EM-powerranking: Danmark skal knække den engelske EM-drøm

Der er nu blot fire hold tilbage ved EM, og inden semifinalerne har vi rangeret semifinalisterne.



24 hold er blevet til fire, og for første gang siden 1992 står Danmark nu i en semifinale i en slutrunde. 

Efter weekendens kvartfinaler er vi klar med endnu en powerranking, hvor vi desværre ikke kan komme udenom, at Danmark må betragtes som underdog i dette stadie af slutrunden.

Belgien lå nummer tre på vores seneste powerranking, men Kevin de Bruyne og kompagni blev altså stoppet af Italien, der ser stærke ud inden tirsdagens semifinale mod Spanien på Wembley.

I parentes bemærket holdenes rangering i den seneste powerranking.

4: Danmark (4)
Selv med danskerbrillerne på er det svært at argumentere for, at Danmark er undertippet inden semifinalerne. Kasper Hjulmands mandskab er umiddelbart på niveau mod Spanien, men en semifinale mod England på Wembley – hvor langt størstedelen af de 60.000 tilskuere vil holde med hjemmeholdet – bliver lidt af en udfordring. 

Danmark har været en anelse heldige med at møde Wales og Tjekkiet, men samtidig er der ingen tvivl om, at Kasper Hjulmands tropper har leveret en fremragende slutrunde, hvor mange ting er gået op i en højere enhed. Holdet rider på en bølge efter Eriksen-episoden, og Hjulmand har fundet en formation, der fungerer. 

Danmark slog England på Wembley i efteråret, hvor der dog ikke var tilskuere på stadion. Alligevel bør sejren give de danske spillere optimisme inden onsdagens semifinale på Wembley. 

3: Spanien (5)
Luis Enriques mandskab fik en skæv start på EM med to uafgjorte kampe mod Sverige og Polen, men efterfølgende lykkedes det at score sammenlagt 10 mål mod Slovakiet og Kroatien. 

Både mod Kroatien og Schweiz har Spanien dog vist svaghedstegn ved at lukke modstanderen tilbage i opgøret i slutfasen, og der skulle da også en straffesparkskonkurrence til at ekspedere schweizerne ud i kvartfinalen. 

Spanien har nogle boldsikre midtbanespillere, hvilket er vigtigt, idet Italien også har en stærk midtbane. Til gengæld har spanierne haft problemer både i forsvaret og i angrebet, og meget tyder på, at Luis Enriques tropper får svært ved at dirke den italienske defensiv op.

2: Italien (2)
Italien ser ud til at være på samme niveau som England, men Gareth Southgates tropper har fordelen ved at spille på hjemmebane. Roberto Mancinis mandskab har dog været en af de helt store positive overraskelser under EM, efter at italienerne slet ikke kvalificerede sig til VM i Rusland.

Italien var overlegne i gruppespillet, hvor Tyrkiet, Schweiz og Wales alle blev slået, uden at Gianluigi Donnarumma blev passeret én eneste gang. Østrig voldte betragtelige problemer i ottendedelsfinalen, men Italien kom tilbage på rette spor i kvarfinalen, hvor man formåede at dominere Belgien og hente en fortjent 2-1-sejr. 

Det italienske hold har ikke én ubestridt stjerne, men til gengæld har holdet mange strenge at spille på. Defensiven lukker næsten ingen mål ind, på midtbanen mister Jorginho, Verratti og Barella ikke mange bolde, og i offensiven har både Insigne, Immobile og Chiesa vist sig i stand til at finde netmaskerne. Italien er et mere komplet hold end Spanien, og må siges at være favorit i tirsdagens semifinale.

1: England (1)
Englænderne fik en del kritik i de første kampe under EM, men efter 2-0-sejren over Tyskland har narrativet om Gareth Southgates tropper ændret sig. Først blev England kritiseret for at spille defensivt og kedeligt, men nu hyldes Southgates mandskab får dets ugennemtrængelige defensiv. 

I kvartfinalen mod Ukraine fik England så endelig også gang i offensiven, hvor sluserne endelig blev åbnet. Harry Kane kom for alvor i gang med to scoringer, og den engelske landsholdskaptajn har dermed tanket vigtig selvtillid inden semifinalen mod Danmark.

England ligner lige nu et hold, der er utroligt vanskeligt at besejre, og med 60.000 overvejende engelske fans på Wembley er der nu også lagt op til, at Kane og kompagni får den opbakning, der kan gøre forskellen. 





LIVE

LIVE: Kæmpe nyhed for B.93

Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på

Manchester United med chokbud på Real-stjerne?

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending

Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’

Han afløser Mike Tullberg i pokalfinalen



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Transferfri stjerne i København

Thomas Frank scorer sommerjob

Højlund-statistik bekymrer i Napoli

Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Sker for første gang i 20 år for Real Betis

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg

Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Født i Danmark og på vej til VM

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

AGF er mestre – her er deres vej i Europa



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Stort medie hylder AGF-profil

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej