Jesper Lindstrøms første sæson i Eintracht Frankfurt har været lidt af et triumftog, og ifølge Lindstrøms tidligere træner kan en del af Bundesliga-danskerens succes forklares med hans uimponerede tilgang.
– Jamen, det er en fantastisk historie, for Brøndby også, og for ham selv og hans familie. En dreng, som bare er pisseglad for at spille fodbold, som når det, han har nået indtil videre, gennem hårdt arbejde og en god tilgang. Det er en dejlig historie, siger Joakim Mattsson, tidligere U19-træner i Brøndby IF, til Tipsbladet.
Forud for onsdagens Europa League-finale mellem Eintracht Frankfurt og Rangers erkender Matsson gerne, at han er overrasket over, at Jesper Lindstrøms første sæson er gået så godt, at den 22-årige dansker onsdag blev kåret til ‘Årets Rookie’ i Bundesligaen.
– Ja, det er man jo, for han er jo ikke så gammel. Så at gå ind og spille i en af de største ligaer og bare brænde det af, som om det var U19-ligaen stadigvæk… det havde jeg nok ikke set komme. Men det fortæller også lidt om hans måde at gå til tingene på, siger Joakim Mattson således.
Joakim Mattsson var træner for Jesper Lindstrøm i 2018/19-sæsonen, hvor den nuværende Eintracht Frankfurt-profil spillede for Brøndbys U19-hold.
– Han var jo en glad dreng, som gerne ville spille fodbold. Han var dygtig, meget dygtig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at han ville blive Superliga-spiller. At han skulle nå så langt, som han har gjort, det havde jeg måske ikke lige set for mig. Men han havde en frisk tilgang, og han havde den der glæde ved bare at spille fodbold, siger Joakim Mattson.
– Om det så var på U19-holdet eller reserveholdet eller førsteholdet, det var han egentlig lidt ligeglad med. Bare han fik lov til at spille. Han var sindssygt dygtig med bolden, når han drev den fremad. Han havde en god acceleration og kunne også godt sparke til en bold. Så han var en god offensiv spiller for os dengang.
Jesper Lindstrøm var dog ikke nødvendigvis U19-holdets absolut bedste spiller.
– Han var blandt de bedste. Men han havde også nogle gange sit temperament imod sig. Så det var også en udfordring for ham, som han egentlig ret hurtigt fik styr på.
– Når han ikke lige lykkedes, så blev han lidt indebrændt og havde svært ved at komme videre. Gik og ærgrede sig. Det fik vi pillet lidt fra ham, vi fik ham til at sige ‘pyt’ og ‘fuck det’ og ‘lad os komme videre’.
På det tidspunkt lå det ikke i kortene, at Jesper Lindstrøm havde potentialet til at begå sig i en Europas store ligaer.
– Nej, det så jeg ikke komme. Jeg kunne se, at han klart ville blive en Superliga-spiller. Da han så fik muligheden for at spille i Superligaen, så udviklede han sig enormt i den sæson i Brøndby, forklarer Joakim Mattson.
– Han har taget det spring, som er sindssygt svært for mange. Det der med, at han bare går ind og spiller fra dag ét. Det spring fra ungdom til senior, det blæste han bare hurtigt over. Og det er der, hvor nogle af de unge kan hænge lidt længe, især hvis de ikke får spillet fra starten af.
Ifølge Joakim Mattsson var det en blanding af talent og hårdt arbejde, der gav Lindstrøm muligheden for at komme op på førsteholdet i Brøndby.
– Det var hårdt arbejde, ja. Han var sindssygt dygtig til at presse. Det var under Zorniger, at vi skulle presse som sindssyge alle sammen. Det var han bare sindssygt god til, og han vandt mange bolde højt oppe på banen, og han kom til mange chancer den vej igennem. Hans arbejdsiver har hjulpet ham. Fordi det gjorde det så nemt for ham at komme ind på det hold.
Joakim Mattson er glad for, at det er lykkedes Jesper Lindstrøm at drive det så vidt, idet Eintracht Frankfurt-spilleren også var en spiller, der var vellidt blandt holdkammeraterne, hvor han spredte godt humør og sagde tingene lige ud.
– Han var en glad dreng. En glad vestegnsdreng. Lige til og umiddelbar, du ved. Man vidste altid, hvor man havde ham. Og han var ærlig. Han sagde det, når han synes, at noget var noget lort. Ligesom jeg gjorde. Jeg sagde det, når jeg synes, det var noget lort, det han gjorde. Og så var vi videre. Der var ikke rigtig noget der. Han havde ikke nogen nykker. En meget ærlig spiller.
Fotos: Lars Rønbøg/Getty Images
LIVE
LIVE: 3 Real Madrid-stjerner mødt af buhråb
NYHEDER
– Katastrofalt hvis de rykker ud af Superligaen!
Ryan Giggs med klar dom over Rasmus Højlund
EKSKLUSIVT
Supercomputer: De vinder Superligaen
NYHEDER
Ekspert blæst bagover – sender besked til Cooper
EKSKLUSIVT
Vil have dansk stjerne til Brøndby
NYHEDER
Afslører samtale med Roony Bardghji
NYHEDER
Junker: ‘Mere bange for AGF taber den kamp’
FC København-transfer kan rykke tættere på lørdag
TRANSFER
Dansk bomber med klar transferbøn til FCK’er
Klinsmanns søn brækker ryggen kort før VM
OPTAKT
FC København – OB
Spår stor Superliga-transfer: ‘Kommer til at ske’
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
EKSKLUSIVT
Bekræfter: Spændende besøg i FC Midtjylland
Stage-salg til sommer? Her er Werders svar
Mulig Kasper Schmeichel-kovending
MEDIE
Offentliggøres i dag
NYHEDER
Ekspert: Brøndby kan tjene kassen på ham!
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
NYHEDER
Ekspert jubler over Brøndby-indkøb
NYHEDER
Junker: ‘Jeg tror, de bliver danske mestre!’
MEDIE
Stjernetræner spøger i Real Madrid
Chelseas Champions League-håb ligger i ruiner
FC Midtjylland-spiller stukket ned
NYHEDER
Vanvittig debut! Horsens smadrer Esbjerg
Premier League-bombe? ‘Jeg kan ikke se ham blive’
INTERVIEW
Mike Tullberg: ‘Jeg er jo ikke dum’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Succesfuld Trott åben for FCK-retur
AVIS
Andreas Christensen afviser tilbud
OPTAKT
Leverkusen – Bayern
EKSKLUSIVT
Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering
INTERVIEW ‘Min tid i FC København var helt perfekt’
NYHEDER
‘Det dårligste sted, de har stået hele sæsonen’
