Farvel til Superligaen: Handler ikke om penge

Tobias Thomsen forlod Hvidovre IF ved kontraktudløb i slutningen af juni, og nu skal han prøve kræfter med portugisisk fodbold for Torreense i den næstbedste række. Tipsbladet har talt med den tidligere Hvidovre-topscorer om klubskiftet.



Fra Superligaen til den næstbedste række i Portugal. 

Den tur har Tobias Thomsen taget, da han har skrevet en etårig kontrakt med Torreense fra den næstbedste række i Portugal. 

Hvidovre IF havde et brændende ønske om at beholde Thomsen, og han var også topscorer for holdet i Superligaen. 

Thomsen havde dog en anden plan, og nu venter et portugisisk eventyr for angriberen.

Hvis det havde været for pengene, så havde jeg et rigtig godt betalt job ved siden af og en rigtig fin kontrakt i Hvidovre.

Tobias Thomsen
Torreense-spiller

Tipsbladet har talt med Thomsen om valget af den portugisiske klub. Her slår han fast, at økonomien ikke havde den store indvirkning på hans valg.

– Jeg var i rigtig god dialog med Hvidovre, som jeg altid har elsket og stadig følger meget tæt. Efter man fik smag for Superligaen, og at man kunne gøre en forskel og fik scoret nogle mål, så brændte det i mig at komme til udlandet og få realiseret den drøm i et lidt andet klima, end jeg har været i før.

– Jeg har tidligere været i islandsk fodbold. Jeg snakkede med min agent og familie. Hvis jeg skulle væk fra Hvidovre, skulle der være nogle bokse, der skulle tikkes af. Så var det niveauet, og det skulle være et step op i forhold til Hvidovre. Der var også et ønske om at prøve et varmere klima og en anden livsstil.

– Jeg vil gerne have en så professionel livsstil som muligt. De hold, som jeg har spillet på, har spillet godt, men de har ikke været fuldtidsprofessionelle. Der bliver kræset om én, så man kan blive bedre i alle aspekter. Da muligheden kom i Portugal efter gode snakke med klubben, og de har lavet en god scouting i mig, så gik det hurtigt, og jeg var ret sikker i mit valg. Jeg ville gerne lidt ud af min comfort-zone, og det må man sige, at jeg er kommet her, siger Tobias Thomsen til Tipsbladet.

Spillede økonomien ind i dit valg af klub?

– Nej, men det har selvfølgelig altid noget at sige, da jeg har en familie, og der er noget, som skal hænge sammen økonomisk, men det har ikke været en af drivkræfterne i mit skifte. Hvidovre tilbød mig egentlig en rigtig fin aftale, som jeg var tilfreds med.

– Hvis det havde været for pengene, så havde jeg et rigtig godt betalt job ved siden af og en rigtig fin kontrakt i Hvidovre, og jeg var i dialog med mit arbejde, så det kunne gå op i forhold til fuldtidssetuppet. Det betød ikke lige så meget, som man skal tro, og som det virker til. Jeg har fået en bedre kontrakt, og pengene er super fine, det er slet ikke det, men det var på ingen måde, at det spillede ind, men det skulle hænge sammen.

Angriberen havde flere bejlere i Danmark, men det var ikke aktuelt. Han ville nemlig gerne væk fra Danmark for at prøve en anden kultur.

– Der var rigtig mange 1. divisionsklubber, der tog kontakt til mig og min agent, men jeg var ærlig over for dem og takkede for tilbuddene. Det er altid super fedt, at man har et godt navn derhjemme i NordicBet Ligaen. Mit brændende ønske var at tage et step op til udlandet.

Artiklen fortsætter under billedet.

96d46713560f132e595d8e31e9f090bb

Her bliver danskeren præsenteret i den portugisiske klub. Foto: Torreense

Stor sprogbarriere
31-årige Thomsen håber, at han kan blive en profil, men han skal lige vænne sig til den nye kultur. 

– Jeg kan tage sindssygt meget med. Jeg vil gerne være en bærende figur, der skal score mål. Vi er et hold med 18-19 nye spillere, og det er meget normalt i Portugal. Det var jeg ikke klar over, da jeg skrev under. Der er mange nye mekanismer og aftaler. Jeg skal være lidt mere tålmodig, end hvad jeg normalt er. Der er et stort potentiale, og det er professionelt. Jeg er optimistisk, men der skal gå lidt mere end kamp eller to, før man er indspillet i det hele.

Valget af Torreense har også noget at gøre med, at Thomsen gerne vil udfordre sig selv.

– Jeg vidste godt, at jeg ville komme ned til noget, som jeg ikke rigtig vidste noget om. Jeg har aldrig rigtig set portugisisk fodbold andet end de store kampe i Champions League. Jeg er blevet rigtig positivt overrasket. Det tekniske niveau er sindssygt højt og højere, end jeg har været vant til. Vi har en ung og dygtig træner, der er detaljeorienteret. Han vil meget af det samme, som jeg skulle i Hvidovre.

– Der er en ret stor sprogbarriere. Det er cirka halvdelen, der snakker engelsk, og det er meget få, der snakker engelsk lige så godt som i Danmark. Der er en fra trænerstaben, der sidder ved siden af mig til taktikmøder. Det er lidt sværere at komme ind socialt end tidligere i min karriere. Jeg føler, at jeg er god til at være i omklædningsrummet og til at være en af de ledende skikkelser. Det bliver sværere med de vilkår. Jeg søgte at blive lidt ukomfortabelt, så jeg kan vokse som spiller og menneske.

Danskeren kommer her med en vurdering af niveauet i den næstbedste række i Portugal.

– Jeg tror, at niveauet er i toppen af NordicBet Ligaen for de fleste hold. Så er der nogle topklubber, som med undtagelse af Brøndby, FCK og FC Midtjylland i Superligaen, så ligger de lige under, siger Tobias Thomsen til Tipsbladet.

Thomsen fortæller, at han har fået god hjælp af danske Silas Bjerre, der lige er kommet til klubben samt Sydney Powell, der både snakker dansk og portugisisk, og han er fået stoyr på boligsituationen. 

Danskeren kan få officiel debut mod Feirense søndag 11. august i den første liga-kamp.





Forklarer – derfor gik det galt for Hoff Thorup




STORT INTERVIEW

Køber Patrick Mortensens trøje for 75.250 kroner

Laudrup kritiserer: Kan kalde dem FC Hollywood

Afslører: Vi vil have Victor Nelsson

Storkamp af Patrick Dorgu

Dansker er indisk mester: Han kyssede mine fødder

Højlund slutter sæsonen med bravour

Brøndby-rygte: Jeg håber, det bliver en dansker



TOPNYHED

Her er FC Københavns vej i Europa

‘Vi skal helst ikke ende som AaB’

Ekspert: ‘Han spøger i Brøndby’

‘Det regner jeg med, at Mikkel Bro gør’

Revser Spurs-spillere: Sig undskyld!

Forstår ikke FCK: Det er et stort mysterie



Ole_Nielsen STORT INTERVIEW

Fyret i Danmark efter 26 dage: En fantastisk tid

Stjerne på vej? Han koster kun 371 millioner

Conte stopper i Napoli

Vildt: Brøndby-flop ønsket af store klubber

Jacob Neestrup er enig med ny klub

Superliga-klub scorer millioner efter nedrykning



Skylder FCM millioner – kan få store konsekvenser

Stjerne til Panathinaikos med Neestrup?

Bakker Kvistgaarden op: Han er lidt undervurderet

Topboss sviner Barça til

“Han er den oplagte kandidat for Brøndby”

I kødet på Brøndby: Taget direkte fra Serie 3

Fem bud på Brøndbys nye træner

Spurs overlever – Hermansen ude af Premier League

Han er gratis – ligger lige til højrebenet, AGF!



STORT INTERVIEW

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

Superliga-oprykker varsler flere transfers

FCM jagter ham – så vild har Boteli været

Verdenskendt agentfirma kommer til Danmark

‘En mulighed for at lokke en af de dygtige til’

Bekymring om Lionel Messi før VM

Tidligere FCK’er i kritisk tilstand