Lykke Friis – en næsten bizar fodboldpige

På kontoret hænger én og kun én stor fotostat af den amerikanske eks-præsident John F. Kennedy. Det ultimative idol for EU-specialisten Lykke Friis. Har kvinder kun mandlige forbilleder, lyder spørgsmålet, og svaret er et klart nej.

I 2006 besøgte Tipsbladet prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis. Hun er stor fodboldfan og nu også landets ny Klimaminister. Her følger interviewet.

Og så nævner hun Madeleine Albright, men kort efter taler vi fodbold: Franz Beckenbauer og Mehmet Scholl bliver stående, men oprindeligt handlede det om Karl-Heinz Rummenigge. Men Fru Friis har også tysk mor og adgang til FCB-tv. Man skal jo kunne se målene, og så i øvrigt ikke et drillende ord om Werder Bremen.

Da Lykke Friis fornylig befandt sig i lufthavnen i Frankfurt, kunne hun ikke nære sig for at købe et tysk flag for at tage imod en dansk delegation. Det var nærmest ikke til at komme udenom. Souvenirshoppen bugnede med nationale, tyske symboler, og sådan var det ikke for bare få år siden. Tyskerne er blevet gladere for sig selv og – ikke mindst – så tør de vise det.

– Det er VM-slutrundens skyld. Den betød meget for tyskernes opfattelse af sig selv og omverdenens opfattelse af tyskerne. Den ændrede sig til noget meget positivt, og skyldtes selvfølgelig Jürgen Klinsmanns resulater og offensive fodbold, men også en bevidst branding fra værtslandets side. “Zu Gast bei Freunden”, sagde de, og det var også én stor fest på stadion og i gadebilledet. Med vægt på at få alle med på vognen, både mænd og kvinder.

Trøjer i rette størrelser
Lykke Friis, er prorektor på Københavns Universitet, fodboldfreak- og ditto kender. Trillede selv med bolden fra hun var fem år og frem til en knæskade bremsede hende som 18-årig. Hun er tilhænger af Bayern München, ser en del Champions League i tv og gerne store kampe på sine rejser rundt i Europa.

Når kampagnen Breast Friends søndag rammer Parken er Lykke Friis dog over alle bjerge og i Torino. Hvis ikke Juventus var nede i Serie B, ville hun være en sandsynlig gæst på Stadio delle Alpi. Akkurat som hun for nylig så FC København mod Ajax og i disse dage jagter billetter til novemberslaget i AOL Arena mellem HSV og hendes elskede FC Bayern.

– Jeg har været til fodbold mange steder i Europa, og jeg ser stadig flere kvinder på tribunerne. Tidligere var man nærmest en lidt bizar person, hvis man som kvinde gik til fodbold og ved familiefrokoster ligefrem koketterede med det. I dag er det helt anderledes. Takket være samfundsudviklingen, men også Real Madrids bevidste branding af en David Beckham.

– Engang kunne man kun købe fodboldtrøjer i store størrelser, men også der er klubberne kommet i øjenhøjde med alle deres tilhængere, og selv går jeg ikke af vejen i foredrag eller skrift at drage parelleller mellem forskning og politik på den ene side og fodbold på den anden, siger Lykke Friis. Hun er ikke SAS Liga-fan på den hårde måde, men ser gerne fodbold sammen med sin mand og forhører sig jævnligt om nevøens og niecens bedrifter på grønsværen.

Godt at tyskerne ikke vandt
“Fodbold er et frikvarter for mig, men som global sport er det jo også værd at kigge nærmere på.

Siger du Laudrup eller Schmeichel bliver det genkendt langt fra fædrelandet, og når fodbold kan bruges som bindeled også for én som mig, der holder foredrag om forskning i EU-regi i Lissabon og nævner det kommende opgør mellem Benfica og FCK, så er det kun fordi kvinderne er med.”

Krigsretorikken fra en sportsjournalistik hovedsageligt befolket af mænd generer ikke Lykke Friis. Hun mener, at de fleste af hendes kønsfæller på stadion eller foran tv-skærmen forlængst har forstået offsidereglerne og ikke – kun – er der for at kigge på mandeben.

– Vi er jo kommet meget længere. Du ser den tyske kansler Angela Merkel hylde de tyske VM-spillere og ligefrem hilse på i omklædningsrummet. Det var ikke sket i Margaret Thatchers tid, altså i England for 20 år siden.

Og så tilføjer hun, at det egentlig var godt, at tyskerne “kun” vandt bronze og ikke blev verdensmestre.

– For så skulle vi atter høre på den Lineker-bemærkning om hvem, der vinder til sidst. Nu bliver i stedet den velarrangerede VM-slutrunde stående som en minde eller et monument om de nye tider. For tyskerne – og kvinderne med, fastslår Lykke Friis.