En verden uden for SAS Ligaen: Vejen SF

Navnet Vejen Sportsforening, stiftet i 1890 og en af landets ældste fodboldklubber, spiller i dobbelt forstand en rolle i historiebogen.



Det er sammen med bl.a. Korsør, Ringkøbing og FIF Hillerød en af de meget gamle klubber, der engang spillede en rolle helt i toppen af dansk fodbold, og den sydjyske forening gjorde sig også gældende på niveau med klubber som Skovshoved, Køge og Aarhus FC i det mere dulgte spil om at være professionel i en tid, hvor det var strengt forbudt.

Men at hente udenbys arbejdskraft til en lokal virksomhed og lade dem spille fodbold sideløbende var jo reelt nok, og i Vejen var det margarinefabrikken Alfa, der trak.

I 1931 stillede direktør Olav Vang Lauridsen gratis 2,5 tønder land til rådighed til et nyt stadion, og i et årti med stor arbejdsløshed var det af stor værdi for klubben, at fodboldspillere uden arbejde kunne få arbejde på Alfa. Flere af de førende spillere i klubben kom udefra, i 1937 vandtes den jyske mesterrække og udtrykket “de jyske skotter” om de rødhvidstribede fra Vejen var slået igennem. Skotsk fodbold var dengang i høj kurs og handlede om teknisk betonet spil med korte afleveringer.

I to sæsoner, fra 1937-39, spillede Vejen i den bedste række, 1. division, som dengang bestod af 10 klubber.

LEGENDER: Per Madsen, bageren. En innerwing eller offensiv midtbanespiller, som i 1969 og ´70 nåede tre landskampe og også i en periode spillede for Vejle. “Underholdende, men langsom”, skriver Palle Banks i bogen om de 2198 landsholsprofiler. Bageren, der senere blev salgskoordinator i DONG, scorede hele 143 mål for Vejen.

Tilbage i 1923 var Thorvald Schultz den første provinsspiller i nationaltrøjen. Også han fik tre kampe. Egon Knudsen og Jens Lundgaard er navnene på de to sidste fra Vejens landsholdskvartet.

I nyere tid har spillere som Peter Graulund, Allan Gaarde og Christian Keller som ungdomsspillere trådt nogle af deres første støvler for Vejen. Graulund dog som eneste indfødte.

STORT ØJEBLIK: 5.500 tilskuere er fortsat stadionrekord. Så mange så JM-finalen i 1937 mod AIA fra Århus. Også oprykningen fra DS til 3. division i 1970, som blev gentaget i 1995 var store stunder. Vejen SF var divisionshold fra 1936 til 1955, 1970-75, 1996-98 og 1999-2000. Succesrig Vejen-træner i midthalvfemserne var Ernst Netuka.

SORT ØJEBLIK: Elevatorklubbens mange nedrykninger. Nedturen fra divisionsstatus i 2000 til den nye dagligdag i serie to er markant. “Der var brugt for mange penge på at hente spillere til at undgå nedrykning, en midlertidig bestyrelse måtte begynde forfra, og det kostede rent sportsligt”, siger den nuværende formand Henrik Jeppesen. Han er filialdirektør i Nordea og har kun været på posten halvandet år, der har budt på to nedrykninger.

FREMTIDEN: “Vores naturlige niveau er Jyllandsserien eller Danmarksserien, og det skal vi nok nå. Vejen er fortsat en erhvervsdriftig by med 10.000 indbyggere og kun 10 minutters kørsel til Kolding. I fodboldmæssig samarbejde er vi tilknyttet Esbjerg mod vest og udveksler talenter i SFS-samarbejdet”, fortæller Henrik Jeppesen, der er formand for 450 medlemmer af Vejen SF.

Starten på den nye sæson i serie to viser også lovende takter: Vejen topper rækken med tre sejre i lige så mange kampe, senest 1-0 hjemme over Højer.

ELLERS NOGET: Allerede år 1900 viste Vejen-folkene sportslig fremdrift: Et veteranhold fra B93 med topnavne som Johs. Gandil og Chr. Knauer bliver hentet til det sydjyske og vinder 8-1.









LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

LIVE: AGF klarede presset!

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

AGF-stjerne ude af Champions League-trup



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

‘Et af de største danske resultater’

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Kontant dom over Elyounoussi