"Jeg er aldrig styg"

Lad os bare sige, at det regnede den formiddag i Silkeborg. Meget kraftigt. På løbeturen i skoven kunne Steven Lustü klubbens nye indkøb fra Lyn Oslo høre på kammeraterne, at de syntes, det var en hård start på sæsonforberedelserne.

“Så skulle I prøve at komme til Norge,” tænkte han i sit stille sind og kæmpede sig videre ad den plørede rute, som den nye cheftræner Preben Lundbye havde dikteret i Søhøjlandet.

Den snart 36-årige forsvarsveteran har en anden fodboldkultur med sig hjem efter fem sæsoner i den norske Tippeliga. Han piber ikke. Og har nu heller aldrig gjort det. Snarere er det modstanderne, der har pebet efter et sammenstød med den kontant spillende Lustü.

Mens flere af SIF-spillerne var hurtige til at komme ud i deres biler hurtigere end de havde været på løbeturen så blev Lustü hængende i klubhuset på Søholt. Dels var der interviewet med TIPS-bladet, dels skulle han snakke med en ejendomsmægler, for Viggo Jensens aflagte et-værelses duer ikke i det lange løb, når Lustü-familien endvidere består af hustru og to børn.

“Det er godt nok blevet dyrt at købe hus i Danmark, hva'” konstaterede Lustü om den kendsgerning, danske boligsøgende har levet med de seneste par år.

Vi sætter os bagest i klubhusets opholdsstue, hvor bugnende pokalskabe vidner om, at Silkeborg IF trods alt har vundet noget engang. Det lindrer lidt på efterårets ubehagelige faktum: Ni hjemmebanenederlag på stribe.

På den baggrund er det nærliggende at spørge Lustü, hvorfor han valgte netop Silkeborg som sin nye klub?

“Fordi de virkede interesserede, og fordi de havde en ambition med mig. Og selv har jeg stadig ambitioner om at være med her i Danmark. Det har hele tiden været min plan, at jeg ville hjem og spille, inden det var for sent. Så da muligheden var der, var det med at slå til.”

Hvor meget betød tilstedeværelsen af Ebbe Sand for dit valg?

“Han har selvfølgelig haft en vis betydning. Han har været med i mange af samtalerne, så han har absolut gjort det nemmere for mig at tage beslutningen.”

En forlængelse af karrieren

Men hvorfor vende hjem nu, når du havde et år tilbage af kontrakten i Lyn?

“Jeg følte, jeg var ved at være brugt op deroppe. Jeg mente også, det ville være nemmere at gøre det nu, fremfor at vente til jeg var 37. For mig er det motiverende at føle, at man er med i planerne omkring et hold, at vide man er ønsket. Selvfølgelig kigger man i tabellen, og alle jeg har snakket med siger, at det bliver 1. division næste år, men den indstilling har jeg slet ikke. Jeg har to gange før været i situationer, der var lige så mere håbløse, og begge gange har jeg klaret det. Selvfølgelig skal vi have tur i den, men jeg kan godt lide den udfordring, at der er noget at kæmpe for.”

Så du også chancen for at forlænge karrieren?

“Ja, for om et år ville det være sværere at tage springet. Jeg føler, at kroppen sagtens kan være med, og jeg får ikke problemer med at opfylde min to års kontrakt. Jeg vil gerne fortsætte efter det, men det skal være sjovt. Jeg skal ikke være med, indtil jeg bliver 40, selv om mange har sagt, at det kan jeg sagtens. Jeg vil hellere tage et år ad gangen.”

Har du stadig din hurtighed i behold?

“Ja, men det vil være synd at sige, at jeg er lige så hurtig, som jeg var engang. Men jeg kan stadig godt følge med, og i kraft af min alder har jeg fået andre fordele, så som at placere sig bedre og den slags.”

Hvad er det helt præcist, du kan bidrage med?

“Noget energi og vindervilje. Det er vel det, jeg er købt for. Havde Silkeborg ligget i den anden ende af tabellen, så var det ikke en type som mig, de havde været ude efter. Klubben har sagt til mig, at der har manglet noget pondus og én, der vil vinde, selv om det ser sort ud.”

Men ni hjemmebanenederlag i træk. Skræmmer det dig ikke?

“Jo, det gør det selvfølgelig. Hvis man ikke kan vinde på hjemmebane, beder man om at ligge, hvor vi gør. Men det kan umuligt blive så dårligt igen, så det er kun at se fremad.”

Er truppen god nok, tror du?

“Der har manglet noget vindervilje og indstilling. I mange kampe har spillet været godt nok, men når man ligger i bunden, har man ikke marginalerne på sin side. Så er der kun én vej, og det er hårdt arbejde. Vi skal kæmpe hårdere og spille noget mere kynisk.”

Har du fidus til den nye træner, Preben Lundbye?

“Jeg kender ham ikke fra før, men jeg synes, han har nogle gode visioner om at spille hurtigere og mere fremadrettet. Omkring det med vindervilje, har han sagt, at han vil have de spillere frem, som vil vinde. Han er tilhænger af hård fysisk træning, og det er jeg faktisk enig i.”

Nyt syn på norsk fodbold

Hvad har fem sæsoner i norsk fodbold lært dig?

“Jeg tror, jeg ser tingene lidt anderledes i dag. Jeg kan høre på mine nye holdkammerater, at de synes, de har det hårdt. Så skulle de prøve at komme til Norge, hvor der bliver fokuseret utrolig meget på fysisk træning og dét at have overskud. Jeg har helt sikkert fået en anden kultur med hjem.”

Er vi for pylrede i Danmark?

“Når man lige er kommet hjem deroppe fra, så synes man nok lidt. Vi er mere idealistiske i Danmark, men jeg synes ikke, man kan kalde danske spillere for brokkehoveder. Man brokker sig da også i Norge. Kunne man kombinere norsk og dansk fodbold, ville man få et utroligt stærkt hold. Men jeg kan også godt lide den danske stil, hvor man holder på bolden og spiller noget mere. Det kunne de til gengæld godt lære noget af i Norge.”

Mange danskere taler nedsættende om norsk fodbold. Du har altså ændret syn på det?

“Ja, det har jeg. Jeg synes ikke norsk fodbold er så Drillo-agtigt, som man gerne vil gøre det til. “Drillo” var kendt for at spille tonserbold med høje bolde, og det var utroligt effektivt på det tidspunkt, fordi han havde typerne til det. Men norske hold spiller ikke sådan i dag. Danskere, der er kommet op for at se Tippeligakampe, synes ganske vist, det er kedeligt at se på, fordi man ikke spiller så meget som i Danmark. Men kigger man på international fodbold, har norske hold gjort det bedre end de danske bortset lige fra sidste år.”

Hvad var det fedeste ved Norge?

“Nogle rigtigt hyggelige mennesker og et utroligt flot land. Oslo er også en rigtig god by en storby uden at være en kæmpeby. Vi fik masser af venner, som vi kommer til at savne. Fodboldmæssigt var det ikke så meget anderledes. Det værste er den korte sæson, som kun går fra april til sidst i oktober. Og så har Lyn verdens dårligste træningsanlæg. Vi lå og kørte hele byen rundt for at finde et sted at træne. Så det er super at komme hjem til lækre græsbaner, kunststofbaner og et klubhus med liv i. Det glæder jeg mig virkelig til.”

Fanfavoritten “Psycho”

Der var noget med, at du var den absolutte favorit blandt fansene i Lyn?

“Ja, jeg blev æresmedlem i deres fanklub “Bastionen.” Det er der ellers ingen fodboldspillere, der har opnået. Det startede allerede i min debutkamp oppe i Bryne. Lige inden kampen løb jeg over til vores fans der var vel 20 og klappede ud til dem. Det har man åbenbart ikke tradition for i Norge, så de tog mig til sig med det samme og fra dag 1 var jeg bare helten.”

Du blev også kaldt “Psycho” deroppe. Vel på grund af dit temperament og kontante spillestil?

“Altså egentlig er “Psycho” ment som en kompliment. Det stammer fra Stuart Pearce (nuværende manager i Manchester City og tidligere landsholdsspiller, red.), som de mener, jeg minder meget om, men af modstandere og dommere er det blevet fuldstændig misforstået. De troede, jeg var et svin, og det synes jeg bare er så forkert. Hen ad vejen har der da været situationer, hvor jeg har været flov over mig selv, fordi jeg er meget opfarende og temperamentsfuld. Jeg laver selvfølgelig frispark og kommer for sent nogle gange, men jeg er aldrig styg. Jeg synes, jeg er fair og hvis jeg er kommet til at gå over stregen, er jeg den første til at sige undskyld. Jeg har aldrig skadet en spiller, men der kom en total fejlfokusering på mig i Norge.”

Ham “Psycho”, får vi ham at se i Silkeborg?

“Øh, ja det tror jeg. Jeg er ikke bange for at sige min mening, og jeg bliver sur, hvis det ikke går min vej. Men jeg er begyndt at tænke lidt over mit ry. Da jeg spillede en Royal League-kamp for Lyn mod Djurgården havde vi en dansk dommer jeg kan ikke huske, hvad han hedder og da jeg kom til at råbe efter ham, sagde han straks:”Hold kæft, du har ikke forandret dig en skid.” Den tog jeg til mig og begyndte at fundere lidt over. Tænk, at folk ser mig på den måde. Det er jeg ærligt talt lidt ked af.”

Ifølge Herfølge-fans rangerer du lige under Gud. Vender du nogensinde hjem til Herfølge, tror du?

“Ja, de kaldte mig ligefrem Gud. Om jeg vender hjem engang ved jeg ikke. Herfølge har en meget stor plads i mit hjerte, så det vil jeg ikke afvise, men det bliver nok ikke som spiller.”

Hvad siger du til planerne om en fusion med Køge?

“Flot. Det er ikke en dag for sent. Hvis man vil være med i eliten af dansk fodbold, så tror jeg det er det, der skal til. Men rent sportsligt er det måske allerede for sent,” konstaterer Silkeborgs nye forsvarsstyrmand, inden han siger tak for nu og griber mobiltelefonen.

Ham ejendomsmægleren har ringet tilbage med tilbud om millionvillaer i både Svejbæk og Sejs.