Mens mange stadig vånder sig over den elendige danske 2. halvleg i udekampen mod Kasakhstan i søndags, kæmper DBU en stor politisk i disse dage.
På tirsdag er der afstemning i UEFA’s øverste råd, eksekutivkomitéen, om værtskabet for kvindernes EM-slutrunde i 2025, og ifølge Tipsbladets oplysninger går snakken på gangene i den fodboldpolitiske verden på, at Danmark sammen med medværterne Norge, Sverige og Finland er favorit.
I modsætning til herre-VM i FIFA, hvor alle medlemslandene stemmer på en ekstraordinær kongres i september 2024 for at finde VM-værterne i 2030, ligger tildelingen af EM 2025 hos en meget lille kreds af mennesker i eksekutivkomitéen.
Der sidder UEFA-præsident Aleksander Ceferin og 18 medlemmer, 16 fra medlemslandene og to fra kluborganisationen ECA.
Og det betyder, at Qatars Nasser Al-Khelaifi, der ikke mindst er kendt for at være præsident for Paris Saint-Germain, sammen med blandt andre Ruslands Alexander Dyukov tirsdag er med til at afgøre, om Danmark og de nordiske nabolande skal have EM.
Danmark og Norge har været offentligt kritiske overfor Qatars VM-slutrunde og behandling af migrantarbejdere, noget der blev taget ilde op i Qatar, hvor Nasser Al-Khelaifi er en af kongefamiliens nærmeste rådgivere og mest betroede folk.
Danmark, Norge og medværterne i Sverige og Finland har i sportsverdenen også været blandt dem, der har været mest kritiske over for Ruslands deltagelse i fodbold og international sport, senest illustreret ved, at DIF er gået direkte imod den russisk venlige IOC-præsident Thomas Bachs forsøg på at få russiske atleter tilbage til OL 2024 i Paris.
Og det er problematisk, når international sportspolitik på den måde stiller dem, der taler magthaverne imod, på papiret dårligere ved tildelingen af turneringer og poster end dem, der følger spillets regler og diskursen i international sportspolitik.
– Den åbenlyse konflikt er, at Jesper Møller og måske fremover Lise Klaveness sidder i eksekutivkomitéen med Qatars mest betydningsfulde sportspolitiker, Nasser Al-Khelaifi.
– Allerede der er Danmark og Norge i clinch med en af de vigtigste aktører overhovedet oven på VM 2022 i Qatar, siger Stanis Elsborg, senioranalytiker ved Play the Game og ekspert i sportspolitik, til Tipsbladet.
– Nasser Al-Khelaifi er en af de mest magtfulde mænd overhovedet i europæisk fodbold. Han sidder i UEFA, ECA og et væld af andre steder i sportsverdenen, han sidder i Paris Saint-Germain, i Qatars investeringsfond, der ejer Paris Saint-Germain, og så ikke mindst som bestyrelsesformand in beIN Group, der er en af UEFA’s største mediepartnere. Med det netværk, Qatar har i europæisk fodbold, er han enormt vigtig.
Der er afstemning om EM 2025 i UEFA’s eksekutivkomité tirsdag.
Dagen efter er der valg til UEFA’s eksekutivkomité, hvor DBU-formand Jesper Møller genopstiller, mens Norges Lise Klaveness stiller op til valg for første gang.
Læs hele historien om DBU’s politiske position i relation til EM 2025, UEFA og FIFA i fredagens udgave af Tipsbladet.
LIVE
LIVE: FCK-profil ude mod FC Midtjylland
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede
OPTAKT
FC Midtjylland – FC København
Forsvarer dansker: Alle ser potentialet
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
EKSKLUSIVT
Brian Priske overgår alle i ligaens historien
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
TRANSFER
BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større
Håkon Evjen i kæmpe nedtur
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
TOPNYHED
Viborg punger ud: ‘Han får mere i løn’
FC København bekræfter transfer
INTERVIEW
Binks varm på transfermarkedet? ‘Siger det hvis..’
OPTAKT
Randers FC – Viborg FF
TOPNYHED
Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
‘Man er nødt til at lære af den slags historier’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Svinet til under VM
Ronaldo hylder Messi
Antyder chok-beslutning
EKSPERT
– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd
MEDIE
Premier League-klub sat til salg
OPTAKT
AGF – Sønderjyske
HELT VILDT
Dadason og Ambæk får voldsom prissætning
Føler intet pres fra sin FCM-forgænger
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende
