– Den seneste uge har været fantastisk. Det har sgu været vildt.
Ja, glæden er til at mærke, da Tipsbladet fanger Sparta Prags danske succestræner Brian Priske. Og det med god grund, for som han selv siger, har den seneste uge været mildest talt god.
I lørdags vandt Sparta Prag det tjekkiske mesterskab for andet år i træk, og onsdag aften kom prikken over i’et, da klubben også vandt pokalfinalen.
Succesen har Brian Priske og hans danske stab selvsagt en kæmpe aktie i.
Før den tidligere FC Midtjylland-cheftræner blev ansat i sommeren 2022, havde Sparta Prag ikke vundet ligaen siden 2013/14-sæsonen. Men siden danskerens ansættelse er det altså blevet til to mesterskaber og en pokaltitel, mens mandskabet på stort alle underliggende parametre er blevet et bedre hold. Noget, Tipsbladet tidligere har beskrevet.
Så hvad er hemmeligheden?
– Jeg tror ikke, at der som sådan er nogen hemmelighed, siger Brian Priske og tilføjer:
– Fundamentet er bare blevet stærkere fra den første sæson, hvor mesterskabet blev vundet lidt på mentalitet og på en vilje og tro, som også er vigtig i fodbold. Vi har formået at bygge videre på spillestilen, arbejdet og kulturen i denne sæson, og jeg synes bare, at vi er blevet endnu stærkere.
– Vi har også haft en helt vanvittig stærk europæisk kampagne, synes jeg. Vi har kraftedme været gode i Europa. Vi var gode i gruppespillet mod vanskelige hold som Real Betis og Glasgow Rangers, og så smed vi Galatasaray ud, før vi rendte ind i Liverpool. Vi har bare formået at bygge på, og de her drenge har taget nogle enorme skridt, og vi har fået nogle gode spillere ind i sommer. Tingene er bare gået sådan lidt step-by-step, og det er helt fortjent mesterskab, vi står med i år.
Aritklen fortsætter efter billedet…
Stor danskerkoloni
Brian Priske er ikke den eneste dansker i Sparta Prag. Hans assistenttrænere er danskerne Lars Friis og Lukas Babalola Andersson, ligesom klubbens fysiske træner er Christian Clarup.
Og de fortjener bestemt også en stor del af æren, slår cheftræneren fast.
– Ja, for katten da! Det er teamwork det hele. Selvfølgelig er der en cheftræner, der står i spidsen for det, men jeg er også afhængig af en dygtig stab omkring mig. Og der er ingen tvivl om, at danskerne, vi har fået med – Lars, Christian og Lukas – har en kæmpe andel i det her også, siger Brian Priske og tilføjer:
– De ved 100 procent, hvordan jeg vil have tingene, og de arbejder 100 procent for det. De bidrager med deres egne personligheder og kvaliteter. De har virkelig formået at løfte os, og vi har formået at integrere os godt blandt tjekkerne i staben og truppen. At vi har formået at integrere to kulturer har været nøglen til, at vi har løftet klubben op til der, vi er i dag.
En anden mand, der har spillet en hovedrolle i succesen, er sportschef. Tomas Rosicky.
– Når fodboldtrænere og -hold har succes, er det ofte kombinationen af et stærkt samarbejde fra ledelsen og ned. Det er det også her. Det er jo selvfølgelig primært Tomas, som jeg refererer til og snakker med, og det samarbejde har været fantastisk fra dag et, fortæller Brian Priske og roser sportschefen for at hente klublegenden Tomas Sivok ind som assisterende sportschef.
Det gør ondt på dem
Den enorme succes kan også godt mærkes i dagligdagen. Brian Priske stoppes til tider, fordi en fan vil have et billede, men det er heldigvis ikke generende, siger han selv.
Det gør ondt på de andre tophold
Brian Priske om topstriden
Det er ikke kun fansene, der viser deres taknemmelighed for succesen. Det er også ledelsen i Sparta Prag.
– Der er ingen tvivl om, at det er en stor bedrift, og det kan man mærke på folkene i klubben, ikke mindst ejeren og ledelsen. De har anerkendt, hvor stort det er. Det var stort sidste år, det var der ingen tvivl om. Men at kunne hive titlen hjem igen og også tage The Double… Det kan man godt mærke, at det er ekstra stort for dem, og det blev også fejret, siger Brian Priske og tilføjer:
– Jeg synes, det er fedt, at man hernede er god til at hylde succeserne, uden at det tager overhånd. Man kan virkelig mærke på dem, at de er stolte over det, der er blevet leveret. Og også fansene, når man ser på deres tifoer. Det er sgu stort.
Nu er målet så at hente det tredje mesterskab på stribe.
– Det er der ingen tvivl om. Specielt næste år, hvor jeg mener, at mesterskabet giver direkte adgang til Champions League, så det er selvfølgelig ambitionen, men det bliver svært.
– Det gør ondt på de andre tophold – Slavia og Plzen – at se, at vi er rendt med mesterskabet to år i træk, så de vil gøre alt, hvad de kan for at spænde ben for os, og det betyder, at vi skal arbejde endnu hårdere næste sæson, fastslår den danske succestræner.
Sparta Prag spiller sæsonens sidste kamp på søndag mod Viktoria Plzen.
LIVE
VM-LIVE: Stjerneparade klar for Tyskland
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
NYHEDER
FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’
Stor bet: Norsk profil misser Frankrig-brag
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
TOPNYHED
Bo Henriksen: Det er en katastrofe
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Stjerne sender Sverige videre ved VM
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
OPTAKT
Norge – Frankrig
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
Afslører danskers pris – så meget vil OB få
Her er Brasiliens vej til VM-finalen
Afslører: FCK ringede aldrig
AVIS
Dybt upopulær – VM-træner kan fyres torsdag
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
EKSKLUSIVT
I dialog om dansk bomber
HELT VILDT
Revser stjerne: ‘Fuldkommen katastrofalt!’
MEDIE
Pokerspil i gang – de kæmper om Jens Stage
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
OPTAKT
Uruguay – Spanien
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
INTERVIEW
Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby