FC Nordsjælland – AGF

Der er lagt i kakkelovnen til en rigtig gyser, når FC Nordsjælland fredag tager imod AGF i den første af to semifinaler i DBU Pokalen.



Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 16:30
Spillested: Right To Dream Park
Dommer: Jens Maae
På TV: DR2

Holdnyt:
FC Nordsjælland:
Efter sølvmedaljer i fjor, og sommerens oprustning med tilgange af blandt andre Ingvartsen og Tverskov, var det af mange forventet, at FC Nordsjælland igen i denne sæson ville kunne gøre sig gældende i Superligaens mesterskabskamp.

Det startede da også lovende ud for Hoff Thorups tropper med fire sejre i sæsonens første fire kampe, men nordsjællænderne er dalet en del i niveau siden, og især den dårlige resultatmæssige periode fra september til november med kun én sejr i syv kampe, virker til at have sat dem helt ud af kapløbet om medaljer.

De lidt skuffende præstationer i Superligaen gør til gengæld, at pokalturneringen pludselig er blevet voldsomt interessant for FC Nordsjælland. Hjemmeholdet har allerede spillet sig forbi Kolding, Viborg og AB, men hvis der for alvor skal lidt kolorit på den halvlunkne sæson, kræver det endnu en sejr mod AGF i semifinalen.

’Tigrene’ gik på landskampspause ovenpå to dårlige præstationer mod Hvidovre og Randers, som dog kastede fire point af sig, men der skal formentlig andre boller på suppen, hvis det skal blive til videre avancement mod ’De Hvii’e’.

FC Nordsjælland må fortsat undvære Benjamin Nygren, som sidder ude med en skade.

AGF:
Historien er lidt den samme for AGF som den er for FC Nordsjælland. Måske var der ikke ligefrem forventninger til, at aarhusianerne skulle blande sig i guldkampen, men efter bronzemedaljer i fjor, var der inden indeværende sæson begrundet håb om mere sølvtøj i Smilets By.

Uwe Röslers tropper har dog ligesom FC Nordsjælland ikke ramt det ønskede niveau i Superligaen. Det er godt nok kun blevet til fire nederlag i 22 kampe, men med hele ni X’er undervejs, er der efterhånden langt op til den flotte tredjeplads fra sidste sæson.

Pokalturneringen må have absolut førsteprioritet for AGF i den resterende del af sæsonen, for om det bliver til en fjerde- eller femteplads i Superligaen har nærmest kun kosmetisk betydning. Til gengæld vil en finale i Parken, og et eventuelt pokaltrofæ sende Aarhus på den anden ende.

’De Hvii’e’ gik på landskampspause med to 1-0 sejre over henholdsvis Silkeborg og Hvidovre, og det er for sin vis meget godt gået, men især det offensive output lader en del tilbage at ønske, og ganske sigende for AGF’s sæson faldt scoringerne i begge opgør igen efter dødbolde.

Tobias Mølgaard, Kevin Yakob, Benjamin Hvidt, Janni Serra og Michael Akoto sad alle ude for AGF senest.

Karantæner:
FC Nordsjælland: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Nordsjælland (4-2-3-1): Hansen – Villadsen, Hansen, Nagalo, Frese – Tverskov, Svensson – Antman, Ingvartsen, Schjelderup – Harder

AGF (3-4-3): Peacock-Farrell – Beijmo, Tingager, Jensen-Abbew – Links, Madsen, Brandhof, Kahl – Bech, Mortensen, Anderson

Dom:
AGF kæmper med at blive farlige i åbent spil, men til gengæld har de rigtig godt styr på defensiven. Udmærket illustreret ved tre clean sheets i forårets fem første kampe.

Til dette opgør bør aarhusianerne da også først og fremmest have fokus på defensiven, da der venter et returopgør om to uger hjemme på Ceres Park til at afgøre tingene i, og det kan meget vel lægge en dæmper på underholdningen.

FC Nordsjælland er stærke hjemme på eget kunstgræs, men selvom der har været en lille opblomstring fra Schjelderup i foråret, sidder man stadig med et indtryk af, at nordsjællænderne ikke for alvor indfrier det offensive potentiale.

Seneste indbyrdes opgør på Right To Dream Park endte 0-0 tilbage i november, og et lignende målfattigt opgør virker sandsynligt taget kampens betydning in mente. Dommen lyder på 0-0.

Spilforslag:
Under 2.5 mål til odds 1.76 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup