– Bizart at sige, at United ikke bør hente Conte

Idéen om, at Manchester United ikke har brug for Antonio Conte, er decideret ‘bizar’. Sådan lyder det nu fra klummeskribenten Martin Samuel.



Ole Gunner Solskjærs fremtid i Manchester United ser særdeles uvis ud, og samtidig er Antonio Conte ledig på markedet. 

Efter 5-0-nederlaget til Liverpool udtalte Manchester United-legenden Gary Neville dog, at hans gamle klub ikke bør ansætte Conte, da italieneren ikke passer til de røde djævle. 

– Vi har set, at en træner med en specifik spillestil som Louis van Gaal ikke kunne få det til at fungere her, lød det således, ifølge Sky Sports, fra Neville. 

Mandag reporterede medier som The Guardian og Manchester Evening News dog, at Antonio Conte er åben for at tage til Old Trafford. Og ifølge Daily Mail-klummeskribenten Martin Samuel er Gary Neville helt på afveje med sin analyse af Antonio Conte.

Forstår ikke Neville
Martin Samuel slår således fast, at Ole Gunnar Solskjær er nødt til at blive fyret, selvom nordmanden er en vellidt og sympatisk person.

– Han vil forblive en helt på Old Trafford. Men United har brug for noget nyt. Og der findes trænere derude, der vil kunne løfte dem. Særligt én. Conte. Han er ledig, og han har vundet alle de steder, han har været. Søndag argumenterede Gary Neville for, hvorfor han [Conte, red.] ikke bør blive Manchester Uniteds cheftræner. Neville, der typisk er så rationel, så ud til at have store problemer med at forsvare sin ven Ole. Og det gav ikke rigtig mening, lyder det således fra Martin Samuel.

– Nevilles argument var, at Conte ikke passer til United. Men hvad betyder det? At han ikke har scoret sejrsmålet for dem i en Champions League-finale? At hans tilstedeværelse ikke giver mindelser om de gode gamle dage? At han ikke er en del af Uniteds DNA eller kultur, at hans historie endnu ikke indgår som et punkt på klubbens museum? 

– Men United har deres lokale helt ved rattet, og det fungerer ikke. Og mens det er en skam, så er idealistiske fantasier heller ikke et argument for at beholde ham. 

Kontant type
Martin Samuel peger på, at Antonio Conte vandt tre Serie A-titler med Juventus, mens han senere sikrede Chelsea det engelske mesterskab i sin første sæson i Premier League. Og i sidste sæson sikrede Conte så Inter klubbens første mesterskab i 11 år. Italieneren er samtidig ikke en trænertype, der finder sig i stjernenykker.

– Hvis der er nogen, der ikke har en god attitude til træning eller ikke opfører sig godt i andre situationer, så vil jeg foretrække at slå dem ihjel. Hvis en træner lukker øjnene og ikke ønsker at se en dårlig situation i øjnene, så kommer han til at tabe omklædningsrummet, lød det således fra Conte tilbage i 2017, da italieneren var i Chelsea. 

Og ifølge Martin Samuel er det da også rigtigt nok, at Antonio Conte er en krævende type, der vil kræve kontrol over transfers. Men italieneren førte også Chelsea til 93 point i 2016/17-sæsonen, hvilket på det tidspunkt var den næsthøjeste pointtotal nogensinde i Premier League.

– Alligevel er Conte tilsyneladende for stor en pragmatiker til Old Trafford. Men igen, hvad betyder det? At hans bagkæder ikke bliver splittet fuldstændigt ad? lyder det således fra Ladyman.

Manchester United udsendte mandag en pressemeddelelse, hvor klubben meddelte, at Ole Gunnar Solskjær har fuldt fokus på de næste tre kampe mod Tottenham, Atalanta og Manchester City.







LIVE

TransferLIVE: Køber dansker for 78 mio.

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

Laudrup stopper på TV 2

– Schwartau-handel giver ingen mening

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’

Jagter stor Liverpool-stjerne



LIVE

VM-LIVE: VM-legende søger landstrænerjob på X

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Afsløring: AGF køber Mikael Anderson

Afviser monsterbud på Simsir

Eksperter raser: Hvad med Messi?

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Afsløring: Jakob Breum får lang kontrakt i ny klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Jens Jønsson forklarer comeback til AGF

Spanien – Østrig

Tullberg teaser for transfer

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!

Australien – Egypten

Silkeborg-profil åbner for sommerskifte

Crazy transfer: City køber Anderson

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

AGF-scoop: Hijackede transfer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg

Vil presse prisen – så dyr er Hjulmand