Chidozie Obi-Martin.
Navnet klinger ikke ligefrem dansk, men han er født og opvokset i Danmark, men i en fodboldmæssig forstand er det først efter, han sammen med sin familie tog til England og begyndte at spille ungdomsfodbold, at han har skabt sig et navn.
Moderen fik arbejde i England, mens Chido Obi efterfølgende begyndte at spille fodbold i Arsenal, og nu er i Manchester United.
Fælles for begge steder er, at han har scoret et hav af mål.
Ti mål i en U16-kamp for Arsenal mod Liverpool taler sit tydelige sprog. Bedriften skabte så meget medieomtale, at Danmarks daværende landstræner Kasper Hjulmand satte ord på Chido Obi under en landsholdssamling.
Men hvem er dette målfænomen med dansk pas, der som blot 14-årig forlod Danmark til fordel for England?
Det er Anders Lange, talentchef i KB-talent, som er en del af FCK-børnefodbold, en af de bedste til at svare på. Chido Obi spillede nemlig i først KB og siden KB-talent, fra han var seks-syv år gammel, indtil han drog til Arsenal i sine spæde teenageår.
Allerede dengang havde han noget ekstraordinært over sig, fortæller Anders Lange.
– Ja, absolut. Chido har altid været en meget dominerende spiller på de årgange, han har spillet på. Han havde så den fordel, at han var forholdsvis stor sammenlignet med sine jævnaldrende.
– Det gjorde, at han var meget, meget dominerende. Men vi kunne også tydeligt se, at det ikke kun handlede om størrelsen. Han havde også et fantastisk spark og teknik. Han spillede på en årgang, hvor der var rigtig mange store talenter som for eksempel Oliver Højer og Roberto Risnæs. Han er også blevet hjulpet frem af gode holdkammerater og trænere.
Og særligt fysikken er noget af det, der fortsat giver ham en fordel mod sine jævnaldrende, og gør det muligt for ham at spille på hold flere årgange over sin egen.
– Det er tydeligt, når man ser ham spille, at han har nogle fysiske fordele. Han ligner på ingen måde en, der om lidt fylder 16. Han ligner en voksen spiller og tilmed en stor og stærk en af slagsen. Når man ser ham spille sådan en U16-kamp, ser det en lille smule skørt ud, hvis du bare kigger på højde og drøjde, sagde U17-landstræner Jesper Mikkelsen til Tipsbladet for godt et år siden.
Scorede masser af mål i Danmark
16-årige Chido Obi nåede også at blive historisk i Arsenal på grund af sine mange mål. Han overtog rekorden for flest scoringer for klubbens U18-hold i en enkelt sæson.
32 af slagsen blev det til i 18 kampe. Den tidligere rekord blev sat af Rhys Murphy i 2006/2007-sæsonen og lød på 20 fuldtræffere.
Målene haglede han også ind som helt ung i KB-talent.
– Nu spiller man forskellige positioner op gennem børneårene, men han spillede primært de offensive positioner og ofte angriber. Han scorede rigtig, rigtig mange mål, og det har han altid gjort. Han scorede også mål, når han spillede med og mod nogle, der var ældre end sig selv. Han har også altid nydt at score mål, siger Anders Lange.
Også på de danske ungdomslandshold er han et målfænomen. Fordelt på U16-, U17- og U18-landsholdene er det blevet til 17 fuldtræffere i 29 kampe.
Skiftet til Manchester United
I Arsenal var Chido Obi blevet tildelt et såkaldt scholarship, da det ikke er tilladt at tegne ungdomskontrakter uden lønloft med spillere under 17 år.
Chido Obi fylder først 17 den 29. november.
Af den grund var der i sommer voldsom rift om angriberen, som Arsenal forsøgte at holde fast i. De forsøgte med forbedrede tilbud, men til syvende og sidst var han tabt for nordenglænderne.
Han havde valgt Manchester United.
Den 5. oktober faldt skiftet officielt på plads, og i sidste weekend startede han så for første gang inde på klubbens U18-mandskab. Vanen tro fristets man til at sige, var det med mål til følge.
Intet mindre end et hattrick blev det til i 6-3-sejren over Nottingham Forest.
– Alle skal være tålmodige med ham. Men samtidig kan man også godt se, hvorfor så mange taler om Chido Obi-Martin, når han spillede sin første kamp og scorede hattrick på 15 minutter for Manchester United, fortæller Mark Critchley, der dækker Manchester United fast for The Athletic, til Tipsbladet og tilføjer:
– Det var efter en sommer, hvor han tiltrak sig rigtig meget opmærksomhed. Ud fra præstationen kunne man godt være i tvivl, om han skal spille på U18-niveau eller U21-niveau. Men det tyder på, at han er en meget lovende spiller.
– Manchester United er en kæmpe klub, og forventningerne er store. Det er et stort spring fra akademiniveau til førsteholdet. Man ser spillere, der præsterer godt på akademiniveau, men de formår ikke at bryde igennem på førsteholdet. Manchester United er dog kendt for at bruge unge spillere. Jeg tror, at det har spillet ind på Chido Obi-Martins valg, at klubben bruger unge spillere.
Stolthed i FCK-børnefodbold
Selvom FC København er masseproducent af store talenter, så vækker det alligevel glæde hos Anders Lange, når nogle af dem tager det til allerøverste niveau.
– Vi er selvfølgelig stolte og glade, når drenge, der har været i FCK-børnefodbold, begår sig på den øverste hylde. Men det er også en naturlig del af vores talentarbejde, at rigtig mange ender på den allerøverste hylde.
– Alene på de årgange omkring Chido har vi en håndfuld spillere som Victor Kristiansen (Leicester) og William Osula (Newcastle), som begge spiller i Premier League. Så det er en naturlig del af vores arbejde, at de ender der, da vi har en så systematisk, dygtig og børnevenlig talentudvikling i børneårene i FC København. Men selvfølgelig er vi stolte.
Tiden må vise, om unge Chido Obi-Martin ender med at blive den helt store målmaskine på seniorniveau. Potentialet er der i hvert fald.
LIVE
TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?
NYHEDER
Eriksen bad selv om lov til at gå fra banen
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
NYHEDER
Perez genvalgt som Real Madrid-præsident
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
TRANSFER
Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
LIVE: Sådan vil DBU hjælpe spillerne
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
TOPNYHED
Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis
TOPNYHED
Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
EKSKLUSIVT
Hjulmand har bemærket Mourinhos udtalelser
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Monsterbud på vej
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
NYHEDER
Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Foreslår dansk fyrtårn til storklub
STORT INTERVIEW
Brian Riemer sætter ord på Eriksens kollaps
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
Brasiliansk VM-mavepuster
MEDIE
De jagter Henrik Meister
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
TOPNYHED