Det er tirsdag aften. Mads er 11 år og har altid haft en drøm om at blive professionel fodboldspiller. Han har altid været den bedste i ’Lokalklub IF’. Sammen med mor og far har de tit set på KB’s hold og tænkt, at de må have virkeligt dygtige træner. Derfor var de stolte, da FCK’s School of Excellence via Lokalklub IF inviterede til tre prøvetræninger før sommerferien for at vurdere, om Mads er et emne til FCK’s fodboldakademi, når han bliver U13-spiller.
Mads går til den, men han føler sig også en kende stresset. 75 drenge er blevet inviteret, og alle ved, at det kun er 16-20 spillere, der får plads på akademiet. I første omgang handler det om at blive udvalgt til den liste af spillere, der så det næste år vil være på FCK’s observationsliste med henblik på et klubskifte. Da træningen er slut, er Mads godt tilfreds. Han føler, han fik vist det, han kunne. Men da han lægger hovedet på puden, kan han ikke falde i søvn. Der er godt nok mange gode drenge med i feltet…
Det handler om ambitiøse forældre, talentudviklere og scouts på lønningslisten – samt ikke mindst en fodboldindustri, der flere steder i Europa sprænger loftet.
En treenighed, der enten fører til en fantastisk fremtid for dansk talentudvikling i fodbold eller misbrug af alt for unge børn, som i en meget tidlig alder føler, de er unikke fodboldtalenter, selv om alle ved, at det kun er de færreste, som når gennem nåleøjet til Superligaen eller den store drøm som kontraktspiller i udlandet. Det er dilemmaet sat på spidsen.
Det er bredde
Sport Executive har fulgt børnefodbold i den nordlige del af Østdanmark med særligt fokus på det, DBU kalder U10. Det vil sige drenge, der fylder 10 år i løbet af 2013. U10, fordi det er en årgang, hvor DBU’s projektleder for børnefodbold, Morten Nielsen, pointerer, at der stadig er tale om breddefodbold. Det er først fra U13, at man for alvor begynder at tale om elite.
I København og Nordsjælland vrimler det med drenge med store fodbolddrømme, og der er ingen tvivl om, at klubber som KB (FCK), Lyngby og Farum (FC Nordsjælland) dyster om at gøre sig interessante for de største talenter, selv om det ifølge DBU er for tidligt. I Farum inviterer de to gange om ugen de bedste U10-drenge fra samarbejdsklubber og omegn til fællestræning i Farum. Det samme sker i Lyngby om fredagen. Det sker, selv om det faktisk er stik imod holdninger og handlinger fra DBU.
”Det står klart og tydeligt i vores præcisering af vores holdninger og handlinger, at klubberne tidligst må invitere til fællestræning på eget anlæg fra U12. Det er fint nok, hvis en klub gerne vil sikre god træning, for talenter i de klubber, de samarbejder med. Men så skal det foregå ude i samarbejdsklubberne, og det skal være for alle børnene,” fortæller Morten Nielsen.
Det er godt nok
Det handler om ikke at tage børnene væk fra deres klubber i alt for tidlig en alder. Men der er tydeligvis helt forskellige fortolkninger af DBU’s retningslinjer.
Hos Boldklubben Søllerød-Vedbæk (BSV) modtager man selv 50.000 kroner om året fra DBU til talentudvikling. Men alligevel sender klubben flere af sine U10-drenge til træning hos både Lyngby og FCN. Drengene træner tirsdag og torsdag på Farum Park hos FC Nordsjælland, mens de deltager i tekniktræning hos Lyngby om fredagen, hvor der hver fredag deltager 40-50 børn fra den nordsjællandske og nordkøbenhavnske region.
BSV har sandsynligvis det bedste hold i Danmark, og træneren Andre Dommer, der selv har sin dreng på holdet, er naturligvis stolt af niveauet, som han mener kun bliver bedre ved at sende de 9- til 10-årige drenge ud til disse fællestræninger for talenterne i Nordsjælland.
”De drenge er så dygtige, at de ikke skal begrænses af noget. Jeg er, som træner, stolt over, at FCN og Lyngby tilbyder dem ekstra træning. Jeg og BSV ved godt, at vi ikke kan holde på dem på længere sigt. Så det er ok,” siger Andre Dommer.
Det er fiskeri
Hos DBU vil man helst ikke tage stilling til de konkrete eksempler. Men det påpeges, at klubberne skal slå på deres ret til, at disse fællestræninger foregår på drengenes hjemmebane indtil U12, og ikke som en helt stor pulje hos Lyngby eller FC Nordsjælland. Men hvem tør stille sig op foran den store klub og stille krav?
”Man skal jo som klub være opmærksom på, at det er en metode for de store klubber til at gøre sig ’lækre’ over for dygtige drenge og måske deres forældre. De kan se deres gode forhold, og det giver en naturlig mulighed for at småsludre lidt med forældrene,” siger Morten Nielsen.
Med andre ord kan det meget hurtigt kommer til at lugte lidt af skjult fiskeri af unge spillere, som altid har været et problem i ungdomsrækkerne. Men som bestemt ikke er blevet mindre i takt med, at pengene er blevet væsentligt større.
Det går stærkt
Netop fiskeri af spillere under 18 år har DBU været opmærksomme på længe. De seneste seks år har det været en anbefaling, at klubberne, som har talentudviklingslicens, lever op til DBU’s holdninger, men det har været svært at håndtere juridisk, når klubber går direkte til forældre, unge og børn i stedet for den rigtige vej via spillerens klub. Det bliver der nu lavet om på, fordi licensklubberne også selv har vist interesse for, at der indføres faste regler med sanktionsmuligheder over for de klubber, som modtager støtte fra DBU til talentudvikling. Det er helt op til en halv million kroner per klub. Fra 1. juli 2013 er der derfor et nyt regelsæt for klubber med licens til talentudvikling.
”Kontakt vedrørende klubskifter må tidligst ske 1. maj inden spillerens aldersmæssige overgang til U13-fodbold. Kontakten skal altid gå til den afgivende klubs sportslige ledelse, alternativt holdets cheftræner – for licensklubber indbyrdes skal henvendelsen altid gå til den sportsligt talentudviklingsansvarlige,” lyder det blandt andet i DBU’s nye regelsæt.
Enrique C. Jensen sidder hos DBU som licensadministrator på ungdomssiden. Han er godt klar over, at udviklingen går stærkt derude, mens DBU først og fremmest har haft fokus på håndteringen af talenter i U17 og U19. Men DBU vil følge op på de nye regler, og i det hele taget vurdere regler og anbefalinger vedrørende håndtering af talentfulde børn og unge.
”Vi er godt klar over, at der nogle steder bliver løbet lidt hurtigere på græsset derude, end det vi sidder og skriver. Nu er der behov for, at vi også ser lidt nærmere på, hvordan det foregår i de yngre årgange, og vi har nedsat et kommissorium, som vil gå i gang med at se på vores regler og anbefalinger efter sommerferien,” siger Enrique C. Jensen
Lige meget hvad, så er der ingen tvivl om, at bolden fortsat vil rulle på græsset til glæde for en masse børn. Presset på de yngste vil blive større og større, og der er vel ingen, der er i tvivl om, at Lyngby aldrig skal bruge 30-40 drenge fra dette års U10-årgang, når de engang med tiden skal rekruttere til førsteholdet. Bolden er rund – og på DBU’s banehalvdel.
FAKTA OM LICENSER TIL TALENTUDVIKLING
Her finder du en oversigt over licensklubber for sæsonen 2012/2013.
A-licensklubber (får 275.000 kroner fra DBU plus øremærket 250.000 kroner til ansættelse af en A+ træner)
AGF
Brøndby IF
Esbjerg FB
FC København
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
Lyngby BK
OB
Randers Freja
Vejle BK
Silkeborg IF
SønderjyskE
AaB
B-licensklubber (Får mellem 150.000 kroner og 250.000 kroner årligt fra DBU)
AB
AC Horsens
B93
FC Fyn
HB Køge*
Hvidovre
Nordvest
Næsby B
Næstved
Roskilde
Viborg
Thisted FC
* Har fået wildcard til deltagelse i U17 ligaen.
T-licensklubber (Modtager årligt 50.000 kroner fra DBU).
AB Tårnby
BSV
Greve
HIK
Hjørring
Kolding B
Svendborg fB
FC Sønderborg
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
TIPSBLADET SPECIAL
