Det vrimler med succesfulde danske trænere i Europa, og en af dem er Brian Priske. På to år har han forvandlet Sparta Prag og brudt deres mesterskabstørke ved at vinde to mesterskaber og en pokaltitel.
Som Tipsbladet har kunnet fortælle, er den 47-årige dansker nu tæt på at lande karrierens største job i form af cheftrænerjobbet i Feyenoord.
Den nyhed har selvsagt bredt sig til Holland, hvor Feyenoord er en af landets største og mest omtalte klubber.
– Den er blevet mødt med overraskelse, siger Kenneth Perez til Tipsbladet om nyheden og tilføjer:
– Han var ikke rigtig på nogen lister. En hollænder blev nævnt, og det blev Nuri Sahin og Graham Potter også. Brian Priske kom lidt overraskende ind i billedet. Men efter at folk har undersøgt, hvem han er, og hvad han har gjort i Sparta Prag og i Midtjylland, og hvordan han snakker om fodbold på og har præsteret i Europa, er folk relativt positive omkring det.
Såfremt alt falder på plads, og Brian Priske bliver den nye træner i Feyenoord, bliver det som afløser for succestræneren Arne Slot. Den 45-årige hollænder har været træner i Feyenoord de seneste tre sæsoner og nydt enorm succes, hvorfor Liverpool har hyret ham som Jürgen Klopps afløser.
Og det betyder, at Brian Priske står over for en svær opgave, hvis han lander i Rotterdam.
– Det er store sko, han skal udfylde! Han kommer til en klub, der har ændret sig ekstremt i de seneste tre år. For et par år siden var det en klub, hvor det var accepteret, hvis man bare arbejdede hårdt, og nu er det en klub, hvor man skal arbejde hårdt, men man skal også være ekstremt taktisk og dygtig.
– De går meget op i sådan noget som hjørne- og frispark, som Brian Priske jo også har erfaring med. Det er de blevet gode til. Der skal også spillet med intensitet.
– Det er et forvænt publikum, han kommer til. Han kommer til en klub, som kræver mere end for et par år siden. Det er en stor udfordring for ham i forhold til, at han skal overtage fra Arne Slot
Det bliver den store udfording
Hvor stort er presset i Feyenoord?
– Feyenoord blev mestre i 2017, og før det havde de faktisk ikke været det i 20 år. Nu blev de mestre under Arne Slot sidste år (i 2022/23-sæsonen, red.) og har gjort det godt i Europa, så hele narrativet omkring klubben har ændret sig.
– Presset er blevet større, men ikke større end som så. Der er ikke et krav om, at man skal blive mester, men man skal spille med om det og klare sig godt europæisk, siger Kenneth Perez.
Hvad bliver de store udfordringer for Brian Priske?
– Udgående transfers ved vi ikke rigtig noget om endnu selvfølgelig, men den store udfordring bliver, hvilken trup han kommer til at arbejde med for at opnå det mål, som jo nu efterhånden er at blive mester. Det er det (transfers, red.), man snakker om, når man snakker Feyenoord. Det bliver den største udfordring henover sommeren.
Flere profiler har nemlig præsteret så godt, at større klubber lurer. Eksempelvis rygtes profilerne Lutsharel Geertruida og Santiago Giménez væk.
– En ordentlig og intelligent fyr
Selv er Kenneth Perez en af dem, der ser positivt på udsigten til Brian Priske i Feyenoord. De to kender da også hinanden fra deres fælles tid på det danske landshold, hvor de eksempelvis begge var med til EM 2004.
– Jeg synes altid, at han har været en ordentlig og intelligent fyr, siger Perez.
– Jeg tror på, at i dagens fodbold tilhører fremtiden de unge trænere – dem, der virkelig går op i deres job 24 timer i døgnet. Og jeg tror også, at man i dag skal have en god portion intelligens for at omgås en trup med 25 egoer og en stab, der vel efterhånden er næsten ligeså stor som truppen, og medierne. Jeg tror, Brian har den intelligens.
– Hvad han gør med sine hold som træner, kan jeg ikke vurdere, udover at jeg kan konstatere, at han gjorde Sparta Prag til mester efter ni års tørke. Han ved, hvordan man bliver mester.
Feyenoord sluttede i den forgangne sæson på andenpladsen i Æresdivisionen – syv point efter mestrene fra PSV Eindhoven.
LIVE
TransferLIVE: Jørgensen lejes ud
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
LIVE
Superliga-LIVE: Forlænger med profil
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Målmaskine færdig i AaB
TRANSFER
Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe
FC København bekræfter transfer
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADET SPECIAL