mod Tjekkiet. Læs mere om dét her.