Mads Albæk har efterhånden prøvet en del af i løbet af karrieren.
Den erfarne midtbanespiller kan nemlig skrive ophold i FC Midtjylland, Sønderjyske, Kaiserslautern og Reims på CV'et.
Nu venter der et nyt eventyr for 34-årige Albæk.
Midtbanespilleren fik ikke forlænget sin kontrakt med Superliga-klubben Randers FC, men Albæk har fået fremtiden på plads.
Jeg havde da heller ikke regnet med, at det kunne blive til noget. Jeg tænkte, at det rent kontraktmæssigt ikke kunne løse sig i Regionalligaen.
Mads AlbækTidligere Superliga-profil
Han skal nemlig noget overraskende spille for Weiche Flensburg i den fjerdebedste tyske række Regionalligaen.
I et stort interview med Tipsbladet sætter Mads Albæk ord på klubskiftet, og den tidligere Superliga-profil erkender, at han ikke havde regnet med, at det kunne lade gøre.
– Det er lige på den anden side af grænsen, så man kan ikke helt sige, at det er et udlandsskifte, som man har prøvet før, hvor man flytter alt med og sadler om på den måde.
– Det handler først og fremmest om kærligheden til fodboldspillet, som jeg stadig synes rigtig meget om. I og med, at min krop og sjæl har det fint, så ville det være lidt tidligt nok at stoppe nu. Jeg ved, når jeg stopper, så er det et overstået kapitel. Så holder man ikke et års pause og vender tilbage til fodboldverdenen. Så går man i transfervinduet og venter og håber, at der kunne dukke noget spændende op.
– Det har stået lidt stille i transfervinduet, og der var ikke de helt store ting. Der har været lidt på trænerdelen, hvor nogle klubber har spurgt. Det var også interessant, men jeg synes, at det var for tidligt at stoppe, da jeg stadig har det godt og kan lide at spille fodbold. Så kom den her mulighed, som jeg nok ikke selv havde regnet med. Det havde jeg nok ikke tænkt over, at det kunne blive til noget. Så tog jeg en snak med klubben og mødtes med den, og så blev det pludselig til noget, siger den tidligere Randers-spiller til Tipsbladet.
Hvordan bliver det for dig at skulle i den fjerdebedste række i Tyskland?
– Det er jo klart, at det er jo ikke Superligaen. Det vidste jeg også godt. Man kan sige, at jeg godt vidste, at chancen for at spille i Superligaen var ikke mega-stor. Jeg ville selvfølgelig gerne have fortsat i Randers, men det kunne ikke lade sig gøre. Den seneste sommer stod jeg lidt i samme situation, og det tog syv uger, før Randers kom på banen.
– Man kunne have taget chancen og gået og ventet på, at der var kommet sådan en ting igen, at en Superliga-klub fik en spiller skadet eller et eller andet. Jeg tror også, at det var en lille chance, som man skulle gå og vente på. Der er jo også det geografi-mæssige, hvor man skal finde noget, som passer med det hele. Niveauet var ikke det største problem for mig. Det handler om at få et gå et niveau ned, og det har jeg ikke noget imod .
– Jeg synes, at det er mega-sjovt og udviklende at spille fodbold og se andre blive bedre. Vi spillede mod et hold, der tidligere har været i 2. Bundesligaen, og der var der 6.000. Det er en af favoritterne i rækken, og jeg synes, at tempoet var deropad. For mig kunne det lige så godt have været en kamp på Lyngby Stadion eller i Vejle.
– Der var tempo på, og 6.000 tyske tilskuere, der gjorde, at det var en god oplevelse. Jeg ved godt, at min egen hjemmebane i Flensborg ikke er noget at råbe hurra for. Jeg har også fået at vide, at der kun er 500 tilskuere til nogle kampe, og det mere ligner 2. division i Danmark i forhold til faciliteter, så det er nok et spænd mellem 2. division og bunden af Superligaen samt toppen af 1. division. Det er et super fint niveau, og det er ikke noget der.
Artiklen fortsætter under billedet.

Nej til danske klubber
Albæk fortæller, at han havde flere danske tilbud, men de var ikke så attraktive som det tyske.
– Der var noget 1. og 2. division i Danmark, som rørte på sig. Det var måske ikke så sexet, og jeg havde også nogle forslag til, at man kunne lave en kombination af noget spillende træner eller noget. De danske klubber opruster også og ansætter trænere på fuldtid. Det var en lidt svær en kabale at få til at gå op.
Som den 34-årige midtbanespiller selv nævner, vil han gerne blive inden for fodboldens verden, når karrieren er forbi. Hvor længe danskeren skal spille, må tiden vise. En ting er sikkert. Kærligheden til fodbolden er der stadig.
– Nu har jeg fået en toårig kontrakt, og så må man se, hvordan det kommer til at gå. Vi må tage det til den tid. Jeg synes, at jeg har en fin profil sportsligt og menneskeligt til at passe ind i forskellige opgaver mod fodbolden, siger Mads Albæk til Tipsbladet og tilføjer.
– Deltidskontrakter i Danmark er jo ikke de store, og det har jeg fuld forståelse for. Jeg havde da heller ikke regnet med, at det kunne blive til noget. Jeg tænkte, at det rent kontraktmæssigt ikke kunne løse sig i Regionalligaen, men som med alt muligt andet kan man nogle gange få enderne til at finde sammen.
Albæk står noteret for hele 216 Superliga-kampe for klubber som FC Midtjylland, Sønderjyske og Randers FC.
I den seneste sæson fik midtbanespilleren 15 kampe for Randers FC i Superligaen.
Weiche Flensburg indtager fjerdepladsen i Regionalliga Nord med fire point efter to kampe.
LIVE
TransferLIVE: Byder over 75 mio. på dansker
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
AVIS
‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
LIVE
Superliga-LIVE: Udlejet FCK’er bomber løs
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
MEDIE
Har budt en milliard
TOPNYHED
Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
‘Ejerne skal vise, at de vil vinde mesterskabet’
MEDIE
Brøndby jagter ny Superliga-profil
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
TIPSBLADETS DOM
Han kan blive det næste store Superliga-salg!
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
TOPNYHED
Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten
TOPNYHED
Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
EKSKLUSIVT
Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’
TIPSBLADETS DOM
En vild energibombe er kommet til Superligaen
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
NYHEDER