Per Nielsen hældte mere benzin på bålet

Brøndby-anføreren fortalte i weekenden, at det bl.a. var ham som træner René Meulensteen ville af med



TIPS-bladet lagde sidste tirsdag op til det i analysen af René Meulensteens afgang som træner i Brøndby: Forholdet mellem hollænderen og anfører Per Nielsen var ikke det bedste. I Jyllands-Posten lørdag bekræftede Per Nielsen så, at han var bekendt med, at Meulensteen ville af med ham.

“Jeg havde et møde med Per Bjerregaard sidst på efterårssæsonen, og jeg blev fortalt hvordan tingene hang sammen, at træneren ikke var tilfreds med mig, og at jeg var en af de spillere han helst så forsvinde,” udtalte Brøndby-anføreren til avisen.

Dermed blev der båret mere benzin til det bål, der har brændt på vestegnen siden nyheden om at René Meulensteen forlod trænerposten efter bare et halvt år. Hollænderen var først til at smide brændstof på, da han via en hollandsk avis mere eller mindre bevidst gav sin version af hele sagsforløbet efter at Brøndby-ledelsen i første omgang havde søgt at dække trænerskiftet ind under familiære årsager.

Det har ikke været muligt at få René Meulensteen til at bekræfte eller kommentere rigtigheden af, at Per Nielsen var blandt de spillere, som han tilsyneladende gerne ville skille sig af med. Meulensteen meddelte i weekenden, at det var slut med at tale med pressen.

Hollænderen henholder sig til aftalen med Brøndby om ikke at sige noget, og direktør Per Bjerregaard, der mandag rejste med Brøndby-truppen til Gran Canaria, har heller ikke ønsket at udtale sig.

Bakker op om Nielsen og Lantz

Det samme fastholder træner Tom Køhlert, der skal forsøge at få ro til sit genopbygningsarbejde. Han havde i sidste uge møder med bl.a. Per Nielsen og Marcus Lantz, der også har været meldt på vej væk fra Brøndby.

Nu peger alt på at Lantz også skal spille en rolle under Tom Køhlert, der også klart har bakket op omkring sin anfører.

I Brøndby-ledelsen er der dog næppe tvivl om, at man gerne ville have undværet Per Nielsens afsløring i Jyllands-Posten. Også selv om den er med til at stille René Meulensteen i et dårligere lys.

Ved at ønske Per Nielsen, der er på vej mod klubrekorden i Brøndby og for få måneder siden fik forlænget sin kontrakt, væk satte René Meulensteen sig reelt i samme situation som sin kollega i Glasgow Rangers Paul Le Guen, der ønskede sin anfører Barry Ferguson væk. Per Nielsen er ikke et mindre ikon end Ferguson i den skotske klub, og et salg af Per Nielsen i den nuværende situation ville ikke kunne forklares med klassiske floskler om at man ikke ville stå ham i vejen, da der kom et godt tilbud fra en tysk 2. bundesligaklub.

Spørgsmålet er nu om der falder ro på situationen i Brøndby eller om ugen vil bringe nye afsløringer af, hvad der er foregået i kulissen i klubben henover efteråret. Her er den væsentligste forklaring på trænerskiftet dog placeringen på syvendepladsen i tabellen.

“Det er i fodbold overordnet resultaterne, der styrer det,” som talentchef Kim Vilfort udtrykker det uden at han heller vil gå ind i polemikken.







TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

FC København skal møde kæmpe ikon

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Tillykke, AGF – en stjerne er født!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk