Liverpool tager sejr trods chokscoring

Bundholdet Southampton kom overraskende foran på Anfield, men Liverpool strammede op og tog en 3-1-sejr.



Der skulle en chokføring til at vække topholdet Liverpool, der dog levede op til den store favoritværdighed og vandt 3-1 over Premier Leagues bundprop, Southampton.

Gæsterne med danske Albert Grønbæk fra start holdt ellers værterne fra fadet i første halvleg og formåede sågar at chokere med en føring kort før pausen.

Det var dog mere Liverpool, der ikke ramte niveau, end det var Southamptons fortjeneste. Og det blev der ændret på i anden halvleg.

Med to scoringer på to minutter kort efter pausen fik topholdet vendt kampen på hovedet og strøg på sikker sejrskurs.

Grønbæk gjorde ikke det store væsen af sig og blev pillet ud efter små 65 minutter.

Med sejren fortsætter Liverpool på ufortrøden mesterskabskurs, mens Southampton i den anden ende er på næsten lige så sikker kurs mod Championship.

Det var ellers ikke til at se i første halvleg, at det var en kamp mellem top og bund. Liverpool-træner Arne Slot havde karantæne, og han kunne fra tribunen se et hjemmehold, der slet ikke ramte niveau.

Kort inden pausen kom topholdet også bagud efter en stor forsvarsblunder.

Keeper Alisson og forsvarsstyrmand Virgil van Dijk tøvede begge og kiggede passivt på bolden. Det udnyttede Southamptons William Smallbone til at opsnappe kuglen og sende den i kassen foran et paralyseret Anfield.

Selv om Arne Slot var karantæneramt, måtte han gerne være med i omklædningen i pausen, og der blev formentlig talt med store bogstaver.

Liverpool skiftede tre mand og kom ud som et forvandlet hold til anden halvleg.

Det virkede som et spørgsmål om tid, før udligningen faldt, og der skulle kun gå lidt mere end fem minutter, før det skete.

Luis Diaz strøg til baglinjen og fandt med en flad pasning Darwin Núñez, der sparkede Liverpool tilbage i kampen.

Southampton lignede nu den bundprop, som mandskabet er.

Minuttet efter udligningen nedlagde første halvlegs målscorer, Smallbone, Darwin Núñez, og så var Mohamed Salah efterfølgende sikker fra straffesparkspletten.

Så var arbejdet gjort. Ti minutter med foden på gaspedalen var nok for Liverpool, der derfra skruede ned for tempoet igen.

Det var intet problem at holde Southampton fra en ny scoring, og i kampens slutfase blev sejren cementeret, da Salah igen var sikker fra de 11 meter.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup