Mikael Uhre slår rekord: Det er et signal

Den nu tidligere Brøndby-bomber er på vej til MLS, hvor han skal spille hos et af topholdene. Her vil Mikael Uhre også få lang snor, vurderer MLS-kender.



Det er ved at udvikle sig til en vane for Brøndby IF at sende store profiler over Atlanten. For to år siden solgte klubben fra Vestegnen således Hany Mukhtar til Nashville SC, og nu er Mikael Uhre også rykket til den amerikanske liga.

Brøndby-bomberen er netop skiftet til Philadelphia Union, og i the city of brotherly love skal han forsøge at gøre som Hany Mukhtar, der efter en tilvænningsperiode har udviklet sig til en af MLS’ helt store stjerner.

Og spørger man Michael Rundager, der følger MLS tæt og har kommenteret kampe på TV2, kan Mikael Uhre sagtens ende med at gå i sin tidligere Brøndby-holdkammerats fodspor.

– Det ville ikke overraske mig, hvis det bliver lidt den samme vej for Mikael Uhre, og at han skal bruge et halvt år for at vænne sig til ligaen, fordi det er noget andet at spille fodbold i MLS end i Superligaen, siger Michael Rundager til Tipsbladet.

– Bare det med at man skal rejse langt til udekampe, men det er anderledes miljøer og spillestile. Det er vidt forskelligt fra Superligaen. Jeg kunne godt forestille mig, at han får succes, men det vil tage noget tid. Det vil han heldigvis – hvis man kigger historisk på Philadelphia – også få.

At Mikael Uhre fortsætter karrieren hos netop Philadelphia Union, er ikke noget, der rokker ved troen på, at den danske angriber vil få succes i USA. Tværtimod.

Det er en klub, der i hver af de seneste tre sæson har blandet sig i toppen, og det skyldes ikke mindst en klar plan om, hvordan man gør tingene. Derfor vidner det også om en stor tro på Mikael Uhre, at Philadelphia Union nu slår transferrekord ved at hente ham for godt 18,5 millioner kroner, efter at deres tidligere rekordkøb var Jamiro Monteiro for lidt over 10 millioner kroner.

– Det er en af de klubber, jeg holder mest af, fordi de ikke bare bruger penge og håber på det bedste. De har virkelig satset på deres egen model. Man kan bare se, at de har haft deres cheftræner siden 2014, og han var ungdomstræner i klubben fire år før. De har haft en langsigtet plan, og det, de henter ind, skal passe ind i systemet, fremfor bare at være en god spiller.

– Og hvis vi kigger på Uhre: Han købes ifølge rygterne for godt 20 millioner kroner, som næsten er en fordobling af klubbens transferrekord. Det er ikke et signal om, at de sadler om og vil bruge mange penge på spillere. Det er nærmere et signal om, at MLS bare generelt har mulighed for at bruge flere penge, og det er selvfølgelig også et signal om, at de har set noget i Uhre, siger Michael Rundager.

Og med klubbens plan og historik in mente vil de formentlig give Mikael Uhre gode betingelser for at blive en succes.

– Jeg tror helt sikkert på, at Uhre vil få lang snor. Også fordi han passer meget godt som en erstatning for Kacper Przybyłko, som de har mistet til Chicago. De er meget ens typer. Przybyłko var lidt større og knap så mobil som Uhre. Det er også derfor, at de er tændte på Uhre, tror jeg: Han kan tilbyde markant mere i presspillet, end hvad Przybyłko har kunnet.

Ikke en pensionistliga
Det bliver til gengæld ikke nogen nem opgave for Mikael Uhre at slå til i MLS.

Mens MLS for nogle år siden mest af alt var kendt for, at aldrende stjerner som David Beckham, Robbie Keane, Andrea Pirlo og David Villa spillede deres sidste år i ligaen, har den været igennem noget af en makeover over de seneste år.

– Man kan sige, at i dag er ligaen lidt af en hybrid. Der er stadig de gamle dinosauere, der er købt dyrt ind fra europæiske klubber, men hvor de her store navne så er blevet markant yngre – Lorenzo Insigne er et godt eksempel på det, fortæller Michael Rundager og fortsætter:

– Det andet ben er, at deres scoutingnetværk er blevet ekstremt stort, så de køber fra hele verden, og de finder så også spillere som Mikael Uhre og Hany Mukthar og tager en chance på dem.

– Så har vi det tredje ben, som er, at de især er gode til at finde de unge gutter ude i verden. De er også gode til at udvikle talenter, men der er de stadig bagud der. Men det er ikke længere en pensionistliga. Hvis de ældre gutter hentes ind, er det, fordi de stadig har noget at bidrage med.

Det har også resulteret i et øget niveau, hvilket salg af spillere som Miguel Almiron, Tyler Adams og Ricardo Pepi fra MLS til Europas største ligaer vidner om.

– Det er sindssygt svær at vurdere niveauet, fordi der er så mange hold i MLS, og nogle af dem har jo kun været i ligaen i meget kort tid. Jeg vil vurdere, at et hold som FC Cincinnati vil have det svært i Superligaen, hvorimod der er en fem-seks hold, som ville spille med om at vinde Superligaen hvert år. Så er midten i MLS også på niveau med toppen af Superligaen.

– Det er en stærkere liga, men den er stadig umoden på mange måder. Og så er der det element, at en udebanekamp kan være en dagsrejse med fly, så klubberne sender ikke altid lige det stærkeste hold. Når man ser kampene, kan man tænke, “Hvad fanden er det her for noget?”, fordi det er reserverne, der spiller, forklarer MLS-kenderen.

Mikael Uhre, 27 år, nåede at spille 123 kampe for Brøndby med 48 kasser til følge. 





LIVE

VM-LIVE: Julian Nagelsmann overrasker

New Zealand – Belgien

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen

De er enige med Mathias Jensen

Supercomputer: Her er VM-finalen

Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’

Afslører: FCK ringede aldrig



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen

Irriteret Jürgen Klopp skrider fra interview

Her er Brasiliens vej til VM-finalen

Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

I dialog om dansk bomber

VM-spiller får fem karantænedage

Forbereder bud på 970 mio.

Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb

Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona

Han vil til Tottenham – koster 688 millioner

Afsløring: FC København sælger Theo Sander

Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis

Ny bejler til dansk guldfugl

‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’

Ecuador – Tyskland

Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’

Thomas Nørgaard: Han skal væk fra Brøndby



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Tunesien – Holland

FC Barcelona køber VM-angriber