Børnefodbolden i Danmark er kørt helt af sporet

Det er første gang det er lykkedes for klubberne i Lyngby-Tårbæk kommune at finde sammen i et fælles projekt, og fodboldfestivalen træk også opmærksomhed udefra. Bl.a. havde Vejle Boldklub sendt en mindre delegation til Lyngby for at hente inspiration, og Kasper Hjulmand og Keld Bordinggaard håber at det nu lykkes at brede idéerne ud. Ikke mindst til de fodboldpolitikere, der træffer beslutningerne. At der er håb forude så man også af, at idéer om mindre baner og færre spillere på hvert hold også var oppe på et SBU-seminar i Tåstrup for nylig.

– Lande omkring os har forlængst gjort noget ved børnefodbolden, mens der stort set ikke er sket noget herhjemme de sidste 50 år, siger Kasper Hjulmand. Vi spiller på alt for store baner med alt for mange spillere alt for tidligt. Spillerne rører derfor sjældent bolden og unge danske spillere bliver sammenlignet med andre landes spillere stadig dårligere og dårligere.

I dag skifter man i Danmark fra 7-mands til 11-mandsfodbold som lilleputter i 10-årsalderen og først inden for de senere år har man indført 5-mandsfodbold på mindre bane for de allermindste, som imidlertid stadig alt for tidligt bliver flyttet over på en 7-mandsbane.

Kasper Hjulmand foreslår i stedet denne model for børnefodbolden herhjemme:

Under otte år: 4-4 på banestørrrelse 20×30 meter.

U/10 (miniput): 5-5 på bane 25×25 meter.

U/12 (lilleput): 7-7 på en halv bane.

U/14 (drenge): 9-9 på en 11-mandsbane fra straffesparksfelt til felt.

Først fra junioralderen bør man spille “almindelig” 11-mandsfodbold, og så foreslår Kasper Hjulmand videre, at klubber med hold i eliterækkerne for junior og ynglinge skal udstyres med en særlig licens, som de kun får, hvis de bl.a. de krav der kendes fra ITU-ordningen også påtager sig et ansvar for at træne og udvikle børnene i de yngre årgange efter de nye principper, som DBU fastlægger.



Undersøgelser fra udlandet taler deres tydelige sprog om, hvorfor man skal ændre på banestørrrelse og turneringsstruktur:

I Manchester United har man målt forskellen for ni-årige ved at spille 4 mod 4 fremfor 8 mod 8: 4-4 giver 135 procent flere afleveringer, 260 procent flere skudforsøg, 500 procent flere mål, 225 procent flere 1-1-situationer og 280 procent flere driblinger/finter.

I Spanien har man sammenlignet 7-7 overfor 11-11 for 12-årige: 67 procent effektiv spilletid mod 53 procent. 22 berøringer pr. spiller i snit mod syv. 26 skud på mål i snit mod otte.

Et af de lande, hvor man er langt længere fremme i udviklingen end i Danmark er Finland, som jo også aktuelt har flere internationale topspillere end Danmark. Her spiller man både 5-5 og 7-7 i alle aldersgrupper. Op til U/11 spiller man 7-7, mens U/13 spiller 9-9.

Det handler om at give børnene meget mere boldkontakt og give dem mulighed for at selv at tillære sig færdighederne fremfor at blive instrueret og dirigeret af en træner. Det er også en model, som bl.a. ungdomstrænerne i PSV Eindhoven taler for.

– Ser du en kamp i Junior-ligaen i dag, ser du at spillerne træffer ekstremt mange dårlige beslutninger fordi de savner spilintelligens. Meget skyldes at børnene ikke som for 20 år siden længere spiller så meget selv. “Gadefodbolden” skal tilbage, og det må man skabe miljø for i klubberne, siger Kasper Hjulmand, der i Lyngby har planer om at indrette et “børnefodboldland” med minibaner og små mål, hvor al aktivitet skal være på børnenes præmisser.

For at komme videre bør DBU straks gå igang med at lave en dansk model for børnefodbolden, og der skal etableres et instruktørkorps, som kommer helt ud i klubberne.

– Det nytter ikke bare at sende “forældretrænere” på kursus. Det kan være meget godt, men når de kommer hjem i klubbens virkelighed igen falder de tilbage til det nuværende, siger Kasper Hjulmand, der også finder det vigtigt at man råber planlæggerne op.

I disse år breder antallet af kunstgræsbaner sig over hele landet. De etableres imidlertid alle som klassiske 11-mandsbaner med de streger der hører til her. Man bør fra start markere de mindre banestørrelser på kunstgræsset, hvor de skal syes ind i underlaget.

Udover banestørrelser og turneringsform er der bla. ét punkt mere man i følge Kasper Hjulmand bør skride ind overfor i dansk børnefodbold:

– Børnene udsættes for et kæmpe forældrepres med råbende fædre på sidelinjen eller bag målet. Her må man markere nogle holdninger fra klubberne og tage ved lære af eksempelvis Spanien og Holland, hvor forældrene skal være mindst 14 meter væk fra banen og kun må opholde sig på den ene side.

Samlet set mener Kasper Hjulmand at man skal lette voksen-presset på børnene – et pres om først og fremmest resultater fra turneringsstruktur, klubber og forældre.