Mange ville købe SIF: Tror det er ‘piece of cake’

Silkeborg-direktør Kent Madsen har haft mange interesserede købere i telefonen, mailen og til kaffe.



SILKEBORG (Tipsbladet): Det har bestemt ikke give glæde blandt Silkeborg IF's fans, at kun en ekstraordinær generalforsamling 11. december nu står mellem klubben og et amerikansk ejerskab.

På Tipsbladets Instagram svarede 62 procent tirsdag, at det er 'en rigtig dårlig idé' med det amerikanske ejerskab, og Silkeborg-fans har protesteret direkte til klubben mod overtagelsen, der giver aktionærerne 120 millioner kroner for 80 procent af klubben.

Men selv om Trivela Groups køb af Silkeborg IF kom som en bombe, er det ikke en overraskelse, at Silkeborg IF kunne blive solgt.

Det sagde klubben højt og tydeligt i 2018, og selv om man ikke har haft konsulenter til at piske verden rundt for at finde rige investorer, har Silkeborg IF igen og igen været nævnt i dansk fodbold, når man diskuterede salg til udenlandske ejere.

Tipsbladet talte tirsdag med administrende direktør og storaktionær Kent Madsen om salget, og han understreger, at salget ikke sker ud af det blå eller som en pludselig indskydelse.

– Jeg kan ikke sige det helt præcist, men jeg vil tro, vi ligger på 10-12 stykker [henvendelser fra investorer], der så har været mere eller mindre lødige, siger Kent Madsen til Tipsbladet.

Foto: Alamy

– Der er nogle, der tror, det bare er et 'piece of cake' at lave en fodboldklub, der tjener penge. Og jer, der følger branchen, ved jo, at det er det ikke. Det kræver meget. Og grundlæggende er det vigtige her, at vi har fundet en partner, der ligesom os tænker langsigtet, siger Kent Madsen.

At det sker nu handler hverken om dårlig økonomi eller manglende lyst til at eje SIF, fortæller Kent Madsen, der har set ejerskabet og arbejdet med SIF som et livsværk.

Men i en Superliga, hvor rivalerne alle får flere penge mellem hænderne, giver det mening for Silkeborg at følge med.

– Der er jo et element af tilfældighed over det, for det er ikke os, der har opsøgt denne mulighed. Den kom til os for godt et år siden. Det blev mere og mere konkret og seriøst hen over 2024, især i de seneste måneder.

– Vi synes ikke, nogen kan sige, at vi er flakkere. Vi har været storaktionærer her i rigtig, rigtig mange år, hvor vi har lagt enormt meget tid i projektet. Man skal huske, at fra 2008 til 2016 var fodboldklubben en ret stor underskudsforretning, hvor vi fik et akkumuleret underskud i fodbolddelen på 122 millioner kroner. Det var vi nogen, der betalte. De penge har vi nu tjent igen, og det er klart, at når man skal sælge noget, er det bedre at sælge, når det går godt, end når det går skidt, siger Kent Madsen.

Silkeborg IF får en pengeindsprøjtning på omkring 40 millioner kroner sammen med købet af aktierne for 120 millioner kroner.

De nye ejere og den nuværende ledelse og ejerkreds i klubben understreger, at man vil beholde direktører og trænere, og at der ikke skal ske store forandringer i sportslig strategi eller rekruttering af spillere.





Afsløring: B.93 køber Simon Wæver 




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

FC København skal møde kæmpe ikon

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han