Mørke skyer: ‘Stemningen er ved at blive urolig’

Stemningen i Augsburg er begyndt at blive urolig, fortæller tysk journalist til Tipsbladet. Jess Thorup kan stå overfor to skæbnekampe i denne uge, efter at danskerklubben nu har tabt tre kampe i træk.



Der hænger i øjeblikket mørke skyer over Augsburg.

Efter tre nederlag i træk ligger danskerklubben blot tre point fra Bundesligaens 16. plads, der udløser en playoff-kamp om at blive i den bedste række.

Stemningen er efterhånden ved at blive urolig, fordi Augsburg simpelthen spiller så uattraktivt i øjeblikket.

Robert Götz, journalist på Augsburger Allgemeiner

Og ifølge den tyske journalist Robert Götz, der dækker Augsburg for lokalavisen Augsburger Allgemeiner, står Augsburg-cheftræner Jess Thorup nu overfor et par potentielt meget afgørende dage.

– Augsburg spillede katastrofalt mod Holstein Kiel i den sidste kamp før jul, hvor de tabte 5-1 til en nedrykningskandidat. Det nederlag kan stadig mærkes. Nu har de indledt det nye år med et 1-0-nederlag hjemme mod Stuttgart. Det er et hold, de godt må tabe til, men Augsburg spillede på hjemmebane og var ikke engang tæt på at score.

– I aften spiller Augsburg mod Union Berlin. Augsburg har 16 point, mens Union har 17. Søndag skal Augsburg spille mod Werder Bremen. Der venter en virkelig svær ‘engelsk uge’ for Thorup. Der er ingen i Augsburg, der er glade i øjeblikket, og det kan de heller ikke være. Stemningen er efterhånden ved at blive urolig, fordi Augsburg simpelthen spiller så uattraktivt i øjeblikket. Der er også mangel på stabilitet, siger Robert Götz til Tipsbladet.

Robert Götz peger på, at Augsburg tilbage i oktober hentede opløftende sejre mod Dortmund og Mönchengladbach, hvor det så ud til, at Jess Thorup var på rette kurs, men samtidig har der også været kampe som nederlaget til Holstein Kiel, hvor Augsburg lignede en nedrykningskandidat.

– I øjeblikket er Thorup ikke i stand til at finde den rette balance mellem det defensive og det offensive. Måske kan det også delvist forklares med spillernes kvalitet, men i sidste ende er det primært trænerens ansvar, siger Robert Götz og fortsætter:

– Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, hvis Thorup taber begge kampe mod Union Berlin og Werder Bremen. Det kan ikke udelukkes, at den sportslige ledelse i det tilfælde vil vælge at reagere.

Ufarlig offensiv
Den nuværende situation i Augsburg står i skærende kontrast til Jess Thorups første tid i Augsburg i efteråret 2023, hvor den tidligere FC København- og FC Midtjylland-boss gik ubesejret igennem sine første seks Bundesliga-kampe.

– Der var en ægte eufori dengang. Augsburg spillede også attraktivt. Derefter hentede de blot én sejr i deres efterfølgende ni kampe, hvorefter de så vandt fire kampe i streg (i foråret 2024, red.). Augsburg lå på syvendepladsen i midten af marts, og pilen pegede opad.

– Men de sluttede så sæsonen med fem nederlag i træk, hvor man kom ned på jorden igen. Den første sæson var meget op og ned. Der var stor mangel på stabilitet. I løbet af sommeren blev der skiftet markant ud i truppen. Der var nogle nøglespillere, der røg ud, og der kom mange nye spillere ind. Og det kan man stadig se, siger Robert Götz.

Ifølge Robert Götz indledte Jess Thorup den igangværende sæson med et offensivt fokus, som ikke rigtigt fungerede for Augsburg-mandskabet, der indkasserede hele 14 mål i de første fem kampe. Derefter gik Jess Thorup i tiltagende grad væk fra den offensive tilgang.

I denne sæson har Augsburg blot hentet to point i syv udekampe i Bundesligaen, mens Jess Thorups mandskab generelt har høstet mange point på hjemmebane. De seneste to hjemmekampe mod stærke modstandere i form af Leverkusen og Stuttgart er dog blevet tabt. Problemet er, at danskerklubben skaber meget lidt fremadrettet, lyder det fra Robert Götz:

– Overordnet set spiller Augsburg i øjeblikket meget defensivt og de skaber stort set ingen målchancer. I begyndelsen af Thorups tid var Augsburg virkelig effektive. De skulle ikke bruge mange chancer for at score. Det mangler de nu, og det skyldes ikke mindst, at deres topscorer, Ermedin Demirovic, rykkede til Stuttgart i sommer.

Det er i aften kl. 20.30, at Augsburg møder Union Berlin på udebane.






I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’




TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Dansk træner er nomineret til Ballon d’Or-pris

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

– Alle taler om Valdemar Byskov

Ydmygelse udløser fanprotester 

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde



LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Brøndby-flop åbner op om fremtiden

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

FCK indgår ny aftale med stortalent

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub

Viaplay hæver priserne igen

Frederik Birk scorer nyt job

Trods fravær: Schwartau får ‘vigtig rolle’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’

Transfervurdering: Det er jo vanvid