Fodbold er hjernearbejde

Når Zinedine Zidane vælger at slå bolden videre første gang i stedet for at tæmme og drible, fordi han har set en mulighed udvikle sig, er det ikke tilfældigt. Det er et resultat af hjernens arbejde.

TIPS-bladet har kåret den aldrende franske kreatør som VMs største hjerne. I fodboldmæssig forstand. Men hvad er det, der sker i hovedet på Zidane, når han træffer beslutninger i løbet af en kamp? Og hvorfor er det lige netop ham, der er så dygtig til det, han gør?

“Alt vi gør er et resultat af hjernetalent. Det gælder også fodbold. En del af det må henføres til nedarvet talent, men hvis man skal prøve at forklare, hvad der sker rent hjernemæssigt, handler det om tre faktorer,” forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen, der indledningsvis slår fast, at hans forstand på fodbold er begrænset – men at han i øvrigt begræder Portugals exit.

“For dem holdt jeg med,” som han siger.

Peter Lund Madsen er dr.med. med speciale i hjernen. Han er desuden kendt fra HjerneMadsen på DR-TV og er en efterspurgt foredragesholder ligesom han med sin lillebror Anders Lund Madsen har lavet showet “Mr. Nice Guy” og er i gang med opfølgeren “Enden er nær,” der har premiere i februar næste år.

Ekstremt kompliceret

“Den første faktor handler om at styre sine muskler. Det handler om træning. Den er ikke så kompliceret.”

“Faktor nummer to er det, man kalder rum-/retningsopfattelsen. Det er en helt speciel hjernefunktion, der ligger lige til højre for midten. Det er den evne der gør, at nogle kan finde rundt i en fremmed by, mens andre farer vild. På samme måde, som når en fodboldspiller med en veludviklet rum-/retningsopfattelse er i stand til at forudsige udviklingen i spillet og handle efter det. Det er en evne, vi bruger hver eneste dag, men i virkeligheden er det ekstremt kompliceret. Man ville aldrig kunne bygge en computer, der ville kunne forudsige det, hjernen er i stand til. Koordineringen af ens egen bevægelse i forhold til modspillerens og boldens sker ubevidst, men det er en ekstremt kompliceret computer-beregning. Det ville være helt uoverstigeligt, hvis man skulle lave en maskine, der kunne det samme.”

“Det er ikke sådan, at man kan se på en hjerne, om rum-/retningsopfattelsen har været god eller dårlig. Men man har kunnet måle ændringer i hjernen, når en taxachauffør i London skal lære vej-nettet udenad. Fordi han har skullet bruge sin rum-/retningsopfattelse.”

“Og når man snakker om medfødt fodboldtalent, så er det vel især den evne, det handler om. Jeg ville godt kunne træne mig op til at kunne sparke nogenlunde godt til en bold. Men jeg ville alligevel aldrig blive en god fodboldspiller, for min rum-/retningsopfattelse er ikke særlig god.”

Erfaringen

“Det tredje lag er den intuitive forståelse, fornemmelsen af at gøre det rigtige, der kommer af erfaring. En spiller som Zidane har været der så mange gange før, han forstår spillet så dybt, at han ved, hvad han skal gøre i de allerfleste situationer. Det er erfaringens overordnede fornemmelse for, hvad der er rigtigt. Uden at jeg kender ham, så tror jeg ikke, at Zidane ved, hvorfor han gjorde lige nøjagtigt sådan i den situation. Han gør det bare. Den evne sidder i pandelappen, og der er det vigtigt, at Zidane ikke header for meget, for den kan beskadiges ved slag,” siger Peter Lund Madsen.

“Langt størstedelen af vores beslutninger træffes ubevidst. Så har vi fået fornuften til efterfølgende at forklare hvorfor. Men vi kan slet ikke nå at reagere, hvis hjernen også skulle servicere bevidstheden inden vi foretager en handling. Dertil er mængden af information for overvældende. Der går et halvt sekund fra et lysindtryk rammer øjet, til vi oplever det i bevidstheden. Hvis en målmand skal vente så længe på at beslutte sig for, om han skal kaste sig til højre eller venstre for at redde et skud, så er det for sent. Derfor sker handlingen ubevidst,” forklarer Peter Lund Madsen.