Opråb: Mor og far skal være forældre, ikke agenter

Det er snart sagt alle, der gør det.

Kylian Mbappés mor og Erling Haalands far spiller hovedroller i sønner enestående karrierer, Jorge Messi har været altafgørende lige siden valget af og flytningen til Barcelona, og selv ordentlige Harry Kane brugte undervejs sin bror som agent i spillet med Tottenham.

Vi behøver ikke se længere end til det danske landshold, Superligaen eller den lokale og regionale elite-ungdomsklub for at finde tilfælde, hvor forældrene er i førersædet eller i hvert fald har en vigtig (og ofte høj) stemme i deres barns karriere.

Jeg går naturligvis ind for, at forældre engagerer sig i deres børns liv, spørger ind, støtter, hjælper og sig til og fra.

Men jeg får ondt i maven, når jeg ser forældre som agenter, og når reglerne for mig og mange eksperter at se også ligefrem opmuntrer til, at forældre bliver mellemmænd for deres børn med alt, det indebærer.

Som vi beskrev i sidste uge på Tipsbladet.dk, er en af måderne, forældre bliver bragt spil, til at få betaling i forbindelse med transfers.

Chelsea har for nylig indberettet påfaldende betalinger under Roman Abramovitj’ 19 år som ejer, og en at de sager, Premier League ifølge The Times har fået kig på, er ansættelsen af Andreas Christensens far som scout i klubben i forbindelse med sønnens skifte til Chelsea i 2012.

Der er ikke faldet sanktioner eller nogen dom i den sag, der første gang dukkede op i 2018 i Politiken ud fra lækkede dokumenter i Football Leaks.

Men det er påfaldende ofte, teenageres forældre også bliver hyret eller på anden vis tjener penge på transfers og kontrakter.

Det er ikke for alvor forældrene og da slet ikke klubberne, jeg her har ondt af. Klubberne spiller et spil for at få fingre i de bedste unge, mens for mange forældre går op i at skabe en indtægt til og ud fra deres barns karriere.

Nej, det er børnene, og da især dem, der ikke er blevet 18 år endnu, der risikerer at blive fanget her.

Forældre, familie og venner skal være der for spilleren. 100 procent.

Det er så vigtigt, at man har sikre støtter, nogen at tale og rase ud til, og dele glæderne med, som ikke er en træner, direktør eller agent.

At have penge mellem sig styrker sjældent den relation, og da slet ikke, hvis en far eller mor begynder at få økonomiske interesserer i, hvordan man præsterer, en kontraktforlængelse eller en transfer.

Jeg har dækket Superliga-fodbold siden 2005, og selv i vores lille liga har jeg hørt og hører mange tilfælde, hvor en forælders rolle og økonomiske interesserer har en negativ indflydelse på juniors karriere.

Nu kommer der så nye regler, der begrænser den procentdel, agenter kan få fra repræsentationsopgaver og transfers.

Det er jo svært at uenig i, at der skal sættes grænser, når der ryger flere hundrede millioner kroner afsted i ét hug til agenter – og forældre – på et enkelt klubskifte for de største stjerner.

Men hvad de mellemstore og mindre aftaler?

Aftaler til under et par millioner kroner er i nogen grad undtaget fra beløbsgrænserne. Men hvad med alle de aftaler i det store hav mellem Erling Haaland og de danske divisioner?
Det kræver ikke et specielt konspiratorisk sind at se for sig, hvordan pengene flytter ud på siden af transfer- og fodboldmarkedet i form af alle mulige former for konsulentaftaler og andre værktøjer, for eksempel pro forma-ansættelser.

Det er da også den slags, snakken går på i det danske fodboldmiljø, og hvordan det her skulle begrænse frem for at opmuntre til endnu mere mor- og far-agentvirksomhed, det har jeg svært ved at se.

Det overvejende flertal af topspilleres forældre gør en flot indsats for at hjælpe deres børn. Men jeg mener, fodboldmyndighederne burde indføre bedre regulering af det her område, især for de helt unges skyld.

Det skal ikke være dem men i stedet branchen, der sørger for, at de unge ikke også skal sige nej til eller håndtere deres forældres økonomiske interesser oven i alt det andet, man skal tackle som ung fodboldspiller.