Manager med drama i bagagen

Lige så populær var Bruce Rioch hos OB-fansene, og det stort set fra dag 1. Fansenes hyldestarrangement med sækkepibeorkester iført kilt siger vist alt om den plads, Rioch indtog i deres hjerter.

“Det er et super sted at bo, en virkelig god fodboldklub og et godt arbejdsmiljø. Jeg nyder det i fulde drag,” udtalte en vældig lykkelig Bruce Rioch til BBC i efteråret 2005, få måneder efter starten som OB-træner i sommeren samme år.

Men her knap halvandet år efter er Bruce Rioch blevet så led og ked af tilværelsen i Odense, at han partout vil rejse hjem til England. Officielt er årsagen trangen til at være sammen med familien, men gisningerne omkring den reelle årsag har været mange. Sandheden kender kun Bruce Rioch selv, og han ønsker ikke at udtale sig.

Et tilbageblik på Bruce Riochs managerkarriere afslører imidlertid, at det langt fra er første gang, at Rioch har rodet sig ud i problemer i de klubber, han har trænet. Vi skal ikke længere tilbage end til klubben han var i, inden han kom til OB.

Bestilt af millionær

Wigan er en lille by på bare 80.000 indbyggere i det nordvestlige England nær Manchester. Tidligere var byen mest kendt som tekstil og manufaktur-centrum. Senere satte byens succesrige rugbyhold Wigan Warriors byen på landkortet, som en magtfaktor i engelsk rugby op gennem 1980’erne og 90’erne. Den lokale fodboldklub Wigan Athletic, derimod, blev først optaget i liga-systemtet The Football League i 1978. Og opturen gennem rækkerne begyndte i 1995, da forretningsmand og multimillionær Dave Whelan købte Wigan.

Whelan ejer sportsudstyrkæden JJB, som stadion har fået navn efter.

Dengang i 1995 lå klubben og rodede i Division 3, men allerede i 1997 rykkede holdet op som vinder af rækken. Det satte fart på ambitionsniveauet i fodbolddværgen. Dave Whelan ville have Wigan helt op i Premier League og lagde pundene til at købe spillere til klubben for. Og så skulle holdet jo have den rigtige manager, styrmanden som kunne vælge de rette spillere, lægge den rette taktik og sørge for motivationen.

Ind på scenen med Bruce Rioch. Manden, der havde skabt mirakler med Bolton Wanderes, som han førte fra tredjebedste række til Premier League måtte da kunne gøre det samme for Wigan, mente Dave Whelan, og ansatte Bruce Rioch som ny Wigan-manager i sommeren 2000. Dengang kunne hverken Whelan eller Bruce Rioch vide, at det var en ansættelse, de begge skulle komme til at fortryde.

Bestilt af Rioch

Rioch satte sig til rette på kontoret og som en af sine første gerninger tog han flyet til Danmark. Her løb en interessant spiller rundt i talentfabrikken Lyngby ved navn Stefan Bidstrup. Det kom som en overraskelse for mange, at Bidstrup snart efter satte sit navn på en kontrakt med en klub i Englands tredjebedste række, men han blev lokket af Wigans enorme ambitioner og Riochs vindende væsen.

“Han er en god fyr. Helt fantastisk, faktisk. Det var ham, der personligt hentede mig til Wigan, og jeg fik med det samme et positivt indtryk af ham. Han er helt nede på jorden, men går alligevel lidt mere op i managerjobbet end de fleste andre i engelsk fodbold. Han råbte aldrig op overfor os spillere, men havde en naturlig autoritet. Det er normalt i England, at manageren sidder inde på sit kontor og overlader træningen til sin stab, men det gjorde Bruce aldrig. Han stod selv derude hver gang. Og altid iført shorts, selvom det var hundekoldt.”

Indtrykket af Bruce Rioch som en varm person med store menneskelige kvaliteter har været gentaget af mange OB-spillere, og Stefan Bidstrup synger gerne med i det kor.

“Han kaldte mig en gang imellem ind på kontoret, bare for at høre, hvordan jeg havde det. Han skaffede mig også billetter til forskellige fodboldkampe, jeg gerne ville se i England.”

Lutter idyl mellem Stefan Bidstrup og Bruce Rioch, altså, men Dave Whelan og Rioch var ikke lige hinandens kop te.

Fyret eller skredet?

Sportsligt gik det fint nok for Wigan, som lå på en play off-plads om oprykning til Division 1, men i slutningen af februar 2001 udsendte Wigan Athletic en pressemeddelelse.

“Efter en storslået karriere i fodbold har tingene desværre ikke fungeret for Bruce Rioch i Wigan, og han har bedt om at blive løst fra sin stilling.”

Bruce Rioch sagde med andre ord selv op i klubben, lod Wigans ledelse forstå. Men allerede dagen efter tog den engelske managerforening til genmæle med en afkræftelse i en anden pressemeddelelse.

“Efter at have snakket med Bruce Rioch vedrørende pressehistorier om, at han har sagt op i Wigan, kan vi kategorisk erklære, at dette ikke er sandt. Vi har rådet Bruce til ikke at komme med nogen offentlig erklæring om sagen.”

Med andre ord: Bruce Rioch blev gået og hældt ud.

Hvad der er sandt og falsk fortaber sig lidt i tågen af de efterfølgende rygter, der uvægerligt måtte opstå i pressen. Dave Whelan havde åbenbart en telefonsamtale med Rioch fra sit hjem i Barbados, hvor han spillede golf. Et eller andet sted mellem 1. og 18. hul ringede Whelan til Rioch og lod ham forstå, præcis hvor utilfreds han var med holdets indsats i den sidste kamp mod Walsall, som skuffende endte uafgjort. Om det så var Whelan, der tvang Rioch til at sige op, eller det var Rioch selv, der sagde op, det er spørgsmålet.

Desværre bliver man ikke meget klogere af at ringe til Wigan Athletic for at høre klubbens efterrationalisering af, hvad der skete.

“I’m sorry, men vi mener ikke, at det er i Wigans interesse at udtale os om Bruce Rioch i nogen sammenhæng,” lyder den typisk britisk høflige afvisning fra Wigan Athletics kommunikationsafdeling.

Uanset hvad, så kom skottens afgang ikke som den store overraskelse for spillerne, fortæller Stefan Bidstrup.

“Næsten lige fra Bruce Rioch kom, var det tydeligt, at han ikke kunne med bestyrelsen. Især med ejeren Dave Whelan. En rigmand, som ville gøre tingene efter sit eget hovede. Forholdet mellem ledelsen og Bruce Rioch blev efterhånden så anspændt, at de kun ventede på en chance for at smide ham ud,” mener den tidligere Wigan-spiller.

“For klubben talte kun oprykning, men de frigav ikke så mange midler til indkøb, som Bruce Rioch havde håbet. Rioch fik besked på, at han måtte sælge spillere først, men spillerne i truppen var ikke vilde med at forlade klubben, for Wigan udbetalte lønninger, der var langt over niveauet i Division 2. Vi var næsten 40 mand i truppen dengang, så der mere end folk nok til at spille på to mål til træning,” smågriner Bidstrup.

For den tidligere Lyngby-mand endte eventyret i Wigan mere eller mindre med Bruce Riochs afgang. På det tidspunkt fik Stefan Bidstrup en fiberskade, så han var ude i fem uger. Steve Bruce tog i mellemtiden over som manager, og han så ikke samme lys i danskeren, der havnede på bænken. Træsplinter i bagen på et hold i tredjebedste engelske række var uacceptabelt, så Stefan Bidstrup tog imod et tilbud fra AaB og vendte hjem til Danmark i sommeren 2001. Sidste sommer stoppde Bidstrup så sin karriere i Viborg på grund af vedvarende problemer med akillessenerne.