Agenter risikerer skattesmæk til millioner

Det handler om et muligt skattesmæk til millioner. Landsskatteretten har behandlet en sag vedrørende beskatning af agent-honorarer, når fodbold-agenter modtager betaling fra deres klienter, klubber eller spillere. Spørgsmålet er, om agenten må lade honoraret gå ind i et selskab og derved udskyde beskatningen.

Nej, siger Landsskatteretten, der har taget stilling til et konkret spørgsmål fra en klager.

Alligevel er fortolkningen af dommen forskellig, afhængig af hvem man spørger.

“Dommen bygger på forkerte forudsætninger. Klageren har ikke oplyst sagen ordentlig,” siger således advokat Mike Steen Burton. Han repræsenterer agentvirksomheden First Artist, der er landets største og blandt andet har ansat John Sivebæk og Karsten Aabrink.

Det er advokat Michael Egholm fra Revisorernes Skatterådgivningscenter, der har ført den aktuelle sag for klageren, ikke enig i.

“Det er en sag, der får konsekvenser for hele branchen. Og det kan koste agenterne et anseeligt millionbeløb i efterskat, ” siger han.

Sagen handler om, hvorvidt en agent, der er organiseret i en virksomhedsmæssig sammenhæng – som First Artist eller Benes-firmaet Euro Connections – kan lade sit honorar indgå i selskabet i stedet for at få det udbetalt personligt. Det kan have nogle skattetekniske fordele.

“Dommen siger, at i og med at en agentaftale er personlig mellem spiller og agent, kan han ikke. Derfor risikerer agenter at blive dobbeltbeskattet tre år bagud af honoraret.” siger Michael Egholm.

Mike Steen Burton siger noget andet:

“Vi undersøgte tingene, da sagen var i Skatteankenævnet for omkring et år siden. I en udtalelse fra DBU fremgår det, at agenter godt kan organisere sig i selskabsform, som det kendes fra advokatbranchen, og dengang udtalte en kontorchef fra SKAT også, at agenter fortsat kan bogføre indtægter i deres selskab præcis som man gør i et advokatfirma,” forklarer Burton.

First Artist ændrer ikke praksis på baggrund af sagen, da man ikke mener, den vedrører firmaet.

Skatteministeriet har mulighed for at gribe ind efter Landsskatterettens afgørelse. Ellers har klageren en frist på tre måneder til at indbringe den for Byretten.