I sommer var Henrik Meisters kæmpeskifte fra Sarpsborg til Rennes den helt store overraskelse.
Helt samme chokfaktor når Laurs Skjellerup store skifte fra IFK Göteborg til Sassuolo, som Tipsbladet har kunnet afsløre, næppe. Men det er om ikke andet et opsigtsvækkende skifte af den 22-årige angriber.
Laurs Skjellerup har aldrig kunnet kalde sig Superliga-profil. I stedet har han optrådt for Hobro IK i 1. division og IFK Göteborg i Allsvenskan, og præstationerne her har altså fået Sassuolo til at kaste knap 30 millioner kroner efter danskeren
En transfer, der kommer bag på folk i det svenske.
– Jeg tror, at mange i Göteborg er overrasket over, at han allerede rejser. Det blev kun til et år i klubben, og trods skuffelsen over hans 2024-sæson, fik hans sæsonafslutning folk til at ville se mere.
– Min fornemmelse er også, at mange er skuffede over, at han rejser så hurtigt, siger Fredrik de Ron, der er redaktør på FotbollDirekt, til Tipsbladet.
Og hvorfor kaldes han ene sæson i IFK Göteborg, hvor det blev til fire mål i 19 ligakampe, så en “skuffelse”? Jo, det skyldes ikke mindst skader.
– Skjellerup har haft en meget hård sæson. Han blev skadet næsten umiddelbart efter at han kom til IFK Göteborg, og næsten hele sæsonen har handlet om at komme tilbage til kampfitness. De sidste syv-otte kampe i Allsvenskan var reelt den eneste periode, hvor angriberen uge efter uge kunne spille 90 minutter, og i den tid så han godt ud og scorede nogle mål.
– Vi har ikke rigtig set, hvad han er i stand til
Som nævnt nåede Laurs Skjellerup kun et år i IFK Göteborg, som i januar 2024 hentede danskeren i Hobro for knap to millioner kroner. Og dengang var det ikke alle, der var lige vilde med signingen, fortæller FotbollDirekt-redaktøren.
– Da han kom til IFK Göteborg for godt et år siden, var det en ret splittende signing Mange satte spørgsmålstegn ved signingen, da han ankom, siger han og tilføjer:
– Samtidig er den danske 1. division blevet en god kilde til spillere, og der er kommet mange rigtig gode spillere til Allsvenskan derfra, så mange synes også, Skjellerup så lovende ud. Jeg kan huske, at IFK Göteborg-spilleren Oscar Wendt forudsagde, at angriberen ville vinde topscorertitlen.
Artiklen fortsætter efter billedet…

Hvad er hans styrker og svagheder?
– Hans største styrke er helt klart hans fysiske spil. Han er en utrolig hurtig og stærk angriber, der næsten alene kan optage et helt forsvar, og han er meget afhængig af sin fysik. Ironisk nok er Skjellerups største svaghed også hans fysik. Det har nærmest været umuligt for ham at holde sig i form, og han har som nævnt været plaget af skader i næsten hele sæsonen.
– Det er også klart, at han måske ikke er færdigudviklet som spiller endnu. I ny og næ træffer han nogle beslutninger, der må betragtes som mærkelige, og givet sine målchancer burde han nok have scoret to-tre mål mere i løbet af sæsonen, siger Fredrik de Ron og tilføjer:
– På grund af hans konstante skadesproblemer, tror jeg ikke Sverige rigtig har set, hvad Skjellerup er i stand til endnu. Når han har været rask og kunne spille 90 minutter, har han set godt ud og fået meget ros. Problemet er også, at han har spillet på et Göteborg-hold, der har været utrolig dysfunktionelt, hvilket ikke har gjort hans liv nemmere.
Så vil han blive savnet i IFK Göteborg?
– Jeg tror bestemt, at han vil blive savnet. Han viste lovende tegn, når han kunne spille, og følelsen er, at han var på vej mod noget, der kunne have været rigtig godt.
– Lige nu er IFK Göteborg også i gang med en omstrukturering, og klubben forsøger at bygge noget nyt op efter de seneste års konstante skuffelser. Træner Stefan Billborn får sin første hele sæson til at arbejde med holdet, og der har været mange ændringer i truppen, både afgange og ankomster. Jeg tror, at Skjellerup kunne være blevet en vigtig byggesten i det “nye” Göteborg, slutter han.
Laurs Skjellerup, 22 år, blev mandag præsenteret i Sassuolo. Sassuolo er aktuelt tophold i Serie B og skal sandsynligvis spille Serie A næste sæson.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
Her kan du se AGF mod Sabah FK
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE