Da lille Allan narrede Laudrup og Co.

Debutanten var 18 et halvt og bøgen knap sprunget ud, men solen skinnede og Vejle lavede næsten altid mange mål. »Det var let nok at falde ind på det hold,« husker Allan Simonsen om sin debut for 40 år siden

Allan Simonsen er tilbage i Danmark efter 10 år i det spanske. Den tidligere landsholdsanfører og superstjerne i europæisk fodbold er tirsdag blevet præsenteret som konceptmanager i 1. divisionsklubben FC Fredericia.

I foråret var det 40 år siden, at en ung Allan Simonsen fik sin debut i den bedste danske række, hvilket Tipsbladet markerede. Få hele historien her:

BRAGT I TIPSBLADET UPDATE 19.04 2011

I England er der lagt op til titelduel mellem Arsenal og Leeds, og i den vesttyske Bundesliga er der tale om en tvekamp mellem Ulrik le Fevres Borussia Mönchengladbach og Johnny Hansens Bayern München.

Begge de danske legionærer har en fortid i Vejle Boldklub, der er kommet halvskidt fra start i den hjemlige 1. division. Men søndag 18. april sker der noget epokegørende. En 18-årig lagerekspedient får uventet debut og scorer i Vejles 6-3 sejr over Brønshøj. Senere på sæsonen kunne man konstatere, at der her var tale om et vendepunkt for de dygtigt bold-kombinerende vejlensere, der endte med at blive danske mestre, og at den nydelige debut mod københavnerne kun var det allerførste spæde skridt for den spiller, der i ry og resultater skulle overhale dem alle og blive klubbens største.

Det var der ingen, der havde den mindste anelse om denne blæsende forårssøndag i Nørreskoven i Vejle, hvor den nærliggende bøg i Munkebjerg plejede at springe ud lidt før fodboldspillerne, der havde ry for at være meget tekniske og ikke haft fundet rigtigt sammen, før banerne blev jævne og vejret lunt.

Sådan var det altså også i 1971, da Vejle havde indledt turneringen med et nederlag og en remis, men nu tog fat på en måde, som kom til at gå over i historien. Vi taler om et år, som på mange måder er et revolutionsår, også fodboldmæssigt. Det er i år 40 år siden, og det var året, da Ajax Amsterdam slog igennem med sin totalfodbold og en spillestil, der også trivedes i andre refugier. Tressernes tænkning i konforme industrikasser var ved at være forbi, de langhårede og kreative begyndte at få gennemslagskraft, og det viste sig også gennem en 167 cm umiddelbart forsagt skikkelse i rød trøje og hvide bukser. Hans navn var Allan Rodenkam Simonsen, han fremstår i dag som et af de allerstørste navne i dansk fodbold nogensinde, og han spillede sin første kamp for Vejle Boldklub for nu 40 år siden.

»Jeg vidste ikke, jeg skulle spille, før jeg læste om det i avisen søndag morgen. Jeg havde overnattet ude i byen og kun troet jeg skulle være 12. mand. Det var før mobiltelefonen, så min far havde fået besked om at jeg skulle spille og kørte ud for at hente mig. Jeg anede ikke noget om, at Frank Olsen var blevet syg,« sagde dagens debutant, der ifølge sig selv heldigvis ikke kunne nå at blive nervøs. Olsen var venstre wing og kom senere på landsholdet som venstre back for AGF. Med Simonsens ankomst rykkede Karsten Lund fra højre til venstre side, og det skabte bedre balance og rytme hos VBerne.

Det mindede om 1965, da reserven Ulrik le Fevre blev indkaldt og i sin debut løb fuldstændigt om hjørner med KB-backen Henning Helbrandt, men her seks år senere var Simonsens debut alligevel kun et af dagens mange højdepunkter. Han spillede en fin kamp, men der var endnu nogle af holdkammeraterne, der var i stand til at overstråle ham.

Finn Laudrup skuffede

I kort form kan Simonsens indsats beskrives således: Først sprang han over bolden, så Tommy Hansen kunne score sit tredje mål, og endelig løftede han selv koldblodigt bolden over målmanden, da Vejle vandt med 6-3 over Brønshøj.

Den 18-årige lagerekspedient gled ganske ubesværet direkte ind i en målmaskine ved navn VB, og fik allerede i debuten vist sit potentiale, mens banens på forhånd vurderede største profil var en skuffelse. Finn Laudrup skældte undervejs næsten konstant ud på sine holdkammerater. Han var året før vendt hjem fra et mislykket prof-hold i Østrig og kom senere i foråret 1971 tilbage på landsholdet, men han var bedst på et hold med gode spillere omkring sig. På det tidspunt var Brønshøj et skridt under denne boldjonglørs niveau, og han var ikke manden til at rykke ved holdets grænser.

Læs mere på næste side