Først var det Jonas Wind. Så blev det Kamil Grabaras tur. Så kom Peter Christiansen til som fodbolddirektør. Og senest var det Denis Vavro.
Alle har taget turen fra FC København til Wolfsburg, og den næste til at rykke 550 kilometer sydpå kan måske være Jacob Neestrup.
‘PC’ og Wolfsburg ventes at fyre cheftræner Ralph Hasenhüttl til sommer, og Jacob Neestrup har over den seneste uges tid været nævnt som et varmt emne. Mandag aften kunne Sky Sports transferjournalist Patrick Berger sågar skrive, at ‘PC’ gerne vil hente “løvernes” cheftræner.
Patrick Berger er en af de mest velinformerede transferjournalister i Tyskland, og med det in mente tror journalist og forfatter Nicolai Lisberg, der blandt andet står bag Bundesliga-mediet bulibold.dk, at interessen er helt reel.
– Det tror jeg helt sikkert. Om de så kan lykkes til at komme til enighed, for Neestrup skal vel også købes fri af sin kontrakt, det ved jeg ikke, siger Nicolai Lisberg til Tipsbladet og tilføjer:
– Men det er et oplagt skifte opad for Neestrup trods alt, selvom Wolfsburg ikke spiller Europa, for det vil være at prøve sig af i en af de fire store ligaer.. Jacob Neestrup og ‘PC’ har arbejdet succesfuldt sammen, og de ved, hvad de kan forvente af hinanden, så på den måde synes jeg, at det er et oplagt match.
Bo Svensson og Brian Priske har også været nævnt som kandidater i Wolfsburg, men Lisberg tror mere på en genforening mellem Peter Christiansen og Jacob Neestrup.
– Det, der er med de to, er, at de er frie på markedet, så de er nemmere at forhandle med – men de har også en fornuftig økonomi i Wolfsburg, uden at jeg ved, hvad FCK vil kræve for Neestrup. Så det ligner en meget, meget oplagt transfer til sommer.
Tipsbladet spurgte Jacob Neestrup ind til rygterne efter mandagens sejr over AGF – læs hans reaktion her.
‘PC’ er den stærke mand i Wolfsburg
Når der nu er tale om et kommende trænerskifte i Wolfsburg, skyldes det selvsagt en skuffende sæson, hvor klubben aktuelt er nummer 12 – vel at mærke efter at ambitionen fra sæsonstart var at komme i Europa.
Nicolai Lisberg plejer at sige, at Wolfsburg lever i overhalingsbanen og veksler mellem at blande sig i bunden eller i toppen, hvilket har betydet hyppige og markante udskiftninger på både cheftræner- og sportsdirektørposten.

Med Peter Christiansens ankomst i sommer er der tilsynladende kommet andre boller på suppen.
– Nu virker det til, at ‘PC’ virkelig er den store stærke mand i Wolfsburg og er i gang med at sætte sit præg på klubben. Så må vi se, om det bliver godt eller ej, men om ikke andet klæder det Wolfsburg at have en linje for, hvilken type spillere man vil hente, og hvordan man vil spille, siger Lisberg og tilføjer:
– Men det er jo klart, at Hasenhüttl ikke er hans mand, for han var der, inden ‘PC’ kom til. Som sportsdirektør har man vel i gennemsnit en håndfuld træneransættelser under sig, og den første, ‘PC’ kommer til at pege på, vil der være ekstra fokus på. Det vil være hans mand. Hvis Wolfsburg ikke leverer i næste sæson, vil der være pres på træneren, men så vokser presset endnu mere på ‘PC’, for det vil være hans Wolfsburg-projekt, der kommer til debat.
Den mand kan ifølge rygterne meget vel blive Jacob Neestrup, og skulle det ende sådan, passer truppen ganske fint til den danske cheftræner.
– Hvis man kigger ned over truppen, har klubben nogle fine spillere (til Neestrups stil). Jonas Wind har ikke været Hasenhüttls kop te for eksempel, fordi han vil have fart foran, og jeg kunne godt se Wind blomstre under Neestrup. Det kunne klæde nogle af spillerne at have mere fokus på boldbesiddelse. Jeg synes, at ‘PC’ er ved at have sammensat en trup, der godt kunne rime på det, Neestrup har stået for i FC København.
Hvad ville være Neestrups største opgave, hvis det bliver ham?
– Det er jo at få spillerne med sig og få dem til at købe ind på idéerne. Noget af det, Neestrup ret hurtigt ville skulle i Wolfsburg, ville være at ændre udtrykket. Det lykkedes han ret hurtigt med i FC København efter Jess Thorup.
– Og så skal vi jo også til syvende og sidst tale resultater, for det vigtigste for en klub som Wolfsburg er at komme tilbage i Europa. Hvis økonomien fortsætter med at være, som den er nu, vil mindstemålet være at få dem tilbage i Europa og blive et mere permanent top fire-hold.
Tror du, at Neestrup tager til Wolfsburg til sommer?
0 Votes
Som et Superliga-hold i en topliga
Selv er Nicolai Lisberg også lidt fascineret af Wolfsburgs projekt med Peter Christiansen i spidsen.
Foruden ‘PC’, der som bekendt har en fortid i Superligaen hos Randers FC, AGF og FC København, råder klubben over Jonas Wind, Andreas Skov Olsen, Joakim Mæhle, Mads Roerslev, Denis Vavro og Kamil Grabara, der også alle har spillet i Superligaen.
– Jeg synes, det er meget interessant med en sportsdirektør i ‘PC’, der er så markant i de markeder, han henter fra. Det er hans tidligere klub og det skandinaviske marked.
– I mange år har vi måske spurgt os selv, hvor toppen af Superligaen ville klare sig i en international liga. Hvis ‘PC’ fortsætter sådan her, får vi måske svaret, for så bliver Wolfsburg jo nærmest forvandlet til et stort Superliga-hold tilsat et par internationale spillere, lyder det fra Lisberg.
Hidtil er det altså ikke gået super godt. Wolfsburg er som nævnt nummer 12 i Bundesligaen med fire runder igen.
LIVE
Superliga-LIVE: Positiv melding fra Alexander Lind
Islandsk landsholdsspiller til Danmark
EKSKLUSIVT
Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner
TOPNYHED
FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen
NYHEDER
‘Det er gift for en fodboldklub’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske køber Ingi Bjarnason
NYHEDER
Undskylder: Betalte for prostituerede til dommere
LIVE
TransferLIVE: Lukaku enig med storklub
EKSKLUSIVT
FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’
HELT VILDT
18-årig dansker med hattrick på to minutter
TOPNYHED
Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM
MEDIE
Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg
NYHEDER
Stor Superliga-transfer roses til skyerne
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Transferduel? Han koster 635 millioner
EKSKLUSIVT
FCK har ringet til Zuma: ‘Ham skal I købe’
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland køber Magnus Jensen
INTERVIEW
Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.
AVIS
Melder Harder færdig i Leipzig
INTERVIEW
Patrick Pentz har særlig Brøndby-aftale
MEDIE
Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland
TOPNYHED
Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC
OPTAKT
Randers FC – Lyngby BK
AVIS
Griner af FC Barcelonas bud
MEDIE
Engelsk klub afviser AGF
STORT INTERVIEW
‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
MEDIE
De vil købe Ousmane Sow i Brøndby
NYHEDER
Nu kan omstridt FCK-transfer være køreklar
Denis Vavro ude i kulden
EKSKLUSIVT