FREDERIKSBERG (Tipsbladet): FC København kunne torsdag præsentere sommerens anden forstærkning i form af den tjekkiske midtbanespiller Alex Král.
Den 28-årige Král havde kontraktudløb i Union Berlin tidligere på sommeren, og ligesom med Felix Beijmo er der tale om en spiller, som løverne har hentet på en fri transfer. Efter torsdagens 2-1-sejr over Viborg stillede FC Københavns fodbolddirekør Kristjaan Speakman op til interview med Tipsbladet og den øvrige presse.
Her blev englænderen indledningsvist spurgt, om handlerne med Beijmo og Král er en indikation på, at FC København ikke ønsker at bruge så mange penge i dette transfervindue.
– Du er nødt til at arbejde ud fra gode forretningsprincipper. Vi prøver at finde de bedste spillere, vi kan, på den mest økonomiske måde. Måden, som en aftale skrues sammen på, der er transfersummen selvfølgelig en del af det… jeg synes, det er unfair at antyde, at det er en billig løsning.
– Vi prøver at finde de rette spillere, der passer ind. Når vi har fundet dem, kan vi se, hvordan de passer ind i vores økonomi, så vi sikrer os, at vi også kan gennemføre alle de handler, vi har i baggrunden, som I desværre ikke kender til endnu, lød svaret her fra FCK-bossen.

Alex Král har fået en to-årig kontrakt hos løverne (Foto: FC København).
‘Bo har en virkelig god forståelse af Alex’
I deres præsentation af Alex Král nævnte FC København ikke noget om, hvor lang en kontrakt tjekken har fået i den danske hovedstadsklub, hvilket Tipsbladet derfor spurgte til.
– Han har fået en to-årig kontrakt, lød svaret her fra Kristjaan Speakman, der herefter blev spurgt, om Bo Svensson har et godt kendskab til Alex Král, idet danskeren som bekendt var cheftræner for Bundesliga-klubben i en halv sæson i 2024.
Alex Král blev udlejet til Espanyol en måneds tid efter Bo Svenssons ansættelse, men FC Københavns cheftræner har alligevel et godt kendskab til tjekken, understreger Kristjaan Speakman.
– Han kender hans karakter, og han har selvfølgelig set hans kampe, både live og på video. Bo har en virkelig god forståelse af Alex, og det var en af de ting, der trak op for os i et rekrutteringsperspektiv, hvor vi følte, at det var en virkelig, virkelig god tilføjelse. I den grad også fordi spilleren har noget taktisk fleksibilitet og fordi han har en anden profil, i forhold til hvad vi allerede råder over.
– Dertil kan du lægge et lag af sikkerhed; vi kender spilleren, vi har interviewet ham, vi har talt med ham, og så kender træneren ham fra tidligere. Selvfølgelig ønsker du at minimere risikoen, og jeg synes, at med Alex har vi minimeret risikoen på banen, på grund af hans niveau, og udenfor banen har vi fået virkelig gode referencer ifht. hans personlighed og hvilken spillertype, han er. Jeg kan godt sige, at jeg tror, at han bliver en stor forstærkning af vores trup, lød det fra FCK’s fodbolddirektør.
Alex Král har i løbet af karrieren været på mange lejeophold, og efter dagens træningsamp blev Kristjaan Speakman også spurgt, om det ikke kan ses som et slags rødt flag.
– Hør her, den her verden er meget midlertidig, og jeg tror, at man skal være meget forsigtig med at drage konklusioner ud fra, hvor en spiller har været og hvad der er sket.
– Nu til dags er der så mange forskellige årsager til, at spillere kan blive flyttet rundt. Lejemarkedet er blevet så aktivt i de seneste 10 år. For os handler det om, hvad der er bedst for os. Ikke hvad der er sket tidligere, lød svaret her fra Kristjaan Speakman.
FC København indleder sæsonen om en uge, hvor der venter en Conference League-kvalifikationskamp på udebane mod ukrainske FC Polissya.
LIVE
TransferLIVE: Havnet i et udvalg
TRANSFER
AGF snydt for ny profil
TRANSFER
Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe
Vanvittig kamp af Tonni Adamsen!
TIPSBLADETS DOM
Suveræn debut – det var den spiller, FCK drømte om
NYHEDER
Bo Svensson bekymret for FCK-stjerne
MEDIE
Superliga-klub ville kapre Garananga-handel
TRANSFER
Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?
LIVE
Superliga-LIVE: Havde været ulovligt i Superligaen
TOPNYHED
‘Jeg forstår det ikke – der ligger ikke et bud’
Mæhles mareridt: ‘Det sad dybt i ham’
NYHEDER
Fremhæver ‘vidunderbarnet’ Oskarsson: ‘Det sker!’
OPTAKT
Brøndby IF – Sønderjyske
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – Viborg laver et historisk salg
TOPNYHED
Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel
MEDIE
Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel
TIPSBLADETS DOM
Helt vildt! Hvad er der dog sket med ham?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København henter Diant Ramaj
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rosenborg vil købe rekorddyr Chiakha
NYHEDER
Magisk sæsonpremiere for Mathias Kvistgaarden
TOPNYHED
Sportschef revser dansker efter klubskifte
TOPNYHED
FCM har lige tjent 7,5 millioner på ét sekund
NYHEDER
TV 2-ekspert med klar besked om Chiakha-transfer
NYHEDER
Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’
INTERVIEW
Vild med Brøndby-køb: Han er virkelig klog
NYHEDER
‘Det er noget afsindigt rod’
NYHEDER
FCK-boss blevet hjemme: Tæt på at lukke transfers
EKSKLUSIVT
Superliga-transferrekord kan blive endnu vildere
STORT INTERVIEW
Historisk FCK-krise: Bør jeg ikke udtale mig om
EKSKLUSIVT
Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Arsenal udstiller Manchester City