Guardiola-effekten slår igennem

Hvis FC Barcelona-træner ”Pep” Guardiola har svært ved at holde benene på jorden, er det helt forståeligt efter en forrygende sæson, hvor han hele tre gange blev kastet op i luften af sine begejstrede spillere.

Alle som én hyldede de offentligt den bare 38-årige cheftræner, som i sin første sæson nogensinde som førsteholdstræner opnåede den fantastiske treble med det spanske mesterskab, pokaltitlen og Champions League-trofæet.

Nu bliver Guardiola fejret som helten over dem alle og manden bag Barcelonas nye Dream Team, hvilket kun beviser, at folks hukommelse er kort.

For et års tid siden stod Barcelona ved en korsvej. Den catalanske stolthed var sluttet 18 point efter Real Madrid det foregående år. Spillerne var dovne divaer, og disciplinen i omklædningsrummet ikke-eksisterende efter Frank Rijkaards laissez-faire-politik.

Barcelona havde brug for erfaring i stil med det, en José Mourinho, som var fri på markedet, kunne tilbyde. Præsident Joan Laporta overvejede ham som den sikre løsning, men endte i stedet med eksperimentet. ”En mand fra eget hus”, som spanierne kalder det.

El Mundo Deportivo kaldte det galimatias at ansætte så uerfaren en mand og opremsede i stedet, hvordan Barcelonas hold kunne have set ud, og alle de trofæer, de kunne have vundet, med José Mourinho som træner.

”Pep” Guardiolas førsteholdserfaring var bogstavelig talt lig nul. Hans eneste trænererfaring overhovedet var med Barcelonas B-hold, som han førte fra Tercera Division op i Segunda B på en sæson.

Barcelona ind med modermælken
De kritiske røster blev ikke mindre, da Barcelona tabte sæsonens første kamp mod nyoprykkerne Numancia og kun spillede uafgjort i den næste mod Racing Santander.

”Guardiola var verdens værste træner, og hvad så nu? Nu synes de alle, at han er et geni,” udtalte Barcelona-legende Hristo Stoichkov for nylig, da alle trofæerne stod sikkert i skabet.

Præsident Joan Laporta var ikke sen til at tage ejerskab for opfindelsen af træneren ”Pep” Guardiola.

”Mange folk påstår nu, at de har anbefalet os at ansætte ”Pep” som træner, men i virkeligheden forholder det sig omvendt. Alle frarådede mig at ansætte ham, men jeg gik efter en mand af huset,” har Laporta gentagne gange sagt til spanske medier.
Josep Guardiola har været en del af huset, siden han som knægt trådte ind på ungdomsakademiet La Masia for første gang. Da han kom på førsteholdet var han langsom, scorede sjældent mål og mente selv, at havde det ikke været for Johan Cruyff, havde han spillet i tredje division.

Men Guardiola passede perfekt ind i Johan Cruyffs – og det er det samme som at sige Barcelonas – spilfilosofi. Han spillede bare bolden stille og stensikkert rundt og holdt tempoet i holdets spil. Belønningen var seks mesterskaber og en Champions League-titel.

Som træner er der dem, som mener, ”at Guardiola har diet ved Johan Cruyffs yver” og på den måde fået Barcelona-ånden ind med modermælken. Guardiola ses som hollænderens naturlige arvtager.

Desuden symboliserer Guardiola på mange måder Barcelonas værdier som klub, idet han er en veltalende og intelligent forsvarer for catalansk kultur, sprog og identitet.

Men igen: Hvad så med manglende erfaring?

”De, som sagde, at han ikke havde nogen erfaring, er idioter. ”Pep” var en træner, mens han spillede. Selv tilbage på La Masia var han kendt som ”den vise”. Erfaring handler ikke om de ting, der sker med dig. Det handler om at lære og finde løsninger,” udtalte en af Guardiolas forgængere i sædet, Carles Rexach, for nylig til Sport.

Smittende effekt
Josep Guardiola har også et navn i italiensk fodbold efter sin tid i Brescia og Roma, som ikke virker besudlet af en tilsyneladende falsk dopinganklage.

Der gik ikke lang tid, efter Champions League-finalen mellem Manchester United og FC Barcelona var fløjtet af, før AC Milan annoncerede sin tidligere spiller, og efterfølgende talentspejder, Leonardo, som sin nye træner i stedet for afgående Carlo Ancelotti –  i øvrigt selv Milan-klubmand, men med betydelig erfaring fra Juventus.

Brasilianeren er med sine 39 år næsten på samme alder som Guardiola og har heller ingen trænererfaring at tage med ind i jobbet hos en af verdens største klubber.

Til gengæld har han og den type ikoner så meget andet, mener tidligere træner Ole Mørk, som selv har prøvet at træne den klub, han gennem mange år repræsenterede som spiller, nemlig Frem.

”Med de helt store klubber er det noget andet. De har ikke brug for en frontfigur til at markedsføre klubberne, for de så store i sig selv. De har brug for en, der brænder for klubben og kender alle, lige fra materialemanden til den dyreste spiller.”

”De har brug for en træner, som personificerer klubbens stil. For en klub som Barcelona, og også Milan, er det ikke nok bare at vinde. Måden, man gør det på, er ekstremt vigtig,” siger Ole Mørk, som også påpeger, at trænerrollen har ændret sig de senere år.

”En moderne træner skal jo ikke fortælle Kaká. hvordan han skal sparke bolden indover. Den slags har han folk til, så han behøver ikke meget trænererfaring. Det er meget vigtigere med autoritet og karisma, så han kan sætte sig igennem overfor stjerner med super ego’er.”

Kriseramte Newcastle United greb også til ”en af vore egne”-løsningen, da man hentede Alan Shearer ind som manager i 11. time for at undgå nedrykning. Projektet mislykkedes, men er der tale om en decideret trend med de unge og uerfarne klubfolk på trænersæderne?

Undtagelsen der bekræfter reglen
Det mener tidligere toptræner Peter Rudbæk, som i dag er konsulent på DBU’s træneruddannelse, ikke.

”Der er nærmere tale om få undtagelser, der bekræfter reglen om, at en ordentlig træneruddannelse og erfaring er nødvendig, medmindre klubbens spillermateriale og øvrige set-up er i verdensklasse. At være fodboldtræner er stadig et håndværk, som man skal lære.”

”Jeg vil klart fraråde klubber bevidst at gå efter en tidligere spiller, som lige er stoppet med sin aktive karriere, udelukkende fordi han har et navn.”

”Men det er klart, at ”Pep” Guardiola er en markant undtagelse. Han er en de få naturlige ledertyper, som har en personlighed og et mentalt overskud, som er meget specielt. Jeg husker specielt episoden fra semifinalen mod Chelsea, hvor hans hold er bagud med få minutter igen, og så går han gudhjælpemig over til modstandernes træner og tager omkring ham og smiler. Han har en unik personlighed.”

”Hvad han har udrettet i sin første sæson med Barcelona er jo fantastisk, uanset om han har erfaring eller ej, og uanset om, Barcelona råder over et fantastisk spillermateriale. Hvis du tager 100 af de spillere, han har spillet i Barcelona med, ville de 90 af dem nok ikke kunne gøre det samme.”

Peter Rudbæk sammenligner ”Pep” Guardiola lidt med vores landstræner Morten Olsen, fordi de har det specielle ledergen og har virket mentalt indstillet på trænergerningen lige fra slutningen af deres aktive karrierer.

Kendskab en fordel
AaB’s talenttræner Poul Erik Andreasen startede også med at repræsentere den nordjyske klub som spiller, og siden i to omgange som cheftræner. Han gør opmærksom på, at trenden med at hente klubfolk ind på trænerposten startede længe før ”Pep” Guardiola.

”Det har altid været sådan, at man i et vist omfang har rekrutteret fra egne rækker. John Stampe og Lars Lundkvist har været spillere og trænere i AGF. Ole Fritsen i Vejle, Thomas Thomasberg i FC Midtjylland og Benny Johansen i B 1903., bare for at nævne nogen.”

”Det giver nogle klare fordele for træneren, fordi han kender kulturen og strukturen i klubben og alle de positive og negative kræfter, der er på spil fra omgivelserne. På den måde kan mange konflikter i forhold til ledelsen og andre gamle spillere med meninger undgås. Træneren kan komme gnidningerne i forkøbet og få de kræfter over på egen side. ”

Poul Erik Andreasen mener også, at en klubmand på trænerposten generelt har længere snor i dårlige tider, end en mand der kommer udefra.

Sådan troede Ole Mørk også, at det forholdte sig, da han gik fra at være spiller til træner i Frem, men i sin anden trænerperiode blev han fyret.

”Det blev jeg overrasket over dengang, og jeg tror ikke, at det samme ville være sket i dag. Selvfølgelig er der ingen garanti for succes, bare fordi man er en klubmand, men i dag kan lederne bedre se fordelen i at have en mand fra egne rækker,” mener Ole Mørk.