Lars Friis satte dårligt nok en fod forkert i sine første måneder som cheftræner for Sparta Prag. Sæsonens første 15 kampe bød på utrolige 13 sejre, to uafgjort og ikke et eneste nederlag.
Nu er historien noget anderledes for danskerklubben.
I de seneste 11 kampe er to blevet vundet, mens hele seks er blevet tabt. I weekenden smed Lars Friis og Sparta Prag endda point på hjemmebane mod bundholdet FK Teplice.
Så hvad er det, der går så galt for Sparta Prag? Det har Tipsbladet spurgt journalist David Cermak fra iDNES og journalist Pavel Šťastný fra iSport.cz om.
– Det er selvfølgelig først og fremmest deres manglende point. De er 14 point efter Slavia Prag, og mesterskabet er efter alt at dømme væk. Sparta er nummer fire, og det er en skændsel for en klub som denne, konstaterer David Cermak tørt og uddyber:
– Men problemet er ikke kun pointene. De spiller heller ikke godt. Præstationerne har været virkelig dårlige. Mod Teplice var det virkelig, virkelig tamt. Sparta havde måske en enkelt god aktion i kampen – og det var mod Teplice, der ikke er et godt hold.
Pavel Šťastný stemmer i.
– Holdet er ikke farligt offensivt, og forsvarsspillerne laver individuelle fejl. Det sker igen og igen.
– Spillerne var mentalt nede inden landsholdspausen, og det var forventet, at de ville komme tilbage med et nyt mindset. Men det har ikke ændret sig, siger han.
Begge pointerer også, at Sparta Prag har store problemer med skader i øjeblikket, hvilket selvsagt ikke gør livet nemmere for Lars Friis og co..

Lars Friis sidder sikkert – for nu…
Weekendens pointtab mod Teplice skulle ellers have været en fest for Sparta Prag, der i forbindelse med kampen fejrede klubbens 131. fødselsdag. Derfor endte fansene også med at være sure, lyder det.
– Til trods for den dårlige præstation tror jeg, at fansene stadig har noget tålmodighed med Lars Friis, siger David Cermak og tilføjer:
– Nogle af dem – nok de fleste – tror stadig, at Lars kan vende det. Mange ser på ham som træneren, der tog dem tilbage til Champions League efter 19 år. Og de ser ham som en, der var tæt med Brian Priske og har samme filosofi, og det hjælper, fordi Brian Priske er en kæmpe stjerne i Sparta Prag. Derfor er der stadig tro på Lars Friis.
– Problemet er, at han ikke virker til at have en plan B. Han fastholder den plan, han havde fra start, og det virker ikke til, at han ved, hvad han ellers skal gøre. Det er nok hans største problem.
Hvad med internt i klubben? Hvor sikkert sidder Lars Friis i sædet?
– For et par uger siden fredede klubledelsen Lars Friis og fastslog, at der ikke var nogen snak om at fyre ham. Resultaterne er bare ikke blevet bedre.
– Hvis det fortsætter, vil hans position bliver debatteret. Præstationerne er uacceptable og resultaterne er værre. I en klub som Sparta Prag er det svært at acceptere det nuværende niveau. Det er også sket så pludseligt. Før den her krise så alt ud til at gå så godt.
– Lige nu tror jeg, at han sidder sikkert, men hvis de taber 0-4 eller 0-5 mod Atletico Madrid, kan det hurtigt ændre sig, siger David Cermak.
Samme vurdering kommer fra Pavel Šťastný.
– Lars Friis har stadig klubbens tillid, men er under stigende pres. Jeg tror, at han helt sikkert bliver indtil udgangen af dette kalenderår. Sparta har nemme modstandere i den tjekkiske liga, og kampene i Champions League er i øjeblikket sekundære, siger han.
LIVE
TransferLIVE: Andreas Maxsø til Brøndby?
INTERVIEW
Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
EKSKLUSIVT
Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen
NYHEDER
Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning
EKSKLUSIVT
Ingen klausul i FC København-aftale
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
LIVE
Superliga-LIVE: Otte spillere er ude for AGF
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Klar besked om AGF
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
EKSKLUSIVT
‘Det ville være en katastrofe af rang’
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
TOPNYHED
Alexander Zorniger sætter ny fyringsrekord
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
Sporting ringede – Helenius tog i biografen
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
NYHEDER
DBU-formand: Tilliden til Infantino er væk
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
NYHEDER
Infantino dropper udskældt FIFA-plan
INTERVIEW