15 ting du bør vide om Ronaldinho

Håret: Det lange mørke krøllede hår er et af Ronaldinhos kendetegn. Under Brasiliens træningslejr i Schweiz forud for VM blev to af Ronaldinhos hårlokker sat til salg ved en auktion på internettet af en schweizisk avis for at skaffe penge til kræftvelgørenhed. "Det er meget tykt og stærkt med mange naturlige krøller. Ikke noget nemt…



Øjnene:Bag de mørkebrune øjne gemmer sig et eminent blik for spillet og medspillerne. Med overraskende afleveringer, som ingen forudser, kan han overrumple og splitte ethvert forsvar og derved spille en medspiller fri.

Tænderne:Suverænt Ronaldinhos mest karakteristiske kendetegn. De udstående tænder har medført mange kommentarer igennem årene især den oplagt sammenligning med en hestemund. Mange undrer sig over, hvorfor Ronaldinho med de mange millioner af fodboldkroner på kontoen ikke får tænderne fikset, men en god forklaring kunne være, at netop tænderne – sammen med evnerne på banen – er brasilianerens mest værdifulde trademark. Det tyske konsulentfirma BBDO vurderede i april, at Ronaldinhos brand var det mest værdifulde blandt fodboldspillere med en anslået værdi på 47 mio. euro.

Smilet:Nogle hader det, andre elsker det. Når Ronaldinho ubesværet tryller på banen og snyder modstanderne, sker det som oftest med et stort smil på læben. Dem, der hader det, mener at smilet er falsk og måske endda en smule arrogant, mens de, der elsker det, tolker det, som et tegn på Ronaldinhos glæde ved at spille fodbold. Smilet stivnede dog noget ved sommerens VM-slutrunde, hvor Brasiliens 10er langt fra levede op til de tårnhøje forventninger, der var til ham og holdet. “Mange forventede en brillant præstation af vores landshold og især af mig, men det skete ikke. Jeg er ked af, at vi måtte forlade VM uden at have vist vores talent og det, vi er i stand til. Der er intet, jeg kan gøre for at ændre på det nu. Derfor vil jeg gerne bede om en undskyldning,” sagde Ronaldinho på sin hjemmeside efter den skuffende slutrunde.

Hjertet 1:Ronaldinho lægger ikke skjul på, at familien betyder utroligt meget for ham og har en stor plads i hans hjerte. “Min familie betyder alt. Jeg er, hvad jeg er, takket være min mor, min far, min bror og min søster. Fordi de har givet mig alt,” fortæller Ronaldinho om sin kærlighed til familien.

Hjertet 2:Ronaldinhos far døde af et hjerteanfald i hjemmets swimmingpool, da sønnen kun var ni år gammel. Derefter har det især været storebror Roberto – der selv var en dygtig fodboldspiller, inden skader satte en stopper for karrieren – der har hjulpet Ronaldinho videre i karrieren.

Hænderne:I sin fritid får fødderne et hvil og i stedet ynder Ronaldinho at bruge hænderne til at spille samba. Sammen med vennerne spiller han trommer og synger brasiliansk musik. “Jeg voksede op i et hjem, hvor man altid var glad og min familie elskede musik. Jeg begyndte at spille trommer som meget ung, da jeg havde nogle onkler, der var musikere og alle mine tanter var sang. Musik og fodbold var hele mit liv fra jeg var omkring tre-fire år. Jeg havde aldrig forestillet at lave andet end at spille fodbold, men når jeg tænker over det og ikke havde været god til fodbold, var jeg blevet musiker,” har Ronaldinho fortalt.

Ryggen:Både på klub- og landsholdet er Ronaldinho den ubestridte stjerne. Derfor spiller han også med 10-tallet på ryggen for begge mandskaber, hvilket også var tilfældet i hans tid i PSG. Dog måtte han tage til takke med 21-tallet på rygge, da han debuterede på landsholdet i 1999, hvor en vis Rivaldo spillede med det prestigefyldte 10-tal.

Underlivet:Efter den skuffende VM-indsats skulle der findes en forklaring på Ronaldinhos middelmådige præstation. Forklaringen blev, at brasilianernes kreatør skulle have brugt lidt for meget energi uden for banen. Den energi skulle, ifølge den franske fotomodel Alexandra Paressant, være blevet brugt mellem lagnerne i selskab med hende, hvilket den franske skønhed ikke var sen til at fortælle om i diverse i tabloid-aviser. Paressants udtalelser lagde en væsentlig dæmper på Ronaldinhos popularitet hjemme i Brasilien og hovedpersonen selv var selvsagt heller ikke jublende lykkelig over afsløringerne. “Jeg er meget ked af at læse alle disse historier om mig i medierne. Det er ikke andet end falske historier om mit privatliv og om et påstået forhold, der kunne have haft indflydelse på mit spil under VM,” udtalte Ronaldinho, der yderligere truede med at sagsøge Paressant for at rense sit navn.

Hofterne:Et af Ronaldinhos mest berømte mål blev scoret ved hjælp af hoften. I Champions League-kampen mod Chelsea i marts 2005 modtager han bolden på kanten af feltet, hvorefter han via et par samba-agtige svaj med hoften paralyserer et par forsvarsspillere og med noget der minder om en tåhyler, banker han bolden ind bag en måbende Petr Cech.

Baglåret:På trods af sin udfordrende spillestil har Ronaldinho været nogenlunde forskånet for skader i sin karriere indtil videre. Men i en kamp mod Betis i november 2003 pådrog Ronaldinho sig en forstrækning i baglåret, der kostede ham seks ugers kamppause, hvilket betød, at han missede to VM-kvalifikationskampe for Brasilien og fire kampe i den spanske liga.

Anklen:I 2004 vinder Brasilien Copa America. Ronaldinho kan dog ikke tage del i glæderne, da han grundet en ankelskade må melde afbud til turneringen.

Venstre foden:En af Ronaldinhos styrker er, at han sparker stort set lige godt med begge fødder. Så selvom han fra naturens side er højrebenet, er forsvarsspillerne også nødt til at tage højde for skud fra venstrepoten, når de skal dække op for brasilianeren.

Højre fods inderside:Ronaldinhos inderside er hans dødelige våben. Det er med den, at han sparker fri- og starffespark og når han dribler, virker det nærmest som, at bolden klistrer fast til hans fødder.

Støvlerne:Den elegante brasilianers mange mål og assists bliver lavet med Nikes Tiempo Legend-støvler. Ronaldinho har en 10-årig aftale med Nike, der sikrer ham









LIVE

LIVE: Brøndby med nyt tiltag – starter næste sæson

Motiverede Ulve strinter på Det Skæve Tårn

Brøndby-transfersaga: Nu kan han blive rekorddyr

Billing: ‘Vil smadre vores guldchancer!’

Laudrup og Elkjær tordner: ‘Tag dog ansvar!’

– John Faxe er den eneste hund, der har snydt!

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen



Legendesøn på vej i FCK: ‘Fantastiske kvaliteter’

– En af Superligaens bedste angribere nogensinde

Martin Jørgensen lander nyt job

Ny regel: Det kan koste direkte rødt kort

Bo Henriksen: FC Midtjylland vinder IKKE den kamp

Brøndby IF – FC Nordsjælland



EKSKLUSIVT

Afsløring: AC Horsens tester nyt stortalent af

Husk navnet: 16-årig dansker bomber løs i West Ham

Horsens kommer tættere på oprykning

Han er favorit til træner-jobbet i Manchester Utd

Delaney afslører dialog

Superliga-boss til Brøndby? ‘Outstanding’



TOPNYHED

Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig

Millioner til Brøndby? Så dyr er Frendrup

‘Sindssygt højt niveau’: Nu træner han i Brøndby

Raser over Brian Riemer-interview

Bekræfter farvel – angriber rygtes til Superligaen

Infantino: Iran kommer til at spille VM

Tyrkisk storklub jagter Anders Dreyer

Hele Europa blæst bagover: ‘Den eneste fejl…’

Tror på millionkøb af FC København-spiller

‘Hektisk start’ under FC København-ejerskab

Efter blot fire sejre – Scott Parker stopper

Drømmer om FCK-kamp: En meget positiv oplevelse

Meldes færdig: Han kan vende hjem til FCK



EKSKLUSIVT

Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering

Snart kan det give rødt kort

Michael Laudrup jubler: ‘Meget sjældent’