Bliver forgyldt: Dansker tjener kassen i Thailand

Dansk-libanesiske Bassel Jradi nyder tilværelsen i thailandske Bangkok United, hvor der tikker en stor løn ind hver måned. Det har været vigtigt for ham at få en god løn, når han har opgivet karrieren i Europa, siger Jradi til Tipsbladet.



Bassel Jradi er 30 år, men den dansk-libanesiske offensivspiller har prøvet meget i løbet af karrieren.

Han tog væk fra dansk fodbold i sommeren 2014, og siden da har den stået på ophold i Strømsgodset, Lillestrøm, Hajduk Split og Apollon.

Det har også været afgørende, at det økonomiske spiller, specielt når man ofrer sin karriere i Europa.

Bassel Jradi
Bangkok United-spiller

I sommeren 2023 valgte han dog at rejse om på den anden side af kloden, da thailandske Bangkok United stod klar med en flot kontrakt.

Jradi fortæller i et interview med Tipsbladet, at han faktisk aldrig har haft en bedre kontrakt.

– Jeg får en god løn hver måned. Det har også været afgørende, at det økonomiske spiller, specielt når man ofrer sin karriere i Europa. Det skal spille ind, når man rejser så langt væk, siger Jradi til Tipsbladet.

Er det din bedste kontrakt nogensinde?

– Ja, på det økonomiske plan er det den bedste kontrakt nogensinde.

Jradi fortæller, at han rådførte sig med en tidligere Brøndby-målmand inden skiftet.

– Jeg skrev til Michael Falkesgaard (der tidligere har spillet i Bangkok United, red.), og han havde kun gode ting at sige om klubben. Ham lyttede jeg også til. Hvis han havde sagt, at det var helt forfærdeligt, og jeg ikke skulle gøre det, havde jeg nok hørt efter.

Offensivspilleren har været overrasket over, at rækken har et højt niveau, men det er noget anderledes, end han har været vant til. 

– Det er en helt anden type fodbold, og det er ikke, som man har været vant til i Europa. Mentaliteten er også helt anderledes, end hvad jeg har været vant til. De tager nederlag på en lidt anden måde end i Europa og sejre.

– Det er ikke så resultatorienteret som i Europa, og det har været okay at prøve. Når man har været vant til det andet, så har det været sjovt.

En af de ting, der er meget anderledes, er fankulturen i Thailand, og det har været specielt for Jradi.

– Jeg kom fra Hajduk Split, hvor man nærmest ikke kunne gå ud af døren uden at blive genkendt. Nu er jeg kommet til Bangkok, hvor der bor 12 millioner mennesker, og vi har måske et par tusinde fans på stadion. Det har været meget roligere med fansene i Europa i min klub.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Vil gerne slutte i Danmark
Det har også haft betydning for den tidligere AB-spiller, at han har kunnet få en stor kulturmæssig oplevelse ved at rejse til Thailand.

– Når man passerer 30 år, nærmer man sig slutningen af ens karriere. Man ved ikke, om det bliver som 33- eller 37-årig. Slutningen kommer, og så er det godt at prøve nogle andre ting også med familien samt at få noget godt økonomisk ind.

Selvom der tikker en flot løn ind hver måned, så vil Jradi gerne ende karrieren tæt på familien i Danmark.

– Jeg vil gerne afslutte i Danmark eller i hvert fald i Skandinavien. Det, som jeg har savnet allermest ved at spille ude, er, at familien ikke har været på stadion. Sådan var det i Danmark og Norge, så jeg vil hellere afslutte i Danmark end langt væk hjemmefra, siger Jradi til Tipsbladet.

30-årige Jradi har leveret fire mål og tre oplæg i 17 kampe i den bedste thailandske række.

Inden turen gik til udlandet, spillede han også i Superligaen for FC Nordsjælland, hvor det blev til fire kampe.

Han kan også kalde sig landsholdsspiller for Libanon.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Afsløring: Sønderjyske afviser bud på seks mio.

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Stort dansk flop sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han



LIVE

TransferLIVE: FCK-træner ‘fastholder udtalelser’

Revser Alexander Zorniger

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

FCM-transfer i fare



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kontant dom over Elyounoussi

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Henter Mads Junker

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

En sort plet på hans eftermæle

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni