Uenighed på Island: Dansker river kontrakten over

I Anton Søjbergs nu tidligere klub er man ikke helt tilfreds med den måde, som han valgte at forlade dem på. Den danske angriber mener omvendt, at islændingene ikke helt holdt ord i forhold til klubbens ambitioner.



– Ingen af mine samtaler efter sæsonen med ham eller hans bagland indikerede, at det ville ende på den her måde.

Ordene stammer fra HK Kópavogs cheftræner, Ómar Inga Guðmundsson, i et interview med Fótbolti.net, og de omhandler snakkene med den danske angriber Anton Søjberg, der i sommer tog til vulkanøen fra Vendsyssel FF.

Fem måneder senere er han dog ikke længere at finde i klubben. Han har valgt at udnytte en klausul om at rive kontrakten i stykker.

Der er dog flere ting i den beslutning, som går Ómar Inga Guðmundsson på.

– Han ved udmærket, at vi ikke er tilfredse. Vi føler, at vi stod ved alt, hvad vi sagde, da han skrev under med os. Det var, at han fik spilletid i et passende system, siger cheftræneren og tilføjer:

– Klausulen blev sat i verden for visse hændelser. Men at bruge den til at bede om mere i løn, og så forlade os igen på et senere tidspunkt er ikke fair, når man tænker på de samtaler, som vi har haft.

Tipsbladet har været i kontakt med 23-årige Anton Søjberg, som på nogen punkter erklærer sig enig i fremlægningen, men han køber ikke helt, at klubben har holdt ord omkring sine ambitioner og beskyldningerne om at kræve mere i løn.

– Jeg havde den klausul, som jeg valgte at udnytte for at være sikker på, at jeg stod et godt sted. Så kunne jeg både genforhandle min kontrakt med HK, hvilket jeg egentlig gerne ville, men jeg ville også være sikker på, at de byggede et top 6-hold, så de levede op til deres del af aftalen. Jeg meddelte også klubben skriftligt i november, at jeg var 100 procent indstillet på at spille videre for samme løn, som vi aftalte i sommer, da jeg skrev under.

– Hvis jeg ikke udnyttede klausulen, så ville jeg ende med at være fanget der i et helt år, hvor de havde givet lovning på nogle ambitioner, som jeg ikke helt kunne se, siger Anton Støjberg, der peger på, at man sagde farvel til flere profiler, som man ikke med det første havde planer om at erstatte.

Derfor er båndene til den islandske klub nu cuttet, og det er de i et eller andet omfang også til et andet ophold på Vulkanøen. Eller alligevel ikke helt, men et skifte til en anden islandsk klub vil kræve betaling, et såkaldt konkurrencegebyr, til HK fra Anton Søjberg selv.

Det er dog et markant mindre beløb, end hvis en anden islandsk klub skulle købe ham fri til januar. Pilen peger dog i andre retninger lige nu, fortæller den målfarlige angriber til Tipsbladet.

– Jeg er åben for det meste. Jeg har lidt interesse fra ind- og udland. Sverige og Norge er også på banen, så jeg er åben for det meste, indtil der kommer noget konkret. Jeg vil gerne ud og lave mål. Jeg er mere sulten end nogensinde før og har masser af blod på tanden i forhold til at lave mål efter mit ophold på Island. Det vil jeg tage med mig ind i en ny klub.

Anton Søjberg har tidligere spillet i danske klubber som AGF, Brabrand, Skive IK og Vendsyssel FF, men efter sine fem måneder på Island, har angriberen fået mod på meget mere fodbold i udlandet.

– Jeg kan sagtens se mig selv i Superligaen, men det er mest udlandet, som jeg kigger efter. Det har givet mig mod på mere at være i et andet land og i en anden kultur. Det har givet mig hår på brystet, og så synes jeg, det er spændende at udfordre sig selv et sted, hvor man står lidt på egne ben.

Fire mål i ni optrædener blev det til for Anton Søjberg i HK Kópavog, som han understreger, at han fortsat har et rigtig godt forhold til. Det gælder både til spillere, trænere og klubben.





Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer




LIVE

TransferLIVE: Her er FC Københavns nye spiller

LIVE: AGF’s Europa League-modstander findes

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

LIVE: AGF’s modstander findes i Champions League

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris



LIVE

Superliga-LIVE: Derfor blev han taget ud i pausen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Callum McCowatt angriber Silkeborg i TV-interview

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Han er den nye Superliga-juvel!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

OB – Sønderjyske

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Speakman om transfer: En unik situation

Dansker scorer mod Barcelona

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Stor ændring i AGF?

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Lindstrøm skifter til Schalke

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!