Den lykkelige playmaker

EN HANDICAPPET SØN, en søster der pludseligt døde og seks mål på to år for mellemklubberne Blackburn og Birmingham.

Dwight Yorke har altid været berømt for sit smil, der er lige så stort som Ronaldinhos, men for et års tid siden var det svært for angriberen at finde den store glæde ved livet. Hans søster døde, hans søn med glamour-modellen Jordan var handicappet og på banen kørte det slet ikke, så Yorke tog til Australien, hvor man hurtigt hørte om hans sidebeskæftigelse som træner i et slankeprogram på en lokal Sydney-station.

Det virkede til, at en stor karriere var gået i glemmebogen, men så fik Sydney FC-træneren Pierre Littbarski en god ide. Han rykkede den gamle superangriber fra først Aston Villa og siden Manchester United (i alt 121 ligamål og blandt andet et Champions League-trofæ med United i Treble-sæsonen anno 1999) tilbage på midtbanen, og det bar Yorke med sig tilbage på landsholdet, der efter nogle triste år pludselig var ved at finde melodien igen.

Det ville Yorke gerne være med til, for han havde stadig en af karrierens største skuffelser at gumle på tilbage fra 1989, hvor USA slog Trinidad & Tobago i den absolut afgørende kamp om en billet til VM i Italien.

"Jeg troede nok, at jeg kunne have fået den ambition opfyldt, da jeg spillede for Manchester United og vi vandt trofæer på stribe, for som knægt var det min store drøm at repræsentere mit land til et VM, men da det ikke lykkedes, troede jeg, at min mulighed var forpasset," sagde den 34-årige Yorke for nylig.

Matchfit i Manchester

For det var den ikke. Trinidad & Tobago kom til slutrunden i Tyskland på det sidste mandat og med Yorke som rutineret boldstyrer på midtbanen under kyndig ledelse af hollandske Leo Beenhakker. Den rolle har den tidligere angriber bevaret og han var "Man of the Match" i den sensationelle 0-0 mod Sverige, hvor han skabte ro midt i det enorme pres og holdt hele vejen hjem. For formen var i top efter nogle uger med de gamle venner i Manchester United, hvor Sir Alex Ferguson inviterede ham med.

"Det var mærkeligt at være tilbage, men det gik godt, og jeg var med til det hele. Manageren kunne godt have sendt mig ned til reserverne, men jeg trænede med førsteholdet og følte mig nærmest som en United-spiller igen. Jeg havde en masse snak med specielt Gary Neville, da for hver tackling sagde "sådan bliver det også til VM," så det var rigtig sjovt," sagde Yorke.

Den hårde optakt og den gode stemning i truppen var den perfekte opskrift for den tidligere målkonge, der ikke var bleg for at løfte sit ansvar som anfører og midtbanestyrmand i kampen mod Sverige:

"Jeg er lederen og den alle ser op til. Jeg har spillet på allerhøjeste niveau og vundet mange ting. Det respekterer folk, og hvis der er nogen på holdet, der har brug for hjælp og erfaring, så behøver de ikke kigge længere end mig," sagde Yorke før kampen mod Sverige, hvor holdkammeraternes respekt blev udvidet til at gælde det meste af fodboldverdenen.

"Hvad vi præsterede mod Sverige er intet mindre end fantastisk. Jeg er stolt af mine medspillere, trænerne og tilhængerne, der støttede os hele vejen. Når jeg kigger tilbage på min karriere, så ved jeg godt, at jeg har været heldig, og jeg er meget stolt over at være anfører på dette Trinidad-hold ved VM," sagde ø-nationens lykkelige playmaker.

Næste opgave bliver England, hvor Trinidad & Tobago vil være endnu mere undertippede, men de leverede et mirakel mod Sverige og i Dwight Yorke har de en mand, der kender modstanderen og har et mål med matchen:

"Efter alle mine år i England, alle glæderne, underholdningen, sejrene, så fik jeg ikke sluttet på den rigtige måde. Det blev noget rod i Birmingham, så på mange måder kunne jeg godt tænke mig at vende tilbage og afslutte min karriere i England," sagde den 34-årige Yorke.