Agent fik 37 millioner for Zlatan-handel

Inter købte Zlatan Ibrahimovic for 183 millioner kroner i Juventus, men det var ikke kun Torino-klubben som scorede kassen. Zlatans agent fik et guldrandet honorar på 37 millioner kroner for handlen



Inter ville have Zlatan Ibrahimovic for enhver pris, og storklubben trak sig sejrrigt ud af kampen om den svenske angriber takket være beslutsomhed og en stor pose penge til Ibrahimovic og agenten Mino Raiola.

Normalt får agenterne store summer ved spillerhandler, blandt andet skabte det stor debat i England, da agenten Paul Stretford indkasserede 16,5 millioner kroner for sin rolle i forbindelse med Rooneys skifte fra Everton til Manchester United for 300 millioner kroner. Det understreger blot, at der her er tale om rigtig mange penge, og det var også en af de ting som var tæt på at få handlen til at gå i vasken. Det erfarer svenske Aftonbladet. Kampen om Zlatan Ibrahimovic var hård til det sidste, og mange troede ikke at handlen blev en realitet, da Inter umiddelbart inden præsenterede Hernan Crespo som ny spiller i klubben. Men Roberto Mancini har længe været en stor beundrer af den 24-årige svensker, som han ved tidligere lejligheder har sat i samme kategori som Fiorentinas målkonge, Luca Toni.

Inters Massimo Moratti satte trumf på handlen ved at tilbyde Mino Raiola 46 millioner svenske kroner (cirka 37 millioner danske kroner, red.) og det satte skub i handlen. AC Milan var også med i kapløbet til det sidste, men Berlusconi var ikke villig til at lægge de mange penge på bordet.

Mino Raiola har tilsyneladende stået i kulissen og brugt Ibrahimovic som en marionetdukke i hans bestræbelser på at komme væk fra Juventus, og agenten har angiveligt styret Ibrahimovic’ katastrofe-kurs mod Juventus-ledelsen. En situation, der fik ledelsen til at sælge deres angrebsstjerne til højstbydende efter turbulente dage, hvor Ibrahimovic blandt andet truede med sagsanlæg og angiveligt foretrak sin playstation frem for at støtte holdkammeraterne i en træningskamp.

Årsløn: 37 millioner kroner

Mino Raiola er dog ikke den eneste, der griner hele vejen til banken. Zlatan har også sit på det tørre med en nettoårsløn på 37 millioner danske kroner de næste fire år, og han træder dermed ind i gruppen af superlønninger i klubben, der også har Hernan Crespo, Luis Figo, Patrick Vieira og Adriano som prominente medlemmer.

En økonomisk drøm fra Zlatan Ibrahimovic, men også en drengedrøm der nu går i opfyldelse. Allerede i sommeren 2000 sagde den 18-årig Ibrahimovic, at han ville skrive kontrakt med Inter inden for de næste tre år, men det kom altså ikke helt til holde stik. Dengang havde han plakater med idolet Ronaldo hængende på sit værelse, og i dag kan han gå ud på træningsbanen med Adriano, Crespo og alle de andre stjerner i favoritklubben.









LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet