SAN SEBASTIÁN (Tipsbladet): Hvad skal der til for, at FC Midtjylland går videre mod Real Sociedad?
Det talte cheftræner Thomas Thomasberg og flere af FC Midtjyllands profiler om på den flotte fodboldarena i San Sebastián på onsdagens presseseance som optakt til torsdagens vigtige kamp.
FC Midtjylland er nede 1-2 og helt indlysende i en svær situation.
Men midtjyderne har før mødt særdeles gode hold og fået et resultat, som Tipsbladet gennemgår her i en oversigt over de fem bedste og vigtigste Europa-resultater, klubben har fået.
To af de resultater faldt i sæsonen 2015/16, hvor FC Midtjylland klarede sig godt i Europa League, efter klubben i hele sin levetid havde haft et kompleks i Europa.
Anføreren dengang hed Tim Sparv, og han fortæller her i et interview med Tipsbladet om den sæson for snart ti år siden, hvor FC Midtjylland fik et første gennembrud i Europa.
– Det var en fantastisk periode, vi var inde i i FC Midtjylland dengang. Det lyder diffust, men meget handler for mig om det momentum, vi fik, siger Tim Sparv til Tipsbladet.

– Klubben havde fået succes i ligaen [vandt DM i maj 2015], efter man havde været tæt på i mange år. Matthew Benham var kommet til, man lavede en ny satsning på at blive mester, og der kom fem-ti procent mere selvtillid i holdet, så vi også kunne tage det næste skridt i Europa. Det var fantastisk at være del af.
– Vi havde en stamme på holdet, der var mentalt stærke og modstandsdygtige. Vi vidste, hvad fodbold gik ud på, og vi var kampintelligente i de forskellige faser, og når kampene skal afgøres. Og så havde vi X-faktoren i noget af det, blandt andre Pione Sisto og Paul Onuachu kom med. Det miks af erfaring og talent var ud over det sædvanlige, siger Tim Sparv om en periode, hvor også Jakob Poulsen, Morten ‘Duncan’ Rasmussen og Petter Andersson var erfarne spillere nær toppen af karrieren.
Sejren over ungdomsklubben Southampton
Det begyndte egentlig med en gigantisk skuffelse, da FCM væltede ud af Champions League-kvalifikationen med et samlet nederlag til APOEL fra Cypern, der ikke var specielt skræmmende.
Siden slog FCM hjemme noget overraskende Southampton 1-0, men returen var frygtindgydende men også noget meget specielt for Tim Sparv, der som teenager havde været ungdomsspiller i Premier League-klubben sammen med blandt andre Gareth Bale.
Returen på sydkysten i England så voldsomt svær ud mod et stærkt hold, men højst overraskende lykkedes det FCM at kæmpe sig videre.
– Jeg havde jo en fortid som akademispiller, så at komme tilbage og spille på St. Mary’s er ikke noget, jeg nogensinde glemmer. Og at jeg så også scorede mod dem, det var jo sjovt, hvorefter jeg så ikke var med til at synge og feste i omklædningsrummet med de andre, fordi jeg skulle i dopingkontrollen, siger Tim Sparv.
– Det var bare sindssygt stærkt. Det var et Premier League-hold med Ronald Koeman som træner og Sadio Mané, Dusan Tadic og hvad de gode spillere ellers hed. Der var ikke mange, der havde troet på os. Men det er der, vores momentum viste sig og tog endnu mere fart. Vi havde bare en kæmpe tro på det. Jeg ved godt, det lyder diffust og ukonkret, men fodbold er så meget et psykologisk spil, og når man i en klub som vores dengang endelig får succes efter at have været tæt på så mange gange, går det op i en højere enhed, siger Tim Sparv.
Rykkede drinks på Seychellerne
Succesen fortsatte, og FC Midtjylland spillede sig videre i Europa League via sejre over Club Brugge og Legia Warszawa.
Og så var det, Manchester United blev trukket som næste modstander, da gruppespillet var ovre.
– Jeg er jo stor United-fan, og jeg husker, at jeg var på Seychellerne med min ekskæreste og var på stranden og havde det godt. Jeg rykkede måske nogle mojitos eller noget i den stil. Og så begyndte det bare at plinge på min mobil med en masse beskeder om, at vi havde trukket Manchester United. Jeg var helt euforisk over at møde mit favorithold og at få lov at spille på Old Trafford. Det er også en oplevelse, jeg husker på og som betyder meget i dag, siger Tim Sparv.

– Vi havde jo ikke spillet nogen betydende kampe hele vinter, og så gik vi ud og vandt mod et hold som Manchester United. Det lå godt nok ikke i kortene. Jeg husker særligt den stemning, der var i omklædningsrummet efter United-kampen. Der var altid god stemning, det var Paul Onuachu og Pione Sisto, som førte an i dansen, og vi var bare mange spillere, der havde det godt sammen. Vi var ambitiøse og professionelle. Vi var ikke altid gode venner på træningsbanen, men vi havde det godt sammen med en positiv energi, siger Tim Sparv.
Kickstartede FCM
Tim Sparv var i FC Midtjylland fra 2014 til 2020, og for ham at se var Europa-succesen og mesterskabet i 2015 med til at sætte turbo på FCM og gøre klubben til den størrelse, den er i dag, hvor de fysiske rammer og budgetterne er langt større, end de var for ti år siden.
– Den der holistiske tankegang, hvor man ser hele mennesker, passer mange godt. Det var både socialt og på banen, at der var et fantastisk miljø. Og efter de succesoplevelser begyndte klubben at tænke endnu større.
– Jeg har kæmpe respekt for, hvordan klubben aldrig er tilfreds med, hvad den har opnået, men altid vil noget mere. Det er noget, der kommer fra Matthew Benham, Rasmus Ankersen og Claus Steinlein, der personificerer den indstilling, der gennemsyrede klubben, siger Tim Sparv.
FC Midtjylland og FC København jagter ud over Europa-avancement også point til Danmarks UEFA-koefficient, de to klubbers ledere går meget op i.
Der er kickoff i San Sebastián mellem Real Sociedad og FC Midtjylland klokken 21.00 torsdag.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
TOPNYHED
OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner
LIVE
Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
LIVE: FC Midtjylland på svær opgave mod Besiktas
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
TOPNYHED
OB-boss: Udfordringerne blev større end gevinsten
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
Stjerne på plads i Chelsea
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TIPSBLADETS DOM
Godt fightet, FCK – men noget er helt galt!
MEDIE