Fik skideballe i pausen: – Forfærdeligt

Der blev ikke lagt fingre imellem i FC Midtjyllands omklædningsrum i pausen på Partizani Stadion, hvor FCM var pivheldig med at være foran 1-0 efter en meget sløj indsats.



BEOGRAD (Tipsbladet): Tre point på udebane i Europa Leagues nye ligaspil er den fremragende høst for FC Midtjylland efter torsdagens kamp mod Maccabi Tel Aviv.

Men det var også nærmest det eneste, der kan kategoriseres med et positivt ord ved FC Midtjyllands kamp i den serbiske hovedstad, især hvis vi isolerer det til første halvleg.

På en dårlig græsbane, Partizan Beograds rivaler Røde Stjerne havde stukket i brand et par uger tidligere med en dunk benzin, skøjtede FC Midtjylland-spillerne rundt, var langsomme i opfattelsen og boldbehandlingen, som da også ofte førte til, man smed kuglen direkte til det veloplagte israelske hold.

Det var voldsomt ufortjent, da FC Midtjylland kom foran takket være en god aktion af Franculino og oplæggeren Aral Simsir og en rædselsfuld opspilsfejl af hjemmeholdet, der spillede for næsten tomt stadion i Beograd næsten 2.000 kilometer hjemmefra på grund af Israels krig i Gaza og nu også Libanon.

2. halvleg var bedre uden at være god, og FC Midtjylland-cheftræner Thomas Thomasberg forsøgte efter kampen i et telt, der udgjorde mixed zone på vejen fra det slidte stadion til den ventende bus, ikke at nedspille, hvad der var sket i 1. halvleg.

– Det var først og fremmest forfærdeligt. Og det var på alle parametre. Og det fik spillerne at vide i pausen. Jeg var glad for, at jeg kunne skælde dem ud med en føring ved pausen.

– Jeg kunne ikke genkende det, jeg så før pausen, og det var også det, der blev sagt.

– Modstanderholdet pressede os og gjorde det godt, men vores mod og vores intentioner så jeg ikke, siger Thomas Thomasberg.

Anfører Mads Bech Sørensen var mildt sagt heller ikke imponeret.

– Det var jo alt, der manglede i 1. halvleg. Vi rammer ingenting overhovedet. Vores pres var ikke super. Vores boldomgang er dårlig. Vi har mange boldtab, siger Mads Bech Sørensen, der fandt Thomasbergs skæld ud i pausen helt berettiget.

– Det gør han også med rette, for det var ikke godt nok. Han var efter lidt af det hele, både vores kvalitet, vores intensitet, vores attitude, hele udstrålingen, det FC Midtjylland-DNA, vi ellers har set det seneste stykke tid, det var ikke rigtigt til stede i første halvleg.

– Alligevel er vi foran 1-0 ved pausen, og vi får tre point. Det er vel noget af det, de gode hold kan, at vinde på en dårlig dag, sagde Mads Bech Sørensen, der havde roser til keeper Elias Rafn Ólafsson for flere gode redninger.

– Det var dejligt. Han står en god kamp i dag. Han har nogle vigtige redninger. Kæmpe cadeau til ham for at være der for hele holdet i dag, siger FCM-anføreren.

FC Midtjylland har med fire point i Europa Leagues nye ligaspil fået en god start på turneringen og møder i de næste to kampe Union Saint-Gilloise hjemme i Herning og Steaua Bukarests reinkarnation SBFC i Rumænien.





► LIVE

LIVE: Felix Beijmo får debut

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’

Dansk midtbanespiller forført af verdensstjerne



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Haaland forlod stadion kort efter slutfløjt

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

I spil til kæmpe pris

Storklub tjekkede dansk landsholdsstjerne ud

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

30 år og stor succes: Vil på det danske landshold

Gustav Isaksen afslører opfordring til Riemer

Fantastisk – han er landsholdets største stjerne!



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby og FCK får enorme bøder efter derby

Polsk træner var på vej til OB

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

FC Midtjylland køber profil i 1. division

FCK-stjerne var pludselig ude af truppen

– Hans ord går verden rundt

Kæmpe hyldest: ‘De kan få min elefantorden’

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

Portugal satte Norge på plads

Juventus kigger med – dansk komet med drømmedebut

Brøndby-profil: ‘Jeg hører ikke på det, han siger’