,

Budget: Har AGF råd til både transfers og stadion?

Spillerbudgetter: AGF er den Superliga-klub, hvor kontinuiteten har været størst, men det ændrer sig snart.



Superligaens transfervindue er lukket i, og vi på Tipsbladet ser nu nærmere på rigets tilstand i hver af de 12 Superliga-klubber efter vinterens handler og med et kig på hver klubs spillerbudget og fremtidsudsigter.

Her er AGF i centrum forud for et år, hvor man flytter på et midlertidigt stadion, skal have sat turbo på talentarbejdet med et nyt akademi og samtidig vil række ud efter DM og succes både i foråret og næste sæson.

OVERBLIK
Anslået spillerbudget:
80 millioner (Nummer 4 i Superligaen)
Økonomisk styrke: 4
Ejerens økonomiske styrke: 4
Ejerens engagement: Ser for tiden ud til at være særdeles langsigtet. Men hvad sker der den dag, nogen med virkelig mange penge tester ejernes beslutsomhed?
Forventet slutplacering i foråret: 3-7

Vi vurderer den aktuelle og overordnede økonomiske styrke ud fra Tipsbladets sædvanlige skala fra 0 til 6 – 0 er svagest, 6 ekstremt stærk.

Vinterens handler
Køb: 0 millioner kroner
Salg: 3,5 millioner kroner
Dyreste nye spiller: AGF har simpelthen ikke betalt for nogen ny spiller
Største salg: AGF fik et par millioner kroner for Tobias Anker, uden det var dramatisk eller vildt overhovedet

LÆS: SÅDAN FUNGERER ET SPILLERBUDGET

Analyse af handlerne
Det vigtigste for AGF var at forlænge med Mikael Anderson og Mads Emil Madsen.

Luka Callø og Richmond Gyamfi skal i AGF's ønskescenarie spille en masse og have stor succes i 1. Division hos Kolding og Hobro, og så sagde man farvel til et par reserver i form af Tobias Anker og Kristoffer Klaesson.

Det var meget afdæmpet, og det var ikke overraskende, selv om der gennem de første uger af året gik rygter om et angrebskøb.

Nu kan Uwe Rösler sende de samme folk på banen i foråret og tilstræbe, at man spiller som i juli og august i stedet for som i nogle målfattige efterårsmåneder.

Tipsbladets bud: Her er de om et år
Spillerbudget: 80-95 millioner kroner
Det er mest sandsynligt, at AGF forsøger at skrue op for at følge med i den benhårde konkurrence i Superligaen, selv om man ikke kommer til at gøre noget uansvarligt, nu stadion nede i skovene bliver så dyrt, som det bliver.

Rammer
Der bliver bygget på livet løs med et nyt stadion, man skal spille på et nyistandsat og kraftigt udvidet stadion i Vejlby, man har fået nyt akademi, så der skal ikke sættes gang i yderligere, end der allerede er.

Analyse
Det er spændende, det der sker i Århus.

Et nyt stadion på vej, ny energi i klubben med et akademi og en fodbolddirektør i Carsten V. Jensen, og så to år på et stadion i nordbyen, hvor kvindeholdet skal spille bagefter.

Der er alt andet end status quo, og det gælder også snart Superliga-holdet.

Forårets AGF ligner det, vi så i 2024 med Mads Emil Madsen og Mikael Anderson forlænget, men det er nærmest ikke til at forestille sig, at GF undgår ændringer og større spillersalg til sommer.

Holdet skal også forynges, og man skal have skabt vejene fra ungdomsafdelingen til førsteholdet og have de egenudviklede spillere på banen.

Og så undgår man ikke igen at skulle svare på, om man har løsningerne i målet og foran modstanderens mål - er det også Jesper Hansen og Patrick Mortensen efter sommerferien?

Januars transfervindue var stille i forhold til handler, men det bliver sommeren altså næppe.

Udlandet kommer stensikkert og forsøger sig med køb af Gift Links og Felix Beijmo.

Og på de helt store linjer skal AGF stadig besvare, hvordan man vinder et trofæ.

Nedefra kommer midterholdene bragende og skruer sandsynligvis markant op for forbruget, og FCK og FCM er automatiske guldfavoritter, der har mere til fælles med Club Brugge og Feyenoord end AGF.

Der skal AGF finde sin plads og være konkurrencedygtig, mens stadion bliver bygget og økonomien er ophedet i AGF.

I bagklogskabens klare lys var chancen for at vinde et trofæ og komme i et Eurooa-ligaspil større for et år siden, end den er de næste par år.







LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Manchester United afviser Barça og Bayern

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Tillykke, AGF – en stjerne er født!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet