Den grimme ælling som spillefugl

Lige fra sine unge dage købte han af og til en lotteriseddel – altid en nitte. Men fra han blev 50 år i 1855 og endelig var kommet nogenlunde til penge gennem sine romaner, digte, skuespil og eventyr, slog han sig mere organiseret på statens klasselotteri, som blev trukket et par gange om året over flere dage.

Men i de næste mange år var nedslående sætninger som “vandt ikke i klasselotteriet”, “heller ikke denne lotteriseddel vandt jeg på” og “det store lotteri trukket uden vinding for mig” gennemgående i dagbogen indtil 4. juni 1864, hvor han med tilfredshed kan notere at “i klasselotteriet er begge mine tal 87 – 358 udkomne og jeg har vundet 50 rigsdaler”, hvilket i nutidsværdi svarer til omkring 5.000 kr.



Han fortsatte troligt med at forny sine sedler i klasselotteriet på jagt efter hovedgevinsten på 60.000 rigsdaler (svarende til ca. 6 millioner kr.), som han ofte fablede om. Men mindre kunne nu også gøre det. Til en ven skrev han:

“Ja vandt jeg 1000 rigsdaler i lotteriet, da tog jeg en ven med og rejste nogle uger ned til Tyrol”.

Det var dog ikke en skiferie, han forestillede sig.

Men hans store lykke med at skrive eventyr forplantede sig ikke rigtig til også at gælde lotteri.

I 1868 noterede han vanligt “vandt ikke en snus”, men så fortsætter han sætningen med den højst bemærkelsesværdige oplysning:

“Spillede billard og vandt heller ikke”.

At han ikke vandt er forståeligt, men H.C. Andersen med en billardkø! Det er næsten umuligt at forestille sig. Mon ikke han spillede skoma’r?

Men så endelig et par år før sin død er der held i sprøjten. I november 1873 vinder han 500 rigsdaler (svarende til ca. 50.000 kr.) på sit nummer 41214. Han bliver så taknemmelig, at han snart efter sender “to bind eventyr smukt indbundet” til kassereren i Sparekassen for Kjøbenhavn, “som tak fordi han tager sig af min lotteriseddel, og erindrer at løse den”.

Om denne gevinst har fået ham til yderlig at satse, står ikke helt klart, men et halvt år senere oplyser han, at han nu spiller “årligt for 50 rigsdaler bort”.

Et halvt år før sin død skriver han for sidste gang “ikke vundet i lotteriet”, men sikkert er det, at den spillelystne skomagersøn fra Odense senere på året fik en begravelse fra Københavns Domkirke, som var en statsmand værdig, og siden vandt en verdensberømmelse, som vi nu i 200-året for hans fødsel bruger omkring 250 millioner kroner på at fejre.