Havde opgivet drøm – så ringede Claus Steinlein

Per Rud sætter ord på skiftet til C.D. Mafra, som opfylder en drøm, han ellers næsten havde opgivet.



Per Rud er tilbage i herrefodboldverdenen, efter at han siden i sommer har været direktør for Kvindedivisionsforeningen.

Fremover skal den tidligere sportsdirektør i Brøndby IF og HB Køge nemlig være såkaldt General Manager i C.D. Mafra, der er FC Midtjyllands portugisiske søsterklub. Begge klubber er ejet af The Football Collective, som har Claus Steinlein som CEO.

I et interview med Tipsbladet sætter Per Rud, 57 år, ord på skiftet.

– Nogle gange opstår der bare nogle muligheder i livet, som man trods dårlig timing ikke kan takke nej til, og det var tilfældet her, siger C.D. Mafras nye danske chef og tilføjer:

– Jeg har været meget beæret og glad for jobbet som direktør i Kvindedivisionsforeningen, og jeg ser det som et meget vigtigt job. Der skulle eddermame noget spændende på bordet, og det må jeg sige, at Claus Steinlein kom med.

– Det er et projekt, jeg virkelig godt kan se mig selv i. Det bliver et nyt spændende kapitel i et langt fodboldliv.

Og hvad er det så, der gør C.D. Mafra og projektet med The Football Collective så spændende for Per Rud? Jo, blandt andet får han en drøm, han nærmest havde opgivet, opfyldt.  

– Hvis der er noget, som jeg tænder på her i livet, så er det udviklingsprojekter. Jeg har mine rødder i talentudviklingen, og idéen om at få udviklet et rigtig, rigtig stærkt i C.D. Mafra og være en del af The Football Collective, ser jeg som noget, der virkelig passer til det, jeg kan, og de kompetencer, jeg har. Jeg skal være med til at bygge træningsfaciliteter og en præstationskultur op.

– Så har jeg i mange år gået og tænkt, at hvis jeg skulle nå et udlandsprojekt, inden jeg skal på pension, så skulle det nok være snart, men jeg havde ikke regnet med, at det skulle ske. Så da muligheden kom, der må jeg bare sige, at det passer perfekt ind i mine drømme, omend at timingen har været virkelig elendig.

General Manager er den stilling, du får. I Danmark kender vi mere sportsdirektører og fodbolddirektør. Hvad indebærer den rolle i C.D. Mafra?

– Det bliver at drive klubben i samarbejde med de gode mennesker, der er der allerede, og i samarbejde med de mennesker, der sidder i de andre klubber, som er en del af The Football Collective. Jeg har aldrig gået op i, hvad jeg hedder. Jeg ved, hvad min rolle er, hvor meget ansvar jeg får, og hvor travlt jeg får. Der bliver nok at se til.

Du kalder timingen for jobskiftet elendig. Hvornår hører du fra Claus Steinlein, og hvordan er processen med at få jobbet?

– Der er ingen grund til at udpensle alt det, i respekt for både Kvindedivisionsforeningen, og hvad der har været af folk nede i C.D. Mafra, så det har jeg ikke behov for at fortælle noget om. Det er selvfølgelig gået stærkt til sidst, og så må man sørge for at få afleveret det, man har gang i, på en god måde.

– Det ligger mig meget på sinde, for jeg har virkelig, virkelig nydt min tid i Kvindedivisionsforeningen, siger Per Rud og tilføjer: 

– Jeg ser det ikke sådan, at jeg har været i Kvindedivisionsforeningen i seks måneder. Jeg ser det sådan, at jeg startede i 2019, hvor jeg blev valgt til bestyrelsen på et HB Køge-mandat, og siden har jeg brugt oceaner af tid på at hjælpe de gode mennesker der med at skabe fremdrift, for det fortjener kvindefodbolden.

Per Rud starter i det nye job efter årsskiftet, og han flytter i første omgang alene til Portugal, hvor C.D. Mafra spiller i den næstbedste række.

C.D. Mafra har i forvejen dansk islæt, da Pontus Texel, Andreas Nibe og Jonathan Lind er en del af truppen, mens Kenneth Andersen og Morten Mølkjær også har roller i klubben.





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Monstrøs PL-transfer tæt på

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen