Legende dropper sociale medier i afmagt: Giftigt

Franske Thierry Henry er frustreret over, hvad han kalder manglende fremskridt i kampen mod racisme online.



Den franske fodboldlegende Thierry Henry dropper fra lørdag sociale medier i protest og afmagt over, at der ifølge ham ikke bliver gjort nok for at bekæmpe racisme og mobning på platformene.

Det oplyser han fredag på sin Twitter-profil.

I en længere meddelelse skriver den tidligere Arsenal-angriber blandt andet, at problemet er blevet “for giftigt til at ignorere”.

Han tilføjer, at han ikke vender tilbage på sociale medier, før de store virksomheder “regulerer deres platforme med den samme handlekraft og vildskab, som de gør nu, hvis du overtræder regler om ophavsret”.

Thierry Henry har en kæmpe fanskare på sociale medier med over 2,7 millioner følgere på Instagram og 2,3 millioner på Twitter. Han har også over ti millioner følgere på Facebook.

Franskmandens beslutning kommer, efter at flere sorte fodboldspillere de seneste måneder er blevet udsat for racisme på sociale medier.

Det skriver fodboldmediet Goal.com.

Det gælder blandt andet Manchester United-spillerne Marcus Rashford og Fred, Chelsea-spillerne Antonio Rüdiger og Reece James samt den 17-årige Dortmund-spiller Jude Bellingham.

– Folk er nødt til at blive holdt ansvarlige. Det er alt for nemt at oprette en konto og bruge den til at mobbe og chikanere uden konsekvenser og forblive anonym, skriver Henry videre.

Den 43-årige franskmand er ikke den eneste i fodboldmiljøet, der er frustreret over manglen på handling i kampen mod racisme.

Flere spillere i England er således stoppet med at knæle før kampene i protest mod racisme, som det skete tidligere på sæsonen, da flere har givet udtryk for, at det alligevel ikke gør nogen forskel.

En talsmand for Facebook siger fredag ifølge CNN, at man allerede sætter hårdt ind mod hadfyldte beskeder på platformen.

Selskabet, der også ejer Instagram, annoncerede dog for nylig, at det planlægger at tage endnu hårdere midler i brug.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Køber dansker for 78 mio.

Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen

Anderson: Derfor skifter jeg til AGF

Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud

Laudrup stopper på TV 2

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

– Schwartau-handel giver ingen mening



LIVE

VM-LIVE: Brøndby-flop starter mod Spanien

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Jagter stor Liverpool-stjerne

Afviser monsterbud på Simsir

Premier League-klub giver cheftræneren sparket



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Forstår intet af Bisseck-beslutning

Eksperter raser: Hvad med Messi?

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: AGF køber Mikael Anderson

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Spanien – Østrig

Afsløring: Jakob Breum får lang kontrakt i ny klub

Har solgt for over 1,3 milliarder: Nu køber de ind

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

AGF-scoop: Hijackede transfer

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Her kan man se La Liga fremover

Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub

Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen

Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Portugal – Kroatien

Tullberg teaser for transfer