Clausen skred i pausen

FC Sion var bagud ved pausen til La Chaux-de-Fonds fra den næstbedste række, og det blev for meget for træner Clausen. Han sagde sit job op inden starten på 2. halvleg



Træner Nestor Clausen har haft en succesfuld sæson hos FC Sion, som ligger på en delt førsteplads i den schweiziske Super League og stadig er med i pokalturneringen. Men den sensible argentiner kunne søndag aften ikke klare jobbet som træner længere. Han tog en drastisk beslutning på et mærkværdigt tidspunkt.

FC Sion, som i øjeblikket indtager førstepladsen i den hjemlige liga sammen med konkurrenterne Grasshoppers og St. Gallen, var bagud med 1-0 ved pausen af kampen mod upåagtede La-Chaux-de-Fonds fra den næstbedste række, da spillerne fik den ubehagelige besked af træner Clausen. Han ville ikke være med mere. Opsigelsen blev afleveret mundtligt og med øjeblikkelig varsel.

Umiddelbart et utraditionelt sted og et endnu mere utraditionelt tidspunkt at fortælle om sin opsigelse på, og det fik da også en indflydelse på holdet – men i positiv retning. De klemte nemlig balderne sammen og gik ud og besejrede cup-modstanderne, der ellers havde fået blod på tanden efter føringsmålet. Specielt topscorer Sanel Kuljic fik ekstra motivation i pausen, han livede gevaldigt op og scorede kampens sidste tre mål.

Verdensmester fra 1986

Nestor Clausen, som blev verdensmester i 1986 for Argentina, har ikke siden kommenteret årsagerne eller omstændighederne omkring sin opsigelse. FC Sions enevældige klubpræsident, Christian Constantin, har været berygtet for sin heftige udskiftning af trænere, men han har gennem længere tid understreget, at Nestor Clausen sad sikkert i trænersædet.

Også selv om FC Sion blev sendt ud af UEFA Cup’en i torsdags, da schweizerne – efter 0-0 hjemme – tabte returkampen i Leverkusen med 3-1.

Med præsidentens forsikring om opbakning til træneren, så burde idyllen være fremherskende i FC Sion, der trods nederlaget til Leverkusen, er godt med fremme i den hjemlige liga. Men Clausen er væk, og præsidenten står måbende tilbage.

“Det har jeg aldrig oplevet før. Jeg hørte først beslutningen fra Clausen på samme tid som spillerne. Vi gav hinanden hånden efter kampen, men siden har jeg ikke hørt noget fra ham,” sagde Constantin efterfølgende.

Mærkelig afslutning på Nestor Clausens karriere hos FC Sion, men hans engagement i klubben skete også på en underlig baggrund. Han erstattede nemlig Christophe Moulin, som besluttede at forlade den schweiziske klub, selv om han havde bidraget til en positiv spiral i klubben med oprykning til den bedste række samt pokaltriumf.

Christian Constantin må nu endnu engang på trænerjagt, og bør få indføjet i den næste kontrakt at han skal være den første, der får besked om opsigelsen. Eller at kampen i det mindste skal spilles færdig, inden opsigelsen må afleveres.







LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jubler over store FC København-nyheder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Revser Alexander Zorniger

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

En sort plet på hans eftermæle

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner