Den frække, den kedelige og den helt utrolige

"Den fejeste måde at score et mål på", sagde Pele – utvivlsomt uden at tænke på straffesparket som en kunstart. Der findes i hvert fald en række måde at sparke på.

Den frække: Kim Christofte vekslede mellem zig-zag løb til bolden og det korte tilløb. Anbefales kun til elegantiere.

Den hårde: Kontante midtbanespillere som Johan Neeskens og Søren Lerby knaldede bare hårdt til bolden. Ofte fløj der kridtstøv fra pletten, og som regel gik bolden ind.

Den almindelige og den kedelige: Mellemlangt tilløb og uden særlige kendetegn var længe prototypen på et straffespark. Senere kom udgaven, hvor spilleren efter endt tilløb bremser op og sparker til bolden. Er tilsyneladende gået af mode. Den var ikke driftssikker.

Den uventede: Johan Cruyff sparker bolden lidt frem, og Jesper Olsen banker den det sidste stykke ind i mål. En godkendt, men ikke risikofri Ajax-fortolkning fra de tidligere firsere og kopieret af en del, dog med fiasko for Henry og Pires hos Arsenal mod Manchester City i efteråret 2005. Husk: man skal øve sig på den.

Og den helt utrolige: Tjekoslovakken Antonin Panenka går over i fodboldhistorien. I EM-finalen 1976 i Beograd sparker han i et miks af et lob og et chip under bolden, der ruller blødt ind over stregen og midt i mål. Målmanden er fintet væk. Siden gentager af bl.a. Robbie Fowler. Med succes. Selv om risikoen for fiasko bør nævnes.

VM-straffe før og nu:

1982-semifinalen mellem Vesttyskland og Frankrig var den første VM-kamp, der blev afgjort efter straffesparkskonkurrence.

I slutrunderne 1954-78 blev alle kampe afgjort efter først 90 minutter, så to gange 15 minutters forlænget spilletid og derpå to gange fem minutter, til der var fundet en vinder.

Den første finale, der blev afgjort på straffesparkskonkurrence, var Brasilien-Italien i 1994.

I 1990 blev begge semifinaler afgjort efter ekstra spark fra 11 meter-pletten – og i 1986 hele tre af de fire kvartfinaler.

Italien er ved alle tre halvfemser-slutrunder blevet elimineret efter straffesparkskonkurrence.

Antonio Cabrini var i 1982 den første, der missede et straffespark i en finale. Det skete ved stillingen 0-0, men det endte alligevel med italiensk sejr på 3-1 over Vesttyskland.

Den eneste finale, der er afgjort fra 11 meter-pletten, er 1990-udgaven med Andreas Brehme som tysk matchvinder i 1-0 sejren over Argentina.

Tyskland har vundet alle sine fire VM-straffesparkskonkurrencer: semifinale 1982 over Frankrig, kvartfinale 1986 over Mexico, semifinale 1990 over England samt nu kvartfinalen over Argentina. (ni)

Den fr&#230;kke, den kedelige og den helt utrolige

Den frække, den kedelige og den helt utrolige