“Er det dig selv, der har tippet?”
Kald det bare chauvinistisk. Kald det bare fordomsfuldt. Men vi kunne altså ikke lade være med at åbne med ovenstående spørgsmål, da vi ringede til Majbritt Vesterø, årets Danmarksmester i tips. For det er nu ikke just hverdagskost, at en repræsentant fra spindesiden løber med titlen.
Faktisk kan ingen her på redaktionen huske fortilfælde, heldigvis kunne en læser med en fremragende hukommelse henlede vores opmærksomhed på en kvinde, der strøg til tops i starten af 70’erne. Og minsandten om ikke en tur i arkiverne kunne fremvise Inga Nielsen som Danmarksmester i tips i 1970.
Dengang løb konkurrencen over fem indledende runder, hvorefter de 25 bedste tippere gik videre til yderligere fem ugers dyst, inden mesterskabet var placeret. Og her henviste Inga Nielsen altså panelet af mandlige tippere til de sekundære placeringer, for den indtil i år eneste gang i konkurrencens glorværdige historie.
Og eftersom tipning normalt udøves af “det svage køn”, faldt det altså naturligt, at åbne samtalen med Majbritt Vesterø med ovennævnte spørgsmål. Og vores mistanke viste sig at have en vis berettigelse.
“Mmmjjaahh, ikke helt, men kuponen er da blevet til i samarbejde med min mand”, lyder svaret fra Majbritt Vesterø.
Hvordan skal vi forstå ordet “samarbejde”.
“Jo, han kom med et forslag til en kupon, og så fik jeg lov til komme med mine meninger. Jeg kunne f.eks. sige, at her vil jeg have et sikkert et-tal istedet for gardering, og det lyttede han til”, fortæller Majbritt Vesterø, der holder til i Odense med familien, der udover manden også består af fire børn i alderen tre til 10.
Nu skal du jo så være med i Signaturpanelet til næste år, bliver det dig selv, der laver den kupon?
“Det ved jeg ikke helt endnu. Jeg har foreslået min mand, at vi skiftes til at tippe, det må vel være det mindste, når det nu er mit navn, der står der, vil du ikke mene det?”, spørger Majbritt.
Sportstosset familie
Det er en sportstosset familie, Majbritt Vesterø er matriark for, “jeg er nok den mindst sportsgale”, som hun selv udtrykker det, inden hun grinende beretter om, hvordan knægten på 10 år har bedt sin mor “holde kæft”, når hun står på sidelinien og følger sønnikes fodboldkampe.
Da vi begynder at spørge til strategien bag titlen, bliver telefonrøret givet videre til husbonden, der således også får lov at komme til orde. Og hvordan havde han det egentlig med, at det er konens navn, der nu står registeret som Danmarkmester?
“Det har jeg det sådan set fint nok med, hovedsagen er, at vi vandt”, kommer svaret fra Brian Vesterø, der fortsætter med at fortælle, hvorfor det i det hele taget endte med, at blive konens signatur, der endte som Danmarksmester.
“Jeg havde tilmeldt mig under eget navn, men af en eller grund kunne jeg aldrig logge ind på kontoen, så jeg oprettede Majbritt og tippede under hendes navn istedet”, fortæller manden, der også indrømmer, at være den, der har “trukket det største læs” i vejen mod titlen.
“Men hun kom da med et par gode indvendinger nogle gange, så hun har sin andel”, griner Brian Vesterø, der i sin fritid træner miniputter i Korup, hvor også den ældste søn udøver sin sport.
Ingen strategi
Men tilbage til det med strategien.
“Den havde vi sådan set ikke nogen af, fra start af var målet bare at komme i top fem, så jeg kunne komme med i Signaturpanelet næste år, så at titlen kom i hus oven i var bare en ekstra fed bonus”.
Hvad siger du så til, at din kone vil tippe hver anden uge i panelet næste år?
“Ja, det ved jeg sgu ikke rigtigt. Jeg har forsøgt at forklare hende, hvad signaturpanelet går ud på, og også sagt, at det er nemt nok at vinde DM i Tips, det svære bliver at vinde Signaturmesterskabet, men jeg ved sgu ikke, om hun helt har forstået det endnu”, griner Brian Vesterø.
Majbritt/Brian var ikke på noget tidspunkt tæt på en kåring som “ugens tipper” i de seks runder. Til gengæld blev der tippet meget stabilt med et pointtal på 1914 i første runde som den bedste af de seks. Det gav en 11. plads, ugen efter lå de nummer fem, en placering der blev holdt i uge tre, inden det gik en tak op til fjerdepladsen. Førstepladsen blev overtaget i femte runde, “og som eneste tipper i år formåede de at holde den placering. Titlen indbringer udover æren også et gavekort til en Champions League-kamp, og hvad skal de så se?
“Jeg kunne godt tænke mig, at komme til San Siro og se Milan, eller til London og se Arsenal”, slutter Brian Vesterø.
Manden der har vundet en titel, han aldrig vil blive registreret for. Det bliver istedet han kone. Som den første kvinde i 36 år. Og det er nu også værd at prale ad.
LIVE
TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
TRANSFER
Speakman om transfer: En unik situation
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
TIPSBLADETS DOM
Han ligner en ny Brøndby-darling!
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
OPTAKT
OB – Sønderjyske
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
MEDIE
Lindstrøm skifter til Schalke
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
EKSKLUSIVT
Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
NYHEDER
Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick
INTERVIEW
Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel
TRANSFER
Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
MEDIE
FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing
EKSKLUSIVT