En sag for Frost

“Midtbanespilleren Mads Frost må umiddelbart betragtes som en udviklingsspiller, der ikke kommer i betragtning til SAS Liga-holdet i foråret.” Manden, der begik de linjer i herværende organ efter en af AGFs træningskampe i begyndelsen af februar, er den samme, som nu er i gang med at proppe ordene tilbage i halsen. For 21-årige Mads Frost…



Mads Frost trådte sine første fodboldstøvler i Hjortshøj/Egå, men skiftede som drengespiller til Skovbakken. Først for to år siden lod han sig lokke hen i den bedre placerede naboklub Århus Fremad.

Med sine 73 kilo fordelt på 180 cm. er Mads Frost noget af en splejs at se på, så for ham var det meget passende, at AGFs cheftræner Sören Åkeby har den grundholdning, at fodboldspillere skal tilbringe januar måned i et vægttræningslokale – uden at røre en fodbold.

Der skulle nogle muskler på ben og krop, og med indstillingen om at hårdt arbejde er vejen til succes, gik Mads Frost i gang med vægte og lodder. Da boldene endelig blev lukket ud af skabet, var forventningerne til knægten fra nordbyen dog stadig til at overskue, men Mads Frost blev ved med at overraske trænere og holdkammerater positivt og var bortset fra årets første træningskamp med i de efterfølgende fem.

– Jeg er også selv overrasket, for det er gået meget stærkere, end jeg havde regnet med. Jeg troede, jeg skulle bruge længere tid til at vænne mig til tempoet og hårdheden, og min målsætning var dag også blot at få spilletid på førsteholdet engang i løbet af efteråret, siger Mads Frost.



Til forårspremieren mod Viborg fik han plads på bænken, men nåede lige at være inde på banen og vende, før kampen blev fløjtet af. Da der manglede knap 20 minutter af søndagens opgør mod FC Nordsjælland, stod han klar igen, men at han skulle blive matchvinder, havde ingen vist regnet med. men det var åbenbart lige en sag for Frost.

AGFs nye stjerneskud læser jura på tredje år på Århus Universitet, og det er et studium han agter at fortsætte, omend det i nærmeste fremtid bliver på lidt nedsat blus, for nu skal fodbolddrømmen forfølges. I første omgang er han kun på en et-årig kontrakt i AGF, men den slags kan jo forlænges.

Og hvordan har man det så dagen efter sådan en succesoplevelse med sejrsmål foran godt 11.000 tilskuere og optræden på tv?

– Jo, jeg har det da meget godt. Nu skal jeg ud og spille en reserveholdskamp mod AaB, og det glæder jeg mig til. Det bliver rart at få en hel kamp i benene, lyder den ydmyge kommentar.







LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Jubler over store FC København-nyheder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kontant dom over Elyounoussi

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

OB vil have tidligere Superliga-profil

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Henter Mads Junker

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

En sort plet på hans eftermæle

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM-transfer i fare

Revser Alexander Zorniger

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris