FCM-rekordsalg kan redde Ståle efter Haaland-exit

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 24. MARTS 

Det lignede ellers umiddelbart en rigtig fin weekend for den norske landstræner Ståle Solbakken. Søndag eftermiddag fik centerforsvarer Leo Østigård 19 tiltrængte minutter for topholdet Napoli i den italienske Serie A efter et par måneder på bænken, og samtidig kom landsholdets anfører Martin Ødegaard godt igennem Premier League-kampen mod Crystal Palace, hvor han spillede fuld tid i Arsenals sikre 4-1 sejr. Og lørdag havde Erling Haaland jo fortsat sin vanvittige målstime i Manchester City.

Tirsdag aften havde han scoret hele fem mål i 7-0-udraderingen af RB Leipzig i Champions League-regi, og det selv om han endda blev skiftet ud efter 63 minutter, hvilket gentog sig i lørdagens FA Cup-kamp mod Burnley.

Ni-tallet kom igen op på den elektroniske lystavle efter 63 minutter, og denne gang tog Haaland tre mål med sig ud på bænken i en kamp, som City endte med at vinde hele 6-0, hvilket både betød, at Haaland i sine seneste to kampe havde scoret otte gange med et snit på et mål hvert kvarter, og at det norske angrebsfænomen for første gang i sin korte og vilde karriere skulle på besøg på Wembley for at spille FA Cup-semifinale mod Sheffield United.

”Det har været et par gode kampe, vigtige kampe. 7-0 og 6-0 før landskampspausen er imponerende, og jeg er meget glad,” sagde Haaland ved udsigten til semifinalen og gensynet med det engelske nationalstadion, som han havde været forbi med sin far Alf Inge tilbage i 2014 for at se Manchester City vinde Liga Cup-finalen.

Så Norges vigtigste spiller var i storform og havde selvtilliden i orden, da landsholdet mandag mødtes i lejren i Marbella op til de to første kampe i EM-kvalifikationen ude mod Spanien og Georgien. Men da kroppen var kølet af efter lørdagens triumf, var der alligevel et eller andet med lysken, og det var slet ikke godt, hverken for Norge eller Erling Haaland. For tirsdag morgen kom der uventede nyheder om superangriberen fra den norske lejr ved den spanske solkyst.

”Vi håbede, at det, han kunne mærke, var noget, der ville gå over til på lørdag, men efter at have undersøgt og testet ham i går blev det klart, at han ikke kan nå at være med i kampene mod Spanien og Georgien. Det er bedre, at han får opfølgende behandling i sin klub,” sagde landsholdslægen Ola Sand om det, som flere norske kommentatorer kaldte et mareridt for landstræner Ståle Solbakken, der selv i første omgang udtalte sig om skaden via det norske fodboldforbund.

”Erling tog det tungt, da han fandt ud af, at han ikke kunne være med til at kæmpe sammen med holdet. Heldigvis er der fortsat masser af selvtillid, talent og sammenhold i denne gruppe til at kunne hente point i de næste kampe. Vi kommer ikke til at hænge så meget som en millimeter med hovedet, men vil fortsætte arbejdet med at være maksimalt forberedt til lørdag og tirsdag,” lød det fra Solbakken, før han ved et pressemøde senere på tirsdagen fortalte, at han havde fået besøg af en meget trist Haaland på hotelværelset ved midnatstid mandag aften.

Savnet: Erling Haaland.

For den 22-årige angriber med de 42 mål i 37 kampe for Manchester City i sæsonen indtil videre havde selvfølgelig også glædet sig til at fortsætte målstimen for sit land med fokus rettet mod det ultimative mål om deltagelse ved EM i Tyskland i 2024.

Men de første to kampe må Norge altså klare sig uden angrebsfænomenet, og det er en stor svækkelse for holdet, selv om det åbner en dør for den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth, der har en fin sæson nede i Real Sociedad med foreløbig 13 mål i 34 kampe.

Dog har han ikke scoret siden midten af februar og har endda startet et par af de seneste kampe på bænken, men når det nu skulle være, er det trods alt ikke den værste afløser at kunne sætte på banen for Erling Haaland, selv om der selvfølgelig ikke er nogen, der kan erstatte ham.

Men sådan er en træners lod, uanset om man er klub- eller landstræner. Det er meget sjældent, at alt går efter planen, og nu bliver det så op til Ståle Solbakken at få løftet sit hold før to vigtige og vanskelige kvalifikationskampe.

Norsk fremgang

Da Ståle Solbakken knap to måneder efter fyringen i FC København blev ansat som ny norsk landstræner i december 2020 var det oven på en stor skuffelse. Landsholdet, der længe havde været dårligt kørende, havde ellers leveret en fin kvalifikation til EM-slutrunden og kun tabt én kamp i den svære gruppe med Spanien, Sverige og Rumænien, men da Lars Lagerbäcks udvalgte også havde spillet hele fem kampe uafgjort, blev det kun til en tredjeplads og adgang til playoffkampe om de sidste billetter til den coronaudskudte EM-slutrunde.

Forventningerne var stadig meget store på og udenfor Ullevaal, selv om epidemien betød, at det var meget småt med tilskuere, for i løbet af 2019 var Erling Haaland dukket op som det næste store og unge navn efter den offensive strateg Martin Ødegaard, men det var stadig for tidligt, da det virkelig gjaldt. Serbien vandt semifinalen i Norge med 2-1 efter forlænget spilletid og to mål af Sergej Milinkovic-Savic, og så var det skiftetid i det norske med et pænt farvel til den 72-årige Lars Lagerbäck.

Forude ventede en VM-kvalifikation, hvor kun vinderen af gruppen gik videre, mens nummer to skulle i playoff, og her kostede corona Solbakkens nye mandskab en fordel, da den første hjemmekamp blev spillet i Malaga på grund af epidemiforskrifterne i det norske. For det var der ikke meget hjemmebane over, og så tabte man 3-0 til den store konkurrent om andenpladsen fra Tyrkiet.

Og da regnskabet i kvalifikationsgruppe G blev gjort op otte måneder senere endte det lige præcis med Tyrkiet på andenpladsen efter Holland og tre point foran Norge, men det var trods alt til at leve med, for Ståle Solbakkens hovedmål havde hele tiden været EM-slutrunden i Tyskland, og landsholdet fortsatte med at levere fremskridt.

I kvalifikationen havde man slået Montenegro ude og hjemme, man spillede uafgjort mod Holland på Ullevaal og ude mod Tyrkiet i Istanbul, og selv om det kiksede med VM, fortsatte man den positive udvikling i Nations League-udgaven anno 2022.

”Vi synes jo, at vi har haft fin fremgang. Vi blev nummer to i vores Nations League-gruppe med Sverige, Serbien og Slovenien, og både Sverige og Serbien er jo rangeret ganske langt foran os på FIFA-rankingen.”

”I fjor vandt vi tre kampe mod en modstander, der ligger foran os på rankingen. To gange Sverige og en gang Serbien, og det er første gang siden 2014, at Norge slår et landshold, der ligger foran på rankingen. Så vi har haft fin fremgang, men det skal helst kulminere med at vi nu kvalificerer os til en slutrunde for første gang siden 2000. Det er det, der er projektets endelige mål,” sagde den norske landstræner, da undertegnede snakkede med ham i torsdags, et par dage efter Haalands målshow mod Leipzig og længe før angriberens lyskeproblemer, der nu har kostet et afbud.

Men for anden gang i træk sluttede en turnering med, at Norge tabte den sidste kamp hjemme til Serbien, og derfor vandt man ikke Nations League-gruppen med oprykning til det øverste A-lag til følge, hvilket også var med til at dæmpe forventningerne i det norske før EM-kvalifikationen. Eller give ”en sund skepsis” som Solbakken udtrykker det.

Så selv om man har to internationale generationstalenter på landsholdet, er euforien endnu ikke eksploderet deroppe mod nord – tværtimod fik den et tryk mere af Haalands uventede afbud.

Flere spændende navne

For den 22-årige angriber er selvfølgelig meget vigtig for det norske landshold. De tre sejre over Sverige og Serbien blev således sikret via fem mål (ud af seks) af Haaland, og hans tilstedeværelse på holdet slår også generelt ud, siden han debuterede den 5. september 2019 i en 2-0 sejr hjemme over Malta; i øvrigt sjovt nok uden at komme på scoringslisten.

Haaland er aktuelt oppe på 23 landskampe for Norge med 21 mål til følge, hvilket er lige knap halvdelen af de 47 mål, det er blevet til i den periode, hvilket endda er skævvredet en smule af 9-0 sejren over Armenien i marts 2022, hvor Haaland kun spillede én halvleg og scorede to mål. Norge henter også i gennemsnit to point per kamp, som han er med i, mens det er blevet til 1,5 point i de 12 kampe uden ham, hvor man også kun har scoret 15 mål.

Martin Ødegaard har i den grad fundet melodien i Arsenal og på Norges landshold.

Så statistikken bekræfter øjetesten. Haaland er afgørende, hvilket der intet sensationelt er i, for Norge har aldrig før haft en angriber på det niveau. Ja, han kan vel uden de store problemer sammenlignes med både Zlatan Ibrahimovic og Preben Elkjær, hvis han holder niveau i det meste af resten af sin karriere – og hvorfor i alverden skulle han ikke det, hvis man lige ser bort fra de forskellige skader, der har sat en kortvarig stopper for scoringsstimerne i Dortmund, Manchester og altså for det norske landshold.

Men Norge er ikke kun Erling Haaland, selv om han er vigtig. Norge er også Martin Ødegaard, det ubegribeligt unge talent fra Strømsgodset, der valgte forkert med skiftet til Real Madrid som 16-årig men via lejemål i Vitesse, Real Sociedad og Arsenal nu er vokset til en spilstyrende anfører for London-klubben og i en alder af 24 år er ved at føre dem til det første engelske mesterskab i 19 år – i skarp konkurrence med Erling Haalands Manchester City.

”Både Martin og Erling leverer jo præstationer som ingen anden norsk fodboldspiller nogensinde har gjort og symboliserer på mange måder noget nyt. Og selv om vi havde mange stjerner i 90'erne – dengang havde vi jo mange flere spillerer i de store ligaer og på de store hold – så har vi nu to, der skiller sig klart, klart ud,” sagde Ståle Solbakken i torsdags med en tanke tilbage på hans egen generation med spillere som for eksempel Ole Gunnar Solskjær, Tore Andre Flo, Henning Berg, Ronny Johnsen og Stig Inge Bjørnebye.

”De er begge to holdspillere og er meget optagede af og glade for at spille på landsholdet,” sagde landstræneren og bemærkede, at udover Haalands mange mål i Nations League, så producerede Martin Ødegaard flest chancer af alle spillerne i gruppen.

Og Martin Ødegaard er klar til de to EM-kvalifikationskampe, der venter forude på udebane, mens det også er værd at notere, at der er flere andre interessante profiler på det norske landshold. På midtbanen har 27-årige Fredrik Aursnes klaret skiftet fra Feyenoord til Benfica med bravour og spiller fast for Champions League-kvartfinalisten, mens der er hård kamp på højrebacken mellem Feyenoords 22-årige Marcus Holmgren Pedersen og 25-årige Julian Ryerson, der i januar skiftede fra Union Berlin til Dortmund og spiller fast der som afløser for den skadede belgier Thomas Meunier – og så er Ryerson i øvrigt fætter til den tidligere Nordsjælland-angriber Mathias Rasmussen, der nu spiller for Brann i Bergen og ikke er i nærheden af det norske landshold.

Det er til gengæld flere af de Bodø Glimt-spillere, der har imponeret i Europa Cuppen i de seneste sæsoner. Både midtbanemanden Patrick Berg og venstrebacken Fredrik André Bjørkan er tilbage nord for polarcirklen efter skuffende ophold i Lens og Hertha Berlin, men højrekanten Ola Solbakken er netop rejst ud til Roma, hvor han allerede har scoret sit første mål i Serie A. Og så er der også den 23-årige midtbanemand Hugo Vetlesen, der endnu ikke har forladt Bodø Glimt, mens landstræneren ikke har fundet plads i truppen til kanten Jens Petter Hauge, der kun har vist glimt af klasse i udlandet (AC Milan, Frankfurt og aktuelt Gent) efter den tidlige succes i Bodø.

Og så er der jo også midtbanemanden Sander Berge, der spiller fast for Championship-klubben Sheffield United og både har kurs tilbage mod Premier League og en FA Cup-semifinale på Wembley mod Manchester City at se frem til.

Så meget er godt på det norske landshold, hvor man dog har visse defensive problemer. For man har ikke centerforsvarere som i gamle dage med Rune Bratseth, Ronny Johnsen og Henning Berg, og aktuelt har det unge håb, 23-årige Leo Østigård, haft svært ved at finde spilletid i Napoli efter skiftet fra Genoa i sommer, mens den 32-årige forsvarsmakker Stefan Strandberg er vendt hjem til Vålerenga, der endnu ikke er gået i gang med sæsonen i det norske endnu. Og så meldte Brentfords Kristoffer Ajer i øvrigt også forfald med en skade, hvilket nu druknede noget i nyheden om Erling Haalands lyskeproblemer.

Endelig er landsholdets førstemålmand Ørjan Nyland kun reserve i Red Bull Leipzig med to hele kampe under bæltet i denne sæson, mens keeperreserverne Jacob Karlstrøm (Molde) og Egil Selvik (Haugesund) stadig har deres første landskamp til gode.

Svært kampprogram

Så der er plusser og minusser på Ståle Solbakkens norske landshold før åbningen på den EM-kvalifikation, der kunne være værre, men bestemt også kunne være åbnet noget nemmere.

Norge var seedet i det tredje lag og trak et af de sværeste hold blandt de topseedede i form af Spanien. Til gengæld fik man så et af de lavest rangerede fra andetlaget i form af Skotland, hvor man i stedet kunne være løbet ind i Frankrig eller England, så landstræneren har ikke haft grund til at ændre på målsætningen om en EM-kvalifikation.

For de to bedste i gruppen, der desuden tæller Georgien og Cypern, går direkte videre til slutrunden i Tyskland, mens der er tre Nations League-relaterede playoff-pladser åbne også fra de i alt 10 grupper, hvilket nu ser noget sværere ud for Norge at nå, da de netop ikke vandt deres Nations League-gruppe.

Men det burde også være muligt at ordne tingene selv, omend Skotland, den oplagte konkurrent til kampen om andenpladsen, er i en fornuftig periode rent landsholdsmæssigt med deltagelse ved EM i 2020 (2021) og tabte straffespark i en playoff-finale mod Serbien fra også at nå med til VM i Qatar sidste år.

Skotterne åbner EM-kvalifikationen på lørdag hjemme på Hampden Park mod Cypern, mens det tegner noget sværere for Norge, der samme aften kører de knap 50 kilometer fra Marbella ind til La Rosaleda i Malaga, hvor topseedede Spanien venter i en meget vanskelig åbningskamp. Og opfølgeren tirsdag er heller ikke nem, for der gælder det Georgien ude i Batumi.

Alexander Sørloth (til venstre) kan være Ståle Solbakkens løsning i Erling Haalands skadesfravær.

I gamle dage forhandlede repræsentanter fra de forskellige lande om at sætte et kampprogram sammen, men sådan er det ikke længere.

”Nej, det er styret fra toppen. Hvis det ikke var det, så havde jeg fyret den, der havde stået for forhandlingerne, for det kan næsten ikke være sværere,” som Ståle Solbakken sagde med et grin til undertegnede i torsdags.

Første modstander er altså Spanien, der leverede en skuffende indsats ved VM i Qatar, hvor man lige kom videre fra gruppen med Japan, Tyskland og Costa Rica, før man røg ud efter straffespark i 1/8-finalen mod Marokko. Det kostede landstræner Luis Enrique jobbet, og i hans sted er det den mangeårige U-landstræner Luis de la Fuente, der har overtaget posten.

Det gjorde han blandt andet ved at ringe til Sergio Ramos og sige, at han ikke længere ville komme i betragtning til landsholdet, og med Sergio Busquets og Gerard Pique på selvvalgt pension er det et forynget mandskab, som Norge skal op imod. Men selvfølgelig stadig et stærkt mandskab.

”Siden 2000 har Spanien spillet 67 kvalifikationskampe på hjemmebane, og de har kun tabt én mod Grækenland i 2003, så vi ved, hvad vi går ind til. De har fået en ny træner, og de har et relativt ungt hold, men de har masser af kvalitet og er kæmpefavoritter.”

”Så realistisk set bliver det en kamp mellem os, Skotland og Georgien om at blive nummer to i gruppen, og Georgien er jo gode på hjemmebane. De slog Sverige 2-0 hjemme i den sidste kvalifikation og holdt 1-1 længe mod Spanien også. Så hvert point, vi kan få i de to første kampe, vil være rigtig godt, for så har vi fire hjemmekampe af de næste fem,” lød det om de kommende modstandere fra Ståle Solbakken i torsdags, da han nok stadig tænkte på åbne bagrum til Erling Haaland bag det spanske forsvar.

Hvor Spanien trods foryngelsen stiller med masser af kendte navne, så er Georgien en mere ukendt størrelse for de fleste fodboldfølgere, hvis man lige ser bort fra et enkelt navn, der næsten er på niveau med Erling Haaland på grund af den fremragende sæson, han har spillet på kanten i Napoli. Og hvad tænker Ståle Solbakken om at skulle op imod Khvicha Kvaratskhelia, der i en alder af 22 har scoret 10 mål i 19 landskampe for Georgien?

”Han spiller en lidt anden rolle for Georgien end i Napoli. For Georgien har han en fri rolle som en af to forwards, men han falder meget ud mod venstre, og han er jo en helt ekstrem dribler. Han kan drible i fuld fart, og han står bag det meste af det, som Georgien producerer offensivt, så ham må vi helt sikkert have et ekstra øje på. Vi må se, hvordan vi løser det,” sagde Ståle Solbakken om det, der så svært ud i torsdags og på ingen måde blev nemmere med Erling Haalands lyskeskade.

Duel med Skotland

Men et point eller tre i Georgien vil være at regne som en rigtig fin start på EM-kvalifikationen for Norge, og så skal der ellers samles ind i de næste runder, hvor den altså står på hjemmekampe mod alle hold i gruppen med en enkelt tur til Cypern lagt ind undervejs.

Og så slutter det lige så svært og potentielt afgørende i den sidste spillerunde i gruppen. Den 19. november gælder det nemlig Skotland på Hampden Park i Glasgow i noget, der godt kunne vise sig at være en direkte duel om andenpladsen og EM-billetten i gruppe A.

Men den kamp er langt væk. Nu gælder det i første omgang om at få noget med hjem fra Spanien og Georgien for Ståle Solbakken og hans norske landshold – også selv om de i denne omgang må klare sig uden deres topscorer og superangriber Erling Haaland.