Født på Bornholm, men bosnisk landsholdsbobler: I skal vide, jeg elsker Danmark

Da Konyaspor mødte Fenerbahce i weekenden, var der to danske spillere i startopstillingerne, Jens Jønsson og Mathias “Zanka” Jørgensen, og ude på den ene bænk sad endnu en. Næsten da. Amir Hadžiahmetović, som hans navn er, lyder ganske vist ikke dansk, men opvæksten bliver ikke meget mere rød og hvid:

Hadžiahmetović er født og opvokset på Bornholm, og han tilbragte sine første fodboldår i Nexø Boldklub. Han har masser af familie i Danmark, han taler dansk, og når han omtaler sin barndom, lyder det til forveksling som noget, enhver ung dansk mand, der er vokset op i en mindre by, kunne sige.

– Du ved, det er et lille sted. Der bor måske 3-4.000 mennesker. Jeg har mange gode minder fra min barndom. Jeg er stadig i kontakt med to-tre venner, og nogle af dem bor stadig i Nexø eller i København.

Men mens “Zanka” og Jønsson har masser af danske A- og U-landskampe, er Amir Hadžiahmetović noteret for 41 U-landskampe for Bosnien. Så hvordan gik det til, at dansk fodbold aldrig fik glæde af den nu 22-årige midtbanespiller, der spiller side om side med Jønsson i Tyrkiet?

Krigsflygtninge
Amir Hadžiahmetović’ forældre kom til Danmark i 1992, fordi de flygtede fra Balkan-krigens rædsler hjemme i Bosnien. De første par år var hårde for familien, der i løbet af 90’erne voksede til at tælle tre børn. I begyndelsen boede forældrene i et hus med mange andre flygtninge, Amir Hadžiahmetović gætter på 30-40, og forældrene talte ikke dansk.

Men efterhånden som de lærte sproget, blev det lettere at få jobs, og familien fik et godt liv på Bornholm. 

– I skal vide, at jeg elsker Danmark. Det var det eneste land, der hjalp min familie efter krigen. Det var det eneste sted, min familie kunne komme og leve et normalt liv. Jeg havde det rigtig godt i Danmark, men min familie ønskede at komme tilbage til Bosnien igen og bo i deres hjemland, siger Amir Hadžiahmetović.

Han var 12 år gammel, da familien flyttede tilbage til Bosnien i 2009. Selv om det er ti år siden, er Danmark stadig det land, han har tilbragt flest år i, og Konyaspor-spilleren mener, at opvæksten i det lille samfund i Nexø har præget hans personlighed.

– Når jeg er i Bosnien, siger mange mennesker, at jeg ikke ligner en bosnier. Jeg er meget rolig, og de fleste balkanske spillere har temperament, så jeg tror, jeg har fået det fra min barndom i Danmark. Jeg tager det stille og roligt. Det er min stil, siger Hadžiahmetović.

I dag kan man godt have både dansk statsborgerskab og eksempelvis bosnisk, men i 2005 fik Amir Hadžiahmetović’ forældre valget på deres børns vegne. De valgte, at børnene skulle have bosnisk pas, så selv om han formelt set ikke kan kalde sig dansker, vil Hadžiahmetović gerne gå med til at kalde sig bosnisk-bornholmer.

Han har ellers forsøgt at få dansk pas også, men det er ikke så lige til.

– Jeg prøvede for et-to år siden, men jeg tror, de er meget strikse, de danske regler, så jeg fik ikke dansk statsborgerskab. Hvis jeg har chance, vil jeg meget gerne, siger han.

– Når jeg kigger på min karriere, tror jeg også, det ville være meget bedre at have et dansk EU-pas. Med bosnisk pas tæller jeg som ikke-EU-spiller.

Det er væsentligt, for flere ligaer i Europa har kvoter for, hvor mange ikke-EU-spillere de enkelte klubber må registrere. Og de store europæiske ligaer er præcis der, hvor Amir Hadžiahmetović’ ambitioner peger mod.

– Jeg håber at spille i en af de fem store ligaer, men vi må se, hvordan det går. Det første år her i Tyrkiet havde jeg det rigtig god. Jeg spillede over 40 kampe og var en af de bedste spillere på vores hold. Så har jeg haft mange skader i de sidste to år og er aldrig kommet tilbage på 100 procent. Nu er jeg rask, og jeg håber på, at jeg i den her sæson kommer til at blive blandt de første 11 og spille flere kampe, siger han.

Som følge af afslaget på dansk statsborgerskab er Amir Hadžiahmetović kun aktuel for det bosniske landshold. Her har han som nævnt spillet læssevis af U-landskampe, og han håber, at fremtiden byder på nogle flere kampe i blåt og gult.

– Jeg har to holdkammerater, som spiller her i Konyaspor, som er bosniere, og de spiller for landsholdet. Jeg er den eneste, der stadig ikke har spillet for landsholdet. Så jeg tror, jeg er meget tæt på. Jeg skal bare i form i Konyaspor, og så tror jeg, det kommer. Jeg ved, at de følger mig, siger Amir Hadžiahmetović.

Går hans drøm i opfyldelse, bliver han en del af en eksklusiv klub af spillere, der har taget vejen fra Bornholm til Bosniens landshold.